<table> <td>Argentina<td r>2300 <td>Belgien<td r>8000 <td>Chile<td r>50000 <td>Colombia<td r>1400 <td>Frankrig<td r>525000 <td>Irland<td r>18000 <td>Kanada<td r>3000 <td>Kina<td r>2800000 <td>Mongoliet<td r>5000 <td>Portugal<td r>4000 <td>Rusland<td r>10248000 <td>Spanien<td r>1000 </table> Foruden de nævnte F. findes der i en Række Lande forskellige andre Retninger, som ikke er sammensluttede internationalt. I 1928 fandtes der saaledes i 15 Lande kristelige F. med et samlet Medlemstal paa 2150000, i 12 Lande syndikalistiske F. med 285000 Medlemmer og i 36 Lande andre Slags F. med i alt 10700000 Medlemmer. I alt skulde der i 62 Lande findes F. med et samlet Medlemstal op over 46 Millioner. Med Hensyn til Udviklingen i de forskellige Lande henvises til det følgende. Danmark. Under Krigen steg F.'s Medlemstal meget stærkt, bl. a. som Følge af, at Ændringer i Arbejdsløshedslovgivningen lettede Adgangen til at faa Understøttelse; navnlig for Landarbejderne og Handels- og Kontormedhjælperne var Stigningen voldsom, nemlig fra faa Tusinde til omkring 30000. Denne Tilvækst af Medlemmer, der i mange Tilfælde havde en anden Tankegang end de tidligere organiserede Arbejdere, voldte i Begyndelsen adskillige Vanskeligheder. Hertil kom, at de Lønstigninger, som F. under Krigen ad Forhandlingernes Vej havde tilkæmpet sig, ikke nær svarede til Prisstigningerne for de almindelige Forbrugsvarer, og da der efter den russiske Revolution i 1917 opstod en almindelig revolutionær Stemning blandt Arbejderne, som yderligere forstærkedes efter Krigens Ophør i 1918, blev man i de følgende Aar Vidne til en almindelig Uro paa Arbejdsmarkedet. Gennem pludselige Arbejdsnedlæggelser paa de enkelte Arbejdspladser opnaaedes betydelige Forbedringer i Arbejdsvilkaarene, saaledes at Lønnen nu naaede op paa et højere Niveau end det, der svarede til Prisstigningen. En almindelig Forbedring for samtlige Arbejdere indtraadte i 1919, da der efter Forhandlinger mellem Arbejdsgiverforeningen og De samvirkende Fagforbund opnaaedes Overenskomst om Indførelsen af 8 Timers Arbejdsdagen. I 1920 kom Arbejdsgiverforeningen til den Opfattelse, at Arbejdsvilkaarene nu var for gunstige for Arbejderne, og der blev derfor varslet Lockout; paa Grund af de politiske Begivenheder i Paasken blev Lockoutvarslerne imidlertid trukket tilbage, og man enedes om nogle Forhøjelser af Lønsatserne. Efterhaanden var man kommet ind paa at lade Lønningerne i nogen Grad være afhængige af Prisniveauets Bevægelser, saaledes som disse konstateres ved Detailpristallet, og i de følgende Aar indføjedes der i saa godt som alle Overenskomster Bestemmelser i denne Retning. Da Arbejdsgiverne ønskede Nedgang i Lønningerne ud over Pristallets Nedgang, kom det adskillige Gange til Arbejdsstridigheder, men den ved Prisniveauets Nedgang nødvendiggjorte almindelige Nedgang i Lønningerne menes dog at være foregaaet forholdsvis gnidningsfrit her i Danmark paa Grund af Pristalsbestemmelserne og Organisationernes Magt til at faa dem overholdt. Der var dog opstaaet en vis Spænding mellem Parterne, der udladedes ved en stor Arbejdskonflikt i 1925, hvor 95090 Arbejdere var implicerede, deraf de 66854 paa Grund af Lockout, og med et samlet Antal tabte Arbejdsdage paa 4022000, heraf 2902000 paa Grund af Lockout; den tabte Arbejdsløn er opgjort til 48 Mill. Kr. Resultatet blev nogle smaa Forbedringer for Arbejderne. I øvrigt gav Konflikten Anledning til Stridigheder mellem de samvirkende Fagforbund og den største Underorganisation, Dansk Arbejdsmandsforbund, hvorfor dette Forbund nogen Tid efter meldte sig ud af Centralorganisationen. Udmeldelsen blev dog kun opretholdt et Par Aar, idet man paa en Kongres i 1928 atter vedtog Indmeldelse. Udviklingen har i de senere Aar været karakteriseret ved en vis Uvillie mod F. i Landbokredse. Megen Opsigt vakte saaledes en Retssag mod Landarbejderforbundet, hvorved dette blev idømt en stor Bod for utilladelig Blokade (Kolindsund-Dommen). I 1929 blev der af Rigsdagen vedtaget en Lov om Erhvervsfrihed, men der foreligger endnu for faa Domme paa Grundlag af denne Lov til at man kan afgøre, i hvilken Grad. F.'s Virksomhed vil blive paavirket. Det samlede Medlemstal er ved Udgangen af 1929 opgjort til 327696, hvoraf 250162 under De samvirkende Fagforbund. England. De engelske F. gav deres Tilslutning til Regeringens Politik under Krigen, og ved Lloyd George's Overtagelse af Regeringsmagten i 1916 fik Arbejderpartiet direkte Repræsentation i Ministeriet. Blandt de menige Arbejdere var der dog en ikke ringe Utilfredshed, som gav sig Udslag i forskellige Strejker og Arbejdsuroligheder; Bevægelsen voksede, dels efterhaanden som Værnepligten blev udvidet, dels efter den russiske Revolution. Regeringen søgte paa forskellig Maade at mægle, bl. a. nedsattes en Kommission til Undersøgelse af Forholdet mellem Arbejde og Kapital (Whitley-Kommissionen). I sin Betænkning foreslog denne Oprettelse af Bedriftsraad e. l., men Forslaget blev kun i faa Tilfælde gennemført. Tiden efter Krigen er bl. a. karakteriseret ved de Vanskeligheder, som forskellige Industrigrene har gennemgaaet, navnlig Kulmineindustrien og Tekstilindustrien. Arbejdsgiverne har hele Tiden krævet Lønreduktioner ud over dem, som Arbejderne vilde gaa med til, og dette har for Kulindustriens Vedkommende, to Gange, i 1921 og 1926, ført