havde i 1926 godt 550000 Medlemmer (638000 i 1928), medens Kommunisterne (Confédération générale du travail unitaire) havde 505000 Medlemmer. Den kristelige F. havde 120000 Medlemmer. Belgien. Under Krigen blev al Virksomhed indstillet. Efter Krigen steg Medlemstallet stærkt og naaede i 1920 over 700000. I 1925 var der 594988 Medlemmer, hvoraf de 97,3 % var tilsluttet Landsorganisationen mod 65 % i 1914. Italien. Efter Krigens Afslutning tidobledes F.'s Medlemstal. De socialistiske F. naaede saaledes i 1921 c. 2200000 Medlemmer og de kristelige F. 992000. Samtidig opstod voldsomme Strejkebevægelser, der i 1921 nærmest havde en revolutionær Karakter. Som en Reaktion herimod opstod den fascistiske Bevægelse (se Fascisme, Suppl.), med hvis Sejr F. i almindelig Forstand ophørte at eksistere. Finland. Siden Finlands Løsrivelse fra Rusland i 1917 har der i F. stadig været Stridigheder mellem Socialdemokrater og Kommunister. Efter at den kommunistiske Revolution i 1918 var undertrykt, blev F. forbudt, men allerede i Begyndelsen af 1919 paa nærmere Betingelser igen tilladt. Fra 1920 — da Medlemstallet naaede 60000 — til 1923 var Ledelsen hos Kommunisterne, men da dette Parti i 1923 blev erklæret ulovligt, fik Socialdemokraterne større Indflydelse. Medlemstallet var i 1924 gaaet ned til 47000, men steg i de følgende Aar stærkt og naaede ved Udgangen af 1928 over 90000. Spændingen mellem Kommunister og Socialdemokrater — som bl. a. har givet sig Udslag i, at den finske Landsorganisation hverken er Medlem af Amsterdam-Internationalen eller Moskva-Internationalen — blev ved Kongressen i Maj 1929 foreløbig udløst ved, at der blev valgt en ren kommunistisk Ledelse, hviket atter har medført en stærk Tilbagegang i Medlemsantallet. I de baltiske Lande var der praktisk taget ingen F. under det russiske Styre, hvilket dog bl. a. maa ses paa Baggrund af, at Befolkningen hovedsagelig ernærer sig ved Landbrug og kun i ringe Grad af Industrien. Straks ved Oprettelsen af de selvstændige Stater Estland, Letland og Litauen blev F. udtrykkelig anerkendt i Forfatningerne, men bl. a. Hensynet til Rusland og Kommunismen medførte, at Regeringernes Indstilling over for F. ændredes; dette gælder navnlig Litauen, hvor der 1926 kom en fascistisk præget Regering til Magten. Medlemstallet var i Estland 14000 ved Udgangen af 1929 og i Letland c. 40000. Begge Tal betegner nogen Fremgang i Forhold til det foregaaende Aar, men F. er dog stadig meget svage. U. S. A. F.'s Betydning er stadig forholdsvis ringe. I 1920 var Medlemstallet i Landsorganisationen c. 4,1 Millioner, var derefter nedadgaaende til 2,8 Millioner i 1926, men i de tre sidste Aar svagt stigende til 3022000 i 1929. Hertil kommer c. 350000 kontingentfri Medlemmer, samt en Række F. uden for Landsorganisationen, saaledes at det samlede Antal Medlemmer i F. i 1929 i alt udgør 4331000. F. giver kun i faa Tilfælde Hjælp til deres arbejdsløse Medlemmer, modsat de fleste europæiske F. Der lægges Vægt paa at fremskaffe et stort sagligt Oplysningsarbejde til Belysning af Arbejdernes hele Stilling. Man stiller Krav til Lovgivningsmagten om kraftige Indskrænkninger i Indvandringen for bedre at opretholde det høje Lønniveau, og endvidere vil man ved Hjælp af Told søge at forhindre Indførsel af saadanne Varer, der er fremstilet af Arbejdere med Sultelønninger. Kanada. Det samlede Antal Medlemmer udgjorde ved Begyndelsen af 1929 i alt 300600, fordelt mellem forskellige Retninger. Mexiko. Medlemstallet i Landsorganisationen er steget stærkt fra 750000 i 1924 til 1800000 ved Udgangen af 1929. Rusland. F. indtager her en anden Stilling i det økonomiske System end i det øvrige Europa, saaledes at man vanskeligt kan drage Sammenligninger. I 1928 blev Medlemstallet opgivet til over 11 Millioner. Norge. Ejendommeligt for Udviklingen her er F.'s stærke Sympatier for Kommunismen, hvilket har bevirket, at de norske F. ikke er Medlemmer af Amsterdam-Internationalen, men paa den anden Side heller ikke af Moskva-Internationalen. Endvidere maa nævnes Vedtagelsen af tvungen Voldgift i Arbejdsstridigheder i 1916 trods Arbejdernes stærke Protester. Medlemstallet udgjorde ved Udgangen af 1929 c. 110000. Sverige. F.'s Medlemstal er steget stærkt og udgjorde ved Udgangen af 1929 c. 508000. En særlig syndikalistisk Landsorganisation med 30000 Medlemmer har i 1929 vedtaget Indmeldelse i Centralorganisationen. H. S. Fagforeninger. Rettelse, S. 673, Sp. 1, L. 6 f. o.: Lasalle læs: Lassalle Faham-Te, se Angrecum. Fahhad, se Gepard. Fahlbeck, P. E. Grundede 1918 den til Lunds Universitet knyttede Fahlbeckska stiftelsen med den Opgave at udgive »Statsvetenskaplig tidskrift« og understøtte den svenske statsvidenskabelige Forskning. R. B-g. Fahlcrantz, 4) A. E. V., d. 14. Novbr 1925 i Stockholm. A. Hk. Failsworth, (1927) 16640 Indb. Fairfield, 1) (1920) 2747 Indb. - 3) (1920) 5948 Indb. Fairmont, (1920) 17851 Indb. * Faivre [fæ.vr], Jules Abel, fransk Maler, f. 30. Marts 1867 i Lyon. Han uddannedes i sin Fødeby og paa École d. beaux-arts i Paris og har særlig gjort Lykke med Dameportrætter — i Olie og Pastel —, gerne i Interiør (et Dameportræt fra 1901 i Luxembourg-Museet). Han blev ogsaa en dygtig Karikaturtegner. A. Hk. * Faiyum, officiel Stavemaade for Fajum. Faizabad, d. s. s. Faisabad. Fajum, Faiyum, Arealet er 1737 km² med (1927) 552581 Indb. eller 318 paa 1 km². — Hovedstaden F. eller Medinet-el-F. har 52372 Indb. C. A. Fakarava, se Tuamoto Øer. Fakholt, se Hat.