Købmandsskoler (4 Aar), Industri- og Kunstskoler (6 Aar). De nationale Minoriteter undervises i Modersmaalet samt i Estnisk. Universitetet i Dorpat genaabnedes som estnisk Universitet 1919 og havde 1927 77 Professorer, 93 Docenter, Lektorer o. s. v. og 4208 Studenter, hvoraf 1171 kvindelige. Studenternes Fordeling efter Nation var følgende: Ester 3439, Tyskere 267, Russere 196, Jøder 170, Letter 38, Finner 19, Svenskere 18, Polakker 12 og 19 andre. Universitetets Bibliotek havde 1926 270000 Bind. Teknisk Institut i Reval havde 1926 484 Studerende. Blandt de fornemste af E.'s c. 1000 kulturelle Foreninger er det Estniske lærde Selskab (1838) ved Dorpats Universitet; Modersmaalsforeningen (1920), Akademisk-historisk Forening, Estnisk Litteraturselskab (1907). Rige folkloristiske Samlinger findes i Folkemuseet i Dorpat og det estniske Museum med Arkivbiblioteket (35000 Bind) i Reval. Teatervæsenet er højt udviklet med store Teatre i Reval (»Estonia«), Dorpat »(Vanemuine«), Pernau (»Endla«), Valk m. fl. Byer. Teatrene faar et ret betydeligt Statstilskud. Presse: 1925 udkom 31 Aviser (hvoraf 4 tyske, 2 russiske og 1 svensk) samt 51 Tidsskrifter. Næringsveje. Af Arealet er 22,9 % Agerland, 24,46 % Eng, 17,48 % Græsland, 20,1 % Skov og 15,04 % Moser og anden uproduktiv Jord. Landbruget staar ret højt, betydelig højere end det russiske, til Dels paa Grund af, at de tyske Storgodsbesiddere havde tilegnet sig Kendskab til vesteuropæiske Driftsmetoder. Under Krigen aftog Kvægbestanden stærkt paa Grund af hyppige Rekvisitioner, og de højere Kornpriser bevirkede, at Kornavlen gik frem paa Kvægavlens Bekostning. Efter Krigen maatte Kvægbestanden saa arbejdes op igen. 1926 avledes 114055 t Rug, 23919 t Hvede, 131474 t Byg, 133106 t Havre og 925896 t Kartofler. 1927 fandtes 628880 Stkr. Hornkvæg, 665510 Faar, 348100 Svin, 224820 Heste, 809670 Stkr. Fjerkræ. 1926 fandtes 399 Mejerier, hvoraf 81 % Andelsmejerier. Smør udgør 25 % af E.'s Eksport. 1926 eksporteredes 8691 t til en Værdi af 2377,1 Mill. estniske Mark. Skovbrug. Før Verdenskrigen var der oparbejdet en betydelig Tømmereksport over Reval, Narva og Pernau. Under Verdenskrigen maatte Tømmeret anvendes til Brændsel i Fabrikkerne og paa Jernbanerne, fordi Kulimporten ophørte. Efter Krigen stiger Tømmereksporten atter jævnt. Bjergværksdriften er ikke betydelig. Vigtigst er den bituminøse siluriske Skifer (Brandskifer) ved Wesenberg Vest for Narva. Den anvendes i udstrakt Grad til Brændsel i Lokomotiver, Cementfabrikker og Smedier, ligesom der ogsaa destilleres Olie af den. Regeringen har givet udenlandske Selskaber flere Koncessioner paa Skiferlejer. Statens egne Olieskiferværker havde 1922 et Nettoudbytte paa 8 Mill. estniske Mark. 1926 blev der brudt 340000 t Olieskifer, hvorved Statens Nettofortjeneste var 13,8 Mill. estn. Mark. Ved den finske Bugt findes rige Fosforitlejer, som man har begyndt at udnytte. I Omraadet Isborsk (Irboska) i det sydøstlige