<table> <td v2 c>Län<td v2 c>Befolkning<td v2 c>km²<td 2 c>Heraf<td v2 c>Indbyg.<br>pr. km²<td v2 c>Hovedstad <td c>Land<td c>Vand <td>Nylands Län (Uusimaa)<td r>438516<td r>12139<td r>11364<td r>775<td r>41,3<td>Helsingfors (Helsinki) <td>Åbo-Björneborgs Län (Turku-Pori)<td r>483909<td r>22874<td r>21745<td r>1129<td r>23,5<td>Åbo (Turku) <td>Landskabet Åland (Ahvenanmaa)<td r>23222<td r>1442<td r>1426<td r>16<td r>19,1<td>Mariahamn (Maarianhamina) <td>Tavastehus Län (Häme)<td r>372518<td r>20970<td r>17448<td r>3522<td r>21,6<td>Tavastehus (Hämeenlinna) <td>Viborgs Län (Viipuri)<td r>554747<td r>43115<td r>31265<td r>11850<td r>18,9<td>Viborg (Viipuri) <td>St. Michels Län (Mikkeli)<td r>204581<td r>23288<td r>16612<td r>6676<td r>12,6<td>St. Michel (Mikkeli) <td>Kuopio Län<td r>358827<td r>44096<td r>36220<td r>7876<td r>10,2<td>Kuopio <td>Vasa Län (Vaasa)<td r>532725<td r>41348<td r>38328<td r>3020<td r>14,8<td>Vasa (Vaasa) <td>Uleåborgs Län (Oulu)<td r>353838<td r>179007<td r>169019<td r>9988<td r>2,4<td>Uleåborg (Oulu) <td>Finland<td r>3332878<td r>388279<td r>343427<td r>44852<td r>10,3<td>Helsingfors <td><td><td r>88,45 %<td r>11,55 % </table> M. H-n. Statsforfatning og Statsforvaltning. Endnu i 1918 var Stemningen i F. stærkt delt med Hensyn til, om Landet skulde blive Kongerige eller Republik. Til at begynde med var der paa Landdagen Flertal for den første Løsning, og en tysk Prins blev endog 9. Oktober 1918 valgt til Konge. Men Omslaget paa Verdenskrigs-Skuepladsen kort efter bevirkede, at den tyske Kandidatur til Tronen maatte opgives, Prinsen gav Afkald, og endelig i Juni 1919 lykkedes det Landdagen at enes om en ny republikansk Forfatning, Regeringsformen af 21. Juni 1919. Denne er dog ikke Republikkens eneste Grundlov, om den end er den øverste. Grundlov er ligeledes Rigsdags-, tidligere Landdagsordningen af 26. Juli 1906, revideret i 1927, samt 4 andre Love, hvoraf de to angaar Ålands Autonomi. F. er nu en demokratisk parlamentarisk Republik, hvori den udøvende Magt er hos Præsidenten og Statsraadet, den lovgivende Magt hos Rigsdagen i Forening med Præsidenten og den dømmende Magt hos uafhængige Domstole, hvis øverste Instanser er Højesteret og den højeste Forvaltningsdomstol. Præsidenten vælges ligesom i Amerika af selve Folket gennem Valgmænd; han vælges for 6 Aar. Han har en ikke ringe udøvende Magt. Han har saaledes den øverste Befaling over Krigsmagten, og kan selv anføre Hæren i Krig. Han udnævner og afskediger Statsraadets Medlemmer, Ministrene, og behøver hertil ikke engang Ministerkontrasignatur. Men navnlig har han to vigtige Beføjelser: han kan opløse Rigsdagen, og han har et suspensivt Veto over for de af Rigsdagen vedtagne Love, saaledes at en Lov, han har nægtet Stadfæstelse, først bliver gældende, dersom Rigsdagen efter nye Valg igen vedtager Loven uforandret. Og alle disse Beføjelser har vist sig med Virkning at kunne bruges af Præsidenten. Bortset fra de Præsidenten