Irland. Indtil Oprettelsen af den irske Fristat i 1920 havde de irske F. deres Hovedsæde i England. De nationale og politiske Stridigheder har i nogen Grad hemmet F.'s Udvikling. Til Centralorganisationen var i 1926 tilsluttet 120000 Medlemmer. Tyskland. Under Krigen fik Regeringerne stærkt Brug for F.'s Organisationsapparat, og Staten maatte derfor faktisk anerkende F.; det blev dog først efter Revolutionen, at Organisationsretten udtrykkelig blev anerkendt, nemlig ved den nye republikanske Regerings Erklæring af 12. Novbr. 1918, og samtidig anerkendtes F. af Arbejdsgiverorganisationerne. — F.'s Medlemstal gik stærkt ned under Krigen. Ved Udgangen af 1916 havde saaledes de socialistiske F. kun 944713 Medlemmer, de kristelige 174000 og de Hirsch-Dunckerske 58000, eller mellem Halvdelen og Trediedelen af Tallene før Krigen. Fra 1917 steg Medlemstallet dog atter, og efter Revolutionen blev Tilgangen voldsom. I 1922 var Medlemstallet i de socialistiske F. steget til 7821558 og i de kristelige F. til 1033506, men derefter indtraadte et Omslag, dels som Følge af en almindelig Afslappelse i den revolutionære Stemning, som umiddelbart efter Krigen havde grebet Arbejderne, dels paa Grund af den tyske Valutas Fald samt Ruhrokkupationen. I 1924 var de socialistiske F.'s Medlemstal dalet til 4023867 og de kristeliges til 612952. I de senere Aar har der dog atter været Fremgang, saaledes at der ved Udgangen af 1928 var c. 4,8 Millioner Medlemmer i de socialistiske F. Lønnen har samtidig været stigende, og der har ofte været Strejker og Lockouter; saaledes var der i November 1928 en stor Minearbejderstrejke omfattende 200000 Arbejdere. I Østerrig-Ungarn blev F. sat under stærk Kontrol af Regeringerne under Krigen, og Oprettelsen af nye F. blev i Ungarn ligefrem forbudt. Efter Fredsslutningen, da det tidligere Dobbeltmonarki blev splittet, voksede F.'s Betydning i Østerrig meget stærkt, hvortil bl. a. bidrog Forfatningens fulde Anerkendelse af F. og Strejkeretten. De socialistiske F.'s Medlemstal, der i 1913 var 253137, faldt under Krigen til 108739 i 1916, men steg derefter stærkt og naaede i 1921 til 1079777. Siden gik Tallet atter tilbage og var i 1926 kun 3/4 Million for i de to følgende Aar at holde sig konstant; i 1928 var der 766168 Medlemmer, heraf 167469 Kvinder. De kristelige F.'s Medlemstal har foretaget lignende Svingninger; i de senere Aar har Antallet været omkring 80000. Af Betydning er de efter Lov af 1919 oprettede Arbejderraad ved de enkelte Bedrifter. Disse Raad har et nøje Samarbejde med F. Ungarn. Den demokratiske Regering, som kom til Magten efter Krigens Afslutning, ophævede alle Forbud mod F., og ifølge den nye Forfatning blev de udtrykkelig anerkendt. Det kommunistiske Raadsdiktatur i 1919 opmuntrede sta'rkt til Indmeldelse i F., saaledes at Medlemstallet sprang op til 1422420 mod 721437 ved Udgangen af 1918 (i 1917 var der 215222 Medl., i 1915 kun 43381 mod 107488 i 1913). Efter at Raadsdiktaturet var styrtet i 1919, greb den nye monarkisksindede Regering ind mod F., saaledes at deres Medlemstal i Løbet af faa Maaneder svandt ind til kun 200000, og siden har Tallet svinget mellem 100—200000. Regeringens Modvilje mod F. ses bl. a. af, at disse helt forbydes, saafremt de i deres Love har Bestemmelser om Strejker og lignende eller om politisk Virksomhed. Polen. Før Krigen var Polen delt mellem Rusland, Tyskland og Østerrig med vidt forskellige Retsregler og Betingelser for F. I den nye Republiks Forfatning anerkendtes ganske vist F. og Strejkeretten udtrykkelig, men Vanskelighederne ved at oprette kraftige F. var ikke dermed bortryddet. I 1925 var der 3 Hovedretninger: de socialistiske F. tilknyttet Amsterdam-Internationalen med 242000 Medlemmer, de nationale F. med 221000 Medlemmer og de kristelige (katolske) med 74000 Medlemmer. Tschekkoslovakiet. Bevægelsen er her paa samme Maade som i det gamle Østerrig præget dels af de stærke nationale Modsætninger mellem Tyskerne og Tschekkerne, dels af Splittelsen mellem socialistiske, kommunistiske, kristelige, nationale og andre F. Trods Organisationernes forholdsvis store Medlemstal (man regnede i 1928 med, at 1734000 eller 45 % af Arbejderne var organiserede) har F. derfor ikke i samme Grad som i andre Lande kunnet hæve Arbejdernes Levefod. I den sidste Tid har der været en vis Samlingsbestræbelse. Saaledes blev de tyske og tschek-koslovakiske F. sluttet sammen i 1928. Grækenland. Trods de urolige politiske Forhold og Landets ringe industrielle Udvikling var Medlemstallet næsten 100000 i 1928. Jugoslavien. E. er her stærkt splittet mellem Socialister, Kommunister, Kristelige, Nationale o. s. v. Det samlede Medlemstal i samtlige F. var i 1926 i alt 80000. d. v. s. kun 8 % af Arbejdertallet. Rumænien. F.'s Medlemstal steg efter Krigen fra nogle faa Hundrede til 167000, men gik atter tilbage i de følgende Aar (Splittelse imellem forskellige Retninger). I de sidste Aar er der kommet et bedre Forhold til Statsmagten. Medlemstallet i de Amsterdam-Internationale tilsluttede F., var 41000 ved Udgangen af 1929. Schweiz. F. er stadig splittede. Den største Landsorganisation, der staar Socialisterne nær, havde 176438 Medlemmer i 1929. De øvrige Organisationer havde 90000 Medlemmer. Holland. F. er stadig stærkt splittede. Det samlede Medlemstal var i 1928 561000. Heraf var 220545 i den socialistiske Landsorganisation, 206998 i den konfessionelle Retning (de to Trediedele katolske, Resten reformerte) og 16184 kommunistiske. Frankrig. Den for Frankrig ejendommelige syndikalistiske Bevægelse har efter Krigen tabt sin Betydning saavel her som i andre Lande. Dette har dog ikke ført til Samling i den franske Fagforeningsbevægelse, idet der i Stedet er opstaaet en Skillelinje mellem de socialistiske F. knyttet til Amsterdam-Internationalen og de kommunistiske. Den første Gruppe (Confédération générale du travail)