- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
324

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faaborg - Fåhræus, Klas Valter - Faare - Faarevejle - Faarhus - Faarup - Faarvang - Fabeck, Max v. - Faber, H. N. - Faber, K. H. - Fabre, Émile

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Faaborg. Købstadens hele Areal er 234 ha, 4569 Indb. (Folketællingstal 1. Apr. 1929) (1925: 4721, 1921: 4690, 1916: 4577); som Forstæder maa betragtes Kildetoften (Sandgyde) og Odensevej i Svanninge Sogn med i alt 401 Indb. Finansielle Forhold. Kommunens Indtægter og Udgifter var 1925—26 henholdsvis 875000 og 590000 Kr., dens Formue og Gæld ved Aarets Slutning henholdsvis 3,50 og 2,32 Mill. Kr. Ved Vurderingen til Ejendomsskyld pr. 1. Jan. 1927 var hele Summen 16,40 Mill. Kr., hvoraf 3,39 Mill. Grundværdi; samme Aar var Bygningsassurancen 18,03 Mill. Kr. — Havn og Skibsfart. En Færgehavn er 1922 anlagt til Forbindelse med Mommark paa Als. 1926 indgik ved Toldstedet (bortset fra Dampfærgefart) fra Indlandet 808 Skibe med i alt 12396 t Ladning, og fra Udlandet 233 med 23522 t Ladning; og samme Aar udgik til Indlandet 803 Skibe med 2837 t Ladning, og til Udlandet 228 med 927 t Ladning. Den hjemmehørende Handelsflaade bestod samme Aar af 8 Skibe med tilsammen 515 Reg. Tons brutto (alle paa mindst 20 Register Tons). Af øvrige Forandringer fra det tidligere skal nævnes: »Sandgyde« hedder nu »Kildetoften«; »Vesterport« er sidst restaureret 1917; Synagogen er ombygget og benyttes nu som Frimurerloge; »De Gamles Hjem« er opført 1918 (Arkitekt Frits Jørgensen); Arbejdernes Forsamlingsbygning udgaar; i Beskrivelsen til Kortet skal Nr. 5 rettes til Landbosparekassen for Fyn, Nr. 7 til Sydfyns nye Diskontobank, Nr. 15 til Borger- og Realskole, Nr. 16 til Frimurerloge og Nr. 18 til Grundskole. — Administrative Forhold. Købstaden med Landsogn og Djernisse (Diernæs) Sogn udgør et Pastorat i Sallinge Herreds Provsti (Fyns Stift); i verdslig Henseende hører den til 37. Retskreds og 26. Politikreds med Tingsted, Dommer og Politimester i Byen; endvidere til F. Lægekreds, Svendborg Amts 4. Folketings-Opstillingskreds (Valgsteder i F. og Rudkøbing), 4. Landstingskreds, F. Skattekreds, Svendborg Skyldkreds, F. Vurderingskreds og 3. Udskrivningskreds (27. Lægd). — Byraadet tæller 9 Medlemmer medregnet den folkevalgte Borgmester som Formand. (Litt.: »Danske Byer og deres Mænd« X [Aarhus 1917]; Trap, »Danmark«. 4. Udgave, IV. Bind). M. S. * Fåhræus, Klas Valter, svensk Kunstforfatter, f. 1. Decbr. 1863 i Göteborg, har bl. a. skrevet »Konstverkets byggnad« og »Konstkritiska essayer«. A. Hk. * Faare, Stationsby, Vemb—Lemvig-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Faarevejle, Stationsby 17 km Nordvest for Holbæk, havde 1925 335 Indb. (1921: 303, 1916: 241). Der er Bank, Børnehjem, Boliger for 4 aldersrentenydende Familier i 2 nyopførte Huse, Fri- og Efterskole, Privatskole, Hotel, Brugsforening, Fællesmejeri samt Postekspedition og Telegrafstation. I Byen er rejst en Statue af afdøde Lensbaron Zytphen-Adeler for dennes Fortjeneste af Lammefjordens Udtørring. M. S. * Faarhus, Stationsby, Tinglev—Padborg-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Faarup, Stationsby, havde 1925 490 Indb. (1921: 294). Der er Lægebolig, Dyrlægebolig, Filial af Landbosparekassen, Andelsmejeri, Brugsforening, Gæstgiveri, Savværk og Teglværk. F. er ogsaa Station paa Privatbanen Viborg—F.—Mariager og har Postekspedition og Telegrafstation. M. S. Faarvang, Stationsby, 16 km Nordøst for Silkeborg, havde 1925 254 Indb. (1921: 249); den er Station paa Silkeborg—Langaa Banen og har bl. a. Afholdshotel, Cementvarefabrik, Postekspedition og Telegrafstation. M. S. * Fabeck ['fa-] Max v., tysk Generaloberst, f. 6. Maj 1854; Officer i Fodfolket, 1910 General der Infanterie og Armékorpschef. Ved Verdenskrigens Udbrud kæmpede han paa Vestfronten, hvor han 1915 blev Generaloberst og Arméchef. 1915 overtog han en Armé paa Østfronten, men blev syg 1916 og døde 16. Decbr samme Aar. E. C. Faber, H. N. Skrev 1918: Cooperation in Danish Agriculture; 1920: Forage Crops in Denmark. Medlem af Royal Statistical Society, Farmers Club m. fl. Organisationer. A. M. S. Faber, K. H. Medlem af Regeringskommissionen til Forplejning af syge Krigsfanger 1916—18, af Bestyrelsen for Rask-Ørsted Fonden 1920, af Udvalget til Oprettelse af et Universitet i Jylland 1920. — Kliniske Undersøgelser er nu udkommet i 16 Bind (1907—28). Skrev desuden Nosografien (1919), Funktionelle Sygdomme i Fordøjelsesorganerne (1924), Tuberkulosen i Danmark (1926), Lectures on Internal Medicine (New York 1927). J. S. J. * Fabre [fa.brə], Émile, fransk Dramatiker og Teaterchef, f. 1869 i Metz. Som Forfatter til en Række realistiske Skuespil blev F. 1914 Direktør for den franske Nationalscene, hvilken Stilling han endnu (1930) beklæder. F.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0344.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free