- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
339

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Feilberg, H. F. - Feilberg, P. B. - Feilitzen, O. O. U. - Feiring - Feisal - Fejjâzi - Fejø - Feldkirch - Feldsee - Felicudi - Felidomorpher - Felling - Fellos - Felso-Bajom - Feltartilleri - Felthaubits - Felthær - Feltingeniørkompagni - Feltkanon - Feltkraft - Feltpoliti - Feltpost - Feltre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udsyns Festhefte til 90 Aarsdagen 6. Aug. 1921« [»Dansk Udsyn« 1921, S. 155-234; heri en Bibliografi]; Marius Kristensen, »H. F. F. Hans Liv og Gerning« [1923]; Hans Ellekilde, »Nachschlageregister zu H. F. F.'s ungedrucktem Wörterbuch über Volksglauben« [1929] [Folklore Fellows Communications Nr. 85]). H. El. Feilberg, P. B., d. 12. Jan. 1925. Aaret efter rejstes et Mindesmærke for F. ved Søborg Sø i Nordsjælland. A. M. S. Feilitzen, O. O. U., d. 14. Septbr. 1913. Feiring, Herred, Eidsvoll Sorenskriveri, Romerike og Vinger Politidistrikt, Akershus Fylke, (1920) 1162 Indb. Af Arealet 102 km2 er 9,8 km2 Ager og Eng, 50 km2 Skov, 33,5 km2 Ferskvand; Resten Fjeld og Myr. Antagen Formue 1927 var 4,6 Mill. Kr. og Indtægt 798000 Kr. M. H. * Feisal, Konge af Irak, f. 1885, vesterlandsk opdraget i Konstantinopel, anførte under Verdenskrigen de oprørske arabiske Tropper under deres Kamp mod Tyrkerne og i deres Samvirken med Englænderne, optraadte paa Fredskonferencen i Paris. H. J-n. Fejjâzi, d. s. s. Feizi. Fejø. Sognet havde 1925 1350 Indb. (1921: 1280, 1916: 1288), hvoraf Øen F. 1224 (1921: 1219). Sognet hører til 30. Retskreds med Ho-vedtingsted i Maribo, men Bitingsted paa F., og til 21. Politikreds (Rødby). M. S. Feldkirch, (1923) 11898 Indb. Feldsee, se Feldberg. Felicudi, se Lipariske Øer. * Felidomorpher, ɔ: de katteagtige, systematisk Fællesbetegnelse for Desmerkatte, Katte og Hyæner. R. H. S. Felling, (1927) 27770 Indb. Fellos, se Antifellos. Felso-Bajom, d. s. s. Baaszen. Feltartilleri omfatter i Danmark nu baade let og tungt Artilleri (75 mm let Feltkanon, 10 1/2 cm Feltkanon og 15 cm tung Felthaubits foruden 12 og 15 cm Kanoner af ældre Konstruktion). Det danske Feltartilleri bestaar ifølge Hærloven af 1922 af 3 Feltartilleriregimenter, delt i 9 lette og 6 tunge Artilleriafdelinger, der atter er delt i 27 lette og 18 tunge Feltbatterier à 4 Stykker Skyts. De lette Feltbatterier er hestetrukne, de tunge motortrukne, idet Danmark er et af de første Lande, i hvilke man har indført Motortræk til det tunge Divisionsartilleri. I kommandomæssig Henseende er de 3 Feltartilleriregimenter underlagt hver sin Division, medens deres faglige Virksomhed og Uddannelse inspiceres af Generalinspektøren for Artilleriet. I de større Militærstaters Hære kræver man nu i Reglen 10—12 Stykker Feltskyts pr. 1000 Mand Fodfolk mod c. 4 Stykker før Verdenskrigen. C. H. R. * Felthaubits er Navnet paa de til Felthæren knyttede Haubitser af Kaliber 10—15 cm (se herom Artiklen Skyts). I den danske Hær er under Indførelse — ved Siden af en under Krigen indført, herhjemme fremstillet 15 cm Haubits af svensk Konstruktion — en 15 cm Haubits af fransk Konstruktion, der dog hovedsagelig fabrikeres i den danske Hærs egne Værksteder (Hærens Tøjhus). Haubitsen, der vejer c. 5000 kg, udskyder et Projektil af Vægt 38 kg paa en Maksimalafstand af 15 km. Den er anbragt i en Splitsvansaffutage (s. d.), der giver Haubitsen en Sideretningsfrihed paa c. 40° og en Maksimumselevation paa 45°. Haubitsen trækkes af et Motorkøretøj (Artilleritraktor, se Art. Tractor); den er forsynet med Kørefjedre, der skaaner den mod Rystelserne, og desuden er Hjulene forsynet med massive Gummiringe. Under Skydning sættes Fjedrene ud af Virksomhed. C. H. R. Felthær, d. s. s. Feltarmé. Feltingeniørkompagni, d. s s. Feltpionerkompagni. Feltkanon var tidligere Benævnelsen alene paa Feltartilleriets lette Kanon af Kaliber 75—87 mm. F. bruges nu tillige om de direkte til Felthæren knyttede Kanoner af middelsvært Kaliber (10 1/2—15 cm Kaliber, se herom Art. Skyts). I den danske Hær er under Indførelse en saakaldet tung F. af Kaliber 10 1/2 cm, Vægt c. 5000 kg og med en Skudvidde, der ikke naas af nogen anden eksisterende F. af dette Kaliber. Skytset, der er af fransk Konstruktion, fremstilles hovedsagelig i Hærens egne Værksteder (Hærens Tøjhus). Affutagen er en Splitsvansaffutage (s. d.) med en Sideretningsfrihed paa c. 45 og en højere Elevationsgrænse paa 45°. Kanonen skal trækkes af et Motorkøretøj (Artilleritraktor, se Artiklen Tractor); den er forsynet med Kørefjedre, der skaaner den mod Rystelserne under Kørsel, og desuden er Hjulene forsynet med massive Gummiringe. Under Skydning sættes Fjedrene ud af Virksomhed. C. H. R. Feltkraft, Feltstyrke, Intensitet, se Elektrostatik. Feltpoliti, d. s. s. Feltgendarmeri. Feltpost er i Almindelighed en Krigsforanstaltning, men under Mobiliserings- og andre større Militærøvelser vil F. dog ofte være et Led i den Orientering, som disse Øvelser tilsigter. F., hvis nærmere Organisation naturligvis afhænger af de konkrete Forhold, har til Opgave at sørge for Befordringen af Postforsendelser til og fra Hærens Personel. Den maa derfor ikke blot holde sig underrettet om de forskellige militære Afdelingers Stillinger, men ogsaa drage Omsorg for den til Forsendelsernes Aflevering og Modtagelse fornødne ekstraordinære Befordring. I Danmark har Rammerne for F.'s Virksomhed været fastlagt siden 1905, og under Sikringsstyrkens Indkaldelse i Aarene 1914—18 blev oprettet en Arméfeltpost med flere Afdelinger. Der befordres almindelige Breve og Pakker, samt, naar Forholdene tillader det, tillige Penge i Brev eller pr Postanvisning. Forsendelserne, der skal være fuldt frankerede, maa foruden Adressatens Navn og militære Grad, Nummer m. v. være forsynet med Angivelse af den Afdeling (Underafdeling), ved hvilken den Paagældende er tjenstgørende, medens Postadressen altid er: F. (T. V. J.). Feltre (Kommune), (1925) 20127 Indb.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0359.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free