- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
340

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Feltria - Feltskyts - Feltstyrke - Felumb, Svend Chr. - Femkransede - Femvangsbrug - Fenestrelle - Fenger - Fenger, C. E. - Fenger, H. M. - Feng-Ju-Hsiang - Feng-Kuo-Tsjang - Fenham - Fenicienne - Fenn - Fenner - Fennoskandia - Fenolkarbonsyre - Fenolkvægsølv - Fenwick, C. - Fenylglykolsyre - Fenylkarbaminsyre - Fenylkarbonsyre - Fenylsalicylat - Feonia - Féraudy, M. M. de - Ferber, Edna

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Feltria, d. s. s. Feltre. Feltskyts, se Skyts (Feltkanon og Felthaubits). Feltstyrke, se elektriske Maaleenheder, S. 919. * Felumb, Svend Chr., dansk Musiker, f. 25. Decbr. 1898 i Kjøbenhavn, uddannede sig her og i Paris til fremragende Obospiller og havde i denne Egenskab Engagementer i Paris og New York, 1924 blev han Solo-Oboist i det kgl. Kapel. F. stiftede i 1921 Foreningen »Ny Musik« og har været en ivrig Deltager i den internationale Bevægelse af samme Navn. W. B. Femkransede, se Helkronede. Femvangsbrug, se Jordfællesskab, S. 181. Fenestrelle, (1925) 1605 Indb. Fenger. Rettelse, S. 866, Sp. 2, L. 4 f. ov.: »til« udgaar Fenger, C. E. Rettelse, L. 2 f. o.: nedenn., læs: ovenn. Præst Fenger, H. M., d. 11. Juli 1930. * Feng-Ju-Hsiang, kinesisk Militær og Statsmand, f. c. 1880. Vandt Ry som Forsvarskommissær i Provinsen Hunan 1920 for at have de bedst disciplinerede Tropper i Kina og for sin Strenghed i Kampen mod Røveri, Opiumshuler og lignende. Rlev 1921 Tusjun, det vil sige Militærguvernør, i Sjansi. F. kaldes almindeligvis den »kristne General« og sagdes at lade sine Soldater undervise i Kristendom. I Borgerkrigen tog F. Parti for Wu-pei-fu, og ved dennes Sejr over Mantsju-generalen Tsjang-tso-lin fulgte han sin Overgeneral til Peking. Oktbr. 1924 sveg han Wu i Forstaaelse med Tsjang, besatte Peking, lod Præsidenten Tsao-kun fængsle og indsatte en provisorisk Regering med Tuan-sji-jtui som »eksekutiv Chef«. Hele 1925 spillede F. Herre i Peking i intimt Samarbejde med Sovjetgesandten Karakhan. Imidlertid gik Wu i Kompagni med Tsjang, og efter haarde Kampe i Vinteren 1925—26 fordreves F. fra Peking til den vestligste Provins Sjensi. Hans Armé opløstes, og en Tid nedlagde han alle militære og politiske Hverv og foretog i Marts 1926 en Rejse til Moskva. Efter sin Tilbagekomst i Maj 1927 indtog han først en afventende Holdning med sin Armé i Nordvest-Kina, indtil den sovjetvenlige Kommunistregering i Hankow kaldte ham til Hjælp mod Nankingregeringen og dennes Generalissimus Tsjiang-kai-sjak (Sommeren 1927). I Løbet af Vinteren 1927—28 kom det til Forlig mellem 5 af de ledende Generaler, deriblandt F., om Samarbejde med Nankingregeringen og fælles Front mod Tsjiang i Peking (se Kina, »Historie«). Efter Pekings Erobring (Juni 1928) samledes Generalerne der for at dele Byttet: Tsjiang-kai-sjak blev Præsident, F. Krigsminister og Pekings Erobrer Jen Indenrigsminister. 1929 svigtede F. paany sine Forbundsfæller og rejste Oprørsfanen i Provinsen Honan. Paa Grund af sine mange politiske Svingninger kaldes F. »den tredobbelte Forræder«. F. de F. * Feng-Kuo-Tsjang, (d. 1920), Kinas 3. Præsident 18. Juli 1917—4. Septbr. 1918. Kom frem som en dygtig Militær i Slutningen af Kejsertiden og var en af Juan-sji-kai's bedste Hjælpere i Kampen mod Sydkina. Senere fraraadede han Juan's Planer om Monarkiets Genoprettelse og blev efter hans Død Vicepræsident Juni 1916. I Striden om Kinas Deltagelse i Verdenskrigen tog F. Parti for Førsteministeren Tuan-Tsji-Jui, Nordpartiets krigsvenlige Leder, og hjalp denne at fordrive den fredsvenlige Præsident Li-Juan-Hung (s. d.). F. blev derpaa selv Præsident 18. Juli 1917 og udstedte Krigserklæringen mod Tyskland 14. Aug. s. A. Imidlertid erklærede Kuomin-tang, Sun-jat-sens sydkinesiske, republikanske Parti, F.'s Regering for ulovlig og krævede Parlamentet fra 1913 samenkaldt. Førsteministeren Tuan bød Sydpartiet Trods, medens F. søgte at mægle. Under disse Stridigheder valgtes et nyt Parlament, der samledes i Peking Aug. 1918 for at vælge en ny Præsident. Da F. ikke kunde samarbejde med Tuan, blev han forbigaaet, og Hsu-Sji-Tsjang (s. d. Suppl.) valgtes til Præsident 4. Septbr 1918. F.'s Rolle var dermed udspillet. F. de F. Fenham, se Benwell. Fenicienne, Fenicin, d. s. s. Fenylbrunt. Fenn, d. s. s. Venn, Hohes. Fenner, se Marsk, S. 679. Fennoskandia, se Finland. Fenolkarbonsyre, d. s. s. Salicylsyre. Fenolkvægsølv, d. s. s. Merkurifenolat. Fenwick, C., d. 20. Apr. 1918. Fenylglykolsyre, d. s. s. Mandelsyre. Fenylkarbaminsyre, d. s. s. Karbanilsyre. Fenylkarbonsyre, se Benzoësyre. Fenylsalicylat, d. s. s. Salol. Feonia, se Fyn. Féraudy, M. M. de, har gentagne Gange gæstet Kjøbenhavn, optraadte 1. Septbr 1921 paa Det kgl. Teater sammen med et Ensemble fra Théâtre Français, har senere deltaget i Filmsoptagelsen af »Klovnen«. C. B-s.

illustration placeholder M. M. de Féraudy.

* Ferber ['fə.bə], Edna, amerikansk Forfatterinde, f. i Michigan 15. Aug. 1887, Begyndte som Reporter ved et Dagblad allerede i 17 Aars Alderen. Hendes første Roman Dawn O'Hara kom i 1911 og er senere blevet fulgt af en lang Række Bøger. De skildrer næsten alle enligtstillede, arbejdende Kvinder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free