E. findes betydelige permiske Gipslejer, som allerede bearbejdedes i den russiske Tid. En Del Kalksten brydes til Cementfabrikation. Industrien var i den russiske Tid indskrænket til Brændevinsbrænderier paa Storgodserne, hvorfra Brændevinen gik til Rusland. Betydelige var dog ogsaa de store Krähnholms Manufakturer i Narva, Zintenhof og Dagø-Kertil, men som nu mangler Afsætningsmarked og gaar for halv Drift. Nu findes der Cementfabrikker i Kunda og Assern, Glashytter i Fennern, Ølbryggerier og Tændstikfabrikker, som arbejder for Eksport. Af Papirfabrikkernes Produktion eksporteres 90 %. Chokolade-, Læder- og Tobaksindustrien samt Fabrikationen af Landbrugsmaskiner er i Fremgang. E. havde 1925 3738 industrielle Virksomheder med 35579 Arbejdere. Handel. Eksporten bestaar særlig af Trævarer, Papir, Korn, Kød, Æg, Smør, Hør, Hørfrø og Cement. Eksportens Værdi var 1927 105775720 estniske Kroner. Importen omfatter navnlig Korn, Bomuld, Foderstoffer, Tekstilvarer og Maskiner; Importens Værdi 1926 var 96425250 estniske Kroner. Samfærdsel. Jernbanevæsenet var ved Republikkens Proklamation mere tilpasset efter en Provins i det store russiske Rige end til en lille Stat, der nødvendigvis kræver et tæt Jernbanenet. Man arbejder nu paa Bibaner til Stambanerne Reval—Taps (Tapa) —Narva og Taps—Dorpat—Valk (Valka). 1925 fandtes 1225 km Jernbane, hvoraf c. Halvdelen smalsporet. Handelsflaaden udgjordes 1926 af 63 Dampere paa 28468 t og 356 andre Fartøjer paa 26393 t. 1926 ankom til og afgik fra E.'s Havne 8171 Skibe paa 1049715 t. Mønt, Maal og Vægt. Indtil 1. Jan. 1928 anvendtes Møntenheden 1 estnisk Mark (Eestimark) som nominelt svarende i Værdi til en fransk Franc. Marken gik dog ned i saa lav en Kurs, at den 1925—28 stabiliseredes til 100 estniske Mark = 1 svensk Krone. 1928 indførtes Møntenheden 1 Kroon, svarende i Værdi til 1 svensk Krone og med et Guldindhold paa 0,432266 g rent Guld. 1 Kroon (skrives Kr.) deles i 100 Sents (skrives S.). Maal og Vægt er metrisk, men i Praksis anvendes endnu mest de russiske Enheder. — 1926 fandtes 132 Telegrafstationer, 9835 km Telegraf linie med 62302 km Traadlængde. Der ekspederedes 1351122 Telegrammer. Af Radioanlæg fandtes 8 Kyststationer og 21 om Bord i Skibe. 1925 fandtes 602 Telefonstationer og 8509 km Telefonlinie med 51962 km Traadlængde. Der fandtes kun 11723 Telefoner, og der førtes 16557316 Samtaler. Finansvæsen. Statsindtægterne udgjorde 1926—27 85,71 Mill. Kr., Statsudgifterne 83,07 Mill. Kr. Den udenlandske Statsgæld beløb sig 1. Jan. 1927 til 15477927 Dollars til U. S. A., 1289643 £ til England og 986399 Kr. til Sverige. 1927 opnaaede den estniske Regering ved Folkeforbundets Hjælp et internationalt Laan paa 1350000 £, placeret i London, Amsterdam og New York. Administrativ Inddeling. E. deles i 11 Kredse (Maakonnad): 1) Vierland (Virumaa) med Byerne Narva og Wesenberg (Rakwere), 2) Jerwen (Järvamaa) med Byen Weissenstein (Paide) og Flækken Tapa (Taps), 3)