ledede personlig Théâtre Français' Gæstespil paa Det kgl. Teater i Kjøbenhavn 1921. R. N. Fabre, Jules Henri, læs: Fabre, Jean Henri Fabriano, (1925) 27165 Indb. Fabricius, J. Chr., d. 8. Juni 1919. Fabricius, K., har siden 1917 virket som Professor i Historie ved Universitetet og her bl. a. foredraget det gamle Orients Historie. Han har 1920 offentliggjort en stor Undersøgelse om »Kongeloven, dens Tilblivelse og Plads i Samtidens natur- og arveretlige Udvikling« og har desuden gjort indgaaende Studier af den nationale Udvikling i Sønderjylland i 19. Aarhundrede. Siden 1918 har F. været Regensprovst og skrevet »Regensen gennem 100 Aar« (1923-25). Kr. E. Fabrikolie, se Olivenolie. Fabry og Perot's Etalon, se Interferens, S. 447. Facialisparalyse, se Ørebetændelse. Façonnermaskine, d. s. s. Kopiermaskine. Façonsten, d. s. s. Formsten, se Murstensmaskiner. Façontraad, d. s. s. Dessintraad. * Facta, Luigi, italiensk Politiker, f. 16. Septbr. 1861, fra 1892 Deputeret, Marts 1911—Marts 1914 Finansminister, Jan.—Juni 1919 Justitsminister, blev Febr. 1922 Konseilspræsident, præsiderede ved Genuakonferencen; afløstes 31. Oktbr 1922 efter det fascistiske Statskup af B. Mussolini. H. J-n. Faddjejef Ø, se Nysibiriske Øer. * Faden ['fa.d_ən] (»Traad«), Garnmaal. Et vist Antal F. udgør et Fed. H. J. N. Fadermord er ikke i Borgerlig Straffelov af 15. Apr. 1930 opretholdt som en selvstændig Forbrydelse, hvilket er upaakrævet efter de om Manddrab (s. d.) givne Straffebestemmelser. I Overensstemmelse med Straffeloven af 1866 er det i Lov af 15. Apr. 1930 om Ikrafttræden af Borgerlig Straffelov m. m. fastsat, at Gerningsmanden fortaber enhver Ret til Arv efter den dræbte. E. L-n. Faenza, (1925) 42155 Indb. * Fagerberg Carl Wilhelm, svensk Billedhugger, f. 3. Novbr. 1878 i Dalarö, gik 1902—05 paa Stockholms Akademi og studerede derefter i Paris. Han har udført Skulpturer til Stockholms Stadion, dekorative Arbejder (Linköpings h. alm. Läroverk), Statuetter af Dyr m. m., Gravmæler og Buster (saaledes i Bronze af Zorn for Stockholms Nationalmuseum og Kunstakademiet). A. Hk. Fagforeninger. Verdenskrigen greb paa mange Maader dybt ind i F.'s Virksomhed. I nogle Lande blev F. af Regeringerne anvendt paa forskellig Maade til Løsningen af de mange administrative Opgaver, som Forholdene fremtvang, medens de i andre Lande blev behandlet med Modvillie af Statsmagten og ofte ligefrem forbudt. Saa godt som overalt traadte F.'s egentlige Opgaver, eller rettere deres Metoder: Strejke, Boykot etc., i Baggrunden (Borgfredspolitikken), og der fandt derfor et almindeligt Frafald Sted blandt Medlemmerne. Fra 1917 foregik der under Indtrykket af den russiske Revolution en Ændring i denne Udvikling, og fra Krigens Afslutning i 1918 kom der en voldsom Tilgang til F., dels ved Tilgang til de allerede bestaaende Foreninger, dels ved Organiseringen af tidligere uorganiserede Arbejdergrupper. Som Regel kulminerede F.'s Medlemstal i 1920—22, idet der i de følgende Aar skete en almindelig Afgang, dels som en naturlig Reaktion mod de foregaaende Aars stærke Vækst, dels som Følge af den økonomiske Krise, der i de fleste Lande indtraadte i de nævnte Aar. Bølgedalen naaedes i Almindelighed i Aarene 1924—26, og siden har der i de enkelte Lande været en jævn, om end langsom, Stigning i F.'s Medlemstal i de fleste Lande. Vedrørende Forholdene, der ofte kan afvige fra den her skitserede almindelige Udvikling, henvises til de følgende Afsnit. De internationale Sammenslutninger, saavel den internationale faglige Central som de forskellige Fagsekretariater, blev under Krigen faktisk sprængt, men knyttedes efter Krigens Afslutning dog hurtigt igen, bl. a. under Pres af den almindelige revolutionære Stemning blandt Arbejderne, som krævede, at der ved Fredsslutningen ogsaa skulde tages Hensyn til Arbejdernes særlige Interesser. Allerede i Oktober 1918 sammenkaldte den fungerende Formand for Den internationale faglige Central, Hollænderen Oudegeest, til en almindelig international Fagforeningskongres, som efter forskellige Konferencer fandt Sted i Amsterdam i Slutningen af Juli 1919. Forinden maatte den tyske Delegation dog afgive en Erklæring om, at den beklagede Tysklands Optræden over for Belgien under Krigen. Medens Tyskerne tidligere havde haft Ledelsen, overtog nu England Formandsposten. Ved forskellige Kongresser i de følgende Aar behandlede man Spørgsmaal af Betydning for Arbejderklassen, men egentlige Beslutninger om Fællesoptræden i konkrete Tilfælde er sjældent vedtaget. Centralen — ogsaa kaldet »Amsterdam-Internationale« — savner blandt sine Medlemmer saa betydningsfulde Lande som Rusland, U. S. A., Norge, Finland. Navnlig Forholdet til de russiske Fagforeninger har vakt megen Diskussion, idet visse Kredse inden for Amsterdam-Internationale (især blandt Englænderne) gerne saa Russerne som Medlemmer, medens andre nærer store Betænkeligheder ved et saadant Samarbejde. Det samlede Antal Arbejdere under Amsterdam-Internationalen var før Krigen vokset til 8 Millioner og udgjorde i 1919 c. 23 Millioner, men gik siden tilbage og var i 1924 c. 13 Millioner. Derefter har der igen været nogen Stigning. For 1928 foreligger en Opgørelse over samtlige F., fordelt efter de forskellige Retninger, og herefter udgjorde Medlemsantallet i de socialdemokratisk orienterede F. i alt 19377000, fordelt paa 47 Lande. Her over for staar Kommunisternes Internationale, ogsaa kaldet Moskva-Internationalen, hvis Medlemstal i 1928 var opgjort til godt 13 1/2 Millioner. I 1927 var der tilsluttet følgende Antal Medlemmer fra de forskellige Lande: