Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Estland - Eston - Estorff, L. v. - Estournelles, P. H. B. B. d' - Estrada, la - Estreche de le Maire - Estrées-Saint Denis - Estremoz - Estrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Harrien (Harjumaa) med Byerne Reval
(Tallinn) og Baltischport (Baltiski), 4) Wiek
(Läänemaa) med Byen Kapsel (Haapsalu), 5) Øsel
(Saaremaa) med Byen Arensburg (Kuressaar),
6) Pernau (Pärnumaa) med Byen Pernau
(Parnu), 7) Fellin med Byen Fellin (Viljandi), 8)
Dorpat (Tartumaa) med Byen Dorpat (Tartu),
9) Walk (Valgamaa) med Byen Walk (Valga),
10) Werro (Vorumaa) med Byen Werro (Voru),
11) Petschur (Petserimaa) med Byen Petschur
(Petseri) og Flækken Isborsk (Irboska).
Forfatning. E. er en demokratisk
Republik med lige almindelig Stemmeret og
proportional Valgmetode. Statens øverste
Repræsentant er Riigivamen (Rigsældsten), der
tillige er Premierminister. Parlamentet
(Riigikogu) bestaar af 100 Medlemmer, valgte for 3
Aar. Præsidenten for Parlamentet har
Initiativet til Kabinetsdannelse og afgiver Listen over
de designerede Kandidater til Stats- og
Ministerpræsidenten, som derpaa danner
Ministeriet og præsenterer Listen til Parlamentets
Godkendelse. Regeringen er ansvarlig for sine
Handlinger over for Parlamentet. Parlamentet
opløses, hvis det forkaster et Lovforslag, som
derefter af mindst 25000 Stemmeberettigede
sættes til Folkeafstemning og vedtages.
Ligeledes opløses Parlamentet, hvis et Lovforslag
paa samme Vis forkastes. Stemmeret og
Valgbarhed har alle Borgere over 20 Aar. Kredsene
har udstrakt Selvforvaltning og deles i
Kommuner. De nationale Minoriteter (Russere,
Tyskere, Svenskere, Jøder og andre) har kulturel
Autonomi.
Retsvæsen. Højeste Domstol er Rigsretten
(Riigikohut) i Dorpat, som vælges af
Parlamentet. Lavere Instanser er Hofretten
(Kohtupalat) i Reval samt Apellations- og
Fredsdomstolene.
Militærvæsen. Der er almindelig
Værnepligt, og Tjenestetiden er 1 1/2 Aar samt 5 1/2
Aar i Reserve. Fredsstyrken er paa 15000 Mand,
Krigsstyrken 90000 Mand. Militærudgifterne var
1926—27 15,4 Mill. Kr. Marinen raader over 2
Jagere, 1 Kanonbaad, 1 Torpedobaad og nogle
mindre Fartøjer.
Flag og Vaaben. Nationalflaget viser i
horizontale Striber blaat, sort og hvidt.
Statsvaabnet er tre oven over hverandre springende
blaa Løver i et gyldent Skjold.
Historie. Efter Martsrevolutionen i
Rusland 1917 opnaaede E. Selvstændighed, men
den dannede Landdag sprængtes, da
Bolschevikerne i Novbr. 1917 kom til Magten i
Rusland, og E. besattes af russiske Tropper under
Kommando af estniske og lettiske Kommunister.
Kommunistherredømmet varede til de tyske
Troppers Indmarch i Febr. 1918. 24. Febr. 1918
proklameredes den estniske Republik. Den
baltiske Adel forsøgte med Hjælp af den tyske
Regering at danne et baltisk Hertugdømme
under tysk Beskyttelse, bestaaende af E., Kurland
og Livland, men Forsøget mislykkedes, og de
Allierede anerkendte den provisoriske
republikanske Regering. I Slutningen af 1918 beordrede
de Allierede E. rømmet for tyske Tropper, men
nu brød russiske Kommunistbander,
understøttede af estniske og lettiske Kommunister,
myrdende og plyndrende ind over Østgrænsen. Der
fandt nu en almindelig Mobilisering af estnisk
Mandskab Sted. Et russisk Angreb paa Reval
fra Søsiden afværgedes kort før Julen 1918 af
en engelsk Eskadre. Nu kom finske frivillige
Tropper til Hjælp, og Kampen indlededes mod
de russiske Kommunisttropper, der i
Mellemtiden havde erobret Dorpat og var paa Vej
mod Reval. Udrensningen foregik med en
saadan Kraft, at E. efter kort Tids Forløb var
fri for fjendtlige Afdelinger. Et dansk og et
svensk frivilligt Kompagni deltog i Kampene,
men betød talmæssigt ikke meget. Finske
Tropper indtog 9. Jan. 1919 Wesenberg og 28. Jan.
1919 Narva. Men nu truedes E. af en ny Fare,
idet den i Kurland dannede »Jerndivision«,
bestaaende af de der resterende tyske Tropper
og det tysk-baltiske Landværn, havde erobret
Riga og trængte frem mod Wenden og Wolmar,
hvor den estniske Hærs Fortropper befandt sig
i Kamp med lettiske og russiske Kommunister.
Alle disponible estniske Styrker blev trukket
bort fra Narvafronten til Wenden, hvor
Esterne 21.—23. Juni 1919 slog Tyskerne grundigt,
indtog Dünamünde og snart stod foran Riga.
De Allierede udvirkede nu en Vaabenstilstand,
under hvilken Tyskerne rømmede Riga, og en
national lettisk Regering slog sig ned i Byen.
25. Maj 1919 havde Esterne indtaget Pskov
og jaget Russerne tilbage til Jakobstadt. Høsten
1919 havde den estniske Armé den besværlige
Opgave at afvæbne og internere den ved
Petrograd slagne russiske hvide Armé,
Judenitz-Armeen, der trængtes ind over E.’s Grænser
ved Narva. Den sejrrige Bolschevikhær fulgte
efter med store Styrker, og voldsomme Kampe
rasede i Egnen omkring Narva. Imidlertid blev
Bolschevikerne angrebet Øst fra af Koltjak og
Denikin’s Tropper og maatte saa fremsætte
Forslag om Fred til Esterne. 2. Febr. 1920
undertegnedes Freden i Dorpat mellem E. og Rusland.
Rusland maatte anerkende E.’s
Selvstændighed og afgive Kredsen Petschur og en
Landstrimmel Øst for Narva, betale 15 Mill.
Guldrubler og bevilge adskillige Skov- og
Jernbanekoncessioner. E.’s Forfatning blev vedtaget 15.
Juni 1920 og traadte i Kraft 20. Decbr. 1920.
Den ny Regering udfærdigede en Grundlov, som
bl. a. skilte Kirken fra Staten og
nationaliserede Riddergodserne med Skove og Inventar.
Der ydedes Ejerne Erstatning for Jord og
Inventar. Godserne udstykkedes til jordløse
Nybyggere. Et Kommunistkup forsøgtes 1. Decbr.
1924, men blev øjeblikkelig slaaet ned og
Oprørerne skudt. Alle kommunistiske
Organisationer blev derefter ophævede.
M. H-n.
Eston, (1927) 34330 Indb.
Estorff, L. v., se Verdenskrigen,
S. 820.
Estournelles, P. H. B. B. d’, død 15. Maj
1924.
Estrada, la, (1920) 25471 Indb.
Estreche de le Maire, d. s. s. Le
Maire-Strædet.
Estrées-Saint Denis, se
Verdenskrigen, S. 827.
Estremoz, (1920) 8630 Indb.
* Estrup, Sædegaard i Malt Herred, Vest for
Kolding, kendt fra 1751, har tilhørt Familien
Lautrup. Areal 377 ha.
N. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
