Estherialag, se Bairdia. Estland, estnisk Eesti Vabariik, Republikken E., den nordligste og mindste af de baltiske Randstater, sammensat af det tidligere russiske Guvernement E., den nordlige Del af det tidligere russiske Guvernement Livland, Kredsen Petschur af Guvernementet Pskov, en c. 10 km bred Strimmel Land Øst for Floden Narova af Guvernementet Leningrad, samt en Del (c. 70) større og mindre Øer i Rigabugten, Østersøen og den finske Bugt. E. ligger mellem 57° 27' og 59° 42' nordlig Bredde og 21° 46' og 28° 21' østlig Længde og grænser i Nord til den finske Bugt, i Øst til det russiske Guvernement Leningrad, Peipus Søen (Peipsi-järv), Pskov Søen (Pleskau-järv) og Guvernementet Pskov, i Syd til Letland og i Vest til Rigabugten og Østersøen. De vigtigste Øer er Øsel (Saaremaa), Dagø (Hiiumaa), Mohn (Muhu), Ormsø (Vormsi), Kihnu, Nargø (Naissar), Nuckø (Naorootsi), som nu er en Halvø, samt Runø (Ruhnu). Arealet er 47549 km², hvoraf 45319 km² af de gamle Østersøprovinser og 2230 km² af tidligere russisk Omraade.

Situationsplan over Estland.

Overfladeforhold og Geologi. Kysten er i Rigabugten lav, flad og sumpet, medens Vest- og Nordkysten har stejle og forrevne Klippekyster bestaaende af haarde siluriske Bjergarter; en saadan Kyst kaldes af Esterne Pank, af de baltiske Tyskere Glint. Flere Steder findes Glinter et Stykke inde i Landet, repræsenterende Kysterne af Littorinahavet, Ancylussøen og Yoldiahavet. Neden for disse hævede Glinter breder sig saa en Slette, som gaar ned til Havet med en flad Sandstrand eller lav Glint. Langs den finske Bugt findes Ancylussøens Glint i 40 m's Højde, Yoldiahavets Glint i 75 m's Højde. Paa Vestkysten og de vestlige Øer ligger de noget lavere. Øerne er gennemgaaende lave og flade, bestaar mest af Sand og Grus, ofte med en Mængde store, renskyllede Moræneblokke. Der findes udstrakte Moser og Naaleskove. Fastlandets Kystlandskaber ligner meget Øerne, men Morænebakkelandet i det Indre er frugtbarere og mindre sumpet. De højeste Punkter er i Nordøst Emomägi (168 m), sydligere hæver Landet sig i Munamägi til 324 m. — I Sydøst ligger den store Peipus Sø, som i Syd staar i snæver Forbindelse med Pskov-Søen. Vestligere ligger Virts-järv, E.'s næststørste Sø (43 m over Havet). De betydeligste Vandløb er Narova (Narva-jõgi), som danner Afløbet for Peipus Søen til den finske Bugt. Dens sejlbare Løb afbrydes kun af et 6 m højt Vandfald, 1,5 km Syd for Narva. Til den finske Bugt løber ogsaa de mindre, ikke sejlbare Floder Jägola, Piirita og Keila. I Østersøen udmunder Kassargen (Kasari-jõgi) og i Pernaubugten Pernau (Pärnu-jõgi), som er sejlbar til 8 km fra Mundingen. I Peipus udmunder Emback (Ema-jõgi), som udspringer i Virts-järv, og er sejlbar. E.'s Undergrund kommer til Syne i Glinterne i det nordlige E. og paa Øerne samt nogle Steder i de dybt nederoderede Fladdale. Lagene hælder mod Syd, saa de ældste Lag kommer frem i Nord. Nordkysten bestaar af kambriske Bjergarter, navnlig Sandsten, og mellem disse Sandstenslag findes et 90 m tykt Lag blaat Ler, som trods sin Alder ikke er forskifret. Et kort Stykke fra Kysten dukker de kambriske Lag ind under Siluraflejringer, bestaaende af Ortoceratitkalk, olieholdige Skifre (Brandskifer) og Sandsten. I den sydlige Del af Landet findes fra sidste Halvdel af Devontiden Sandsten, Dolomit og Skifre. Der findes, bortset fra nogle permiske Gipslag i Sydøst, ingen Aflejringer fra Tiden mellem Devontiden og Istiden. Klimaet er kontinentalt med kolde Vintre og ret varme Somre. Middeltemperaturen for koldeste og varmeste Maaned er for Narva ÷8,6° og 17,3°, Reval (Tallinn) ÷6,5° og 16,6°. Vilsandisaar (lille Ø ved Ösel) ÷4,4° og 17,2° samt for Dorpat (Tartu) ÷6,8° og 17,1°. Kysten blokeres af Is i flere Maaneder. Baltischport (Baltiski) er mest isfri, men er dog spærret c. 1 Maaned. Befolkningen udgør (1926) 1117270 Indb., 24 pr. km², og bestaar af 87,7 % Ester, 1,7 % Tyskere, 8 % Russere, 0,75 % Svenskere, 0,75 % Letter og 0,4 % Jøder. Tyskere og Jøder bor i Byerne, Russerne i Sydøst i det lille Petseridistrikt og Svenskerne i de nordvestlige Kystegne. Religionen er for 5/6's Vedkommende luthersk, Resten græsk-ortodokse og romersk-katolske. Der er ingen Statskirke. Undervisning. Skolegang er obligatorisk og gratis i Folkeskolen. 1925—26 fandtes 1356 Folkeskoler, 81 Mellemskoler og Gymnasier (28 private), 5 Lærerseminarier, 3 Navigationsskoler, Handelsskoler med 8 Aars Uddannelsestid, Landbrugsskoler (4 Aar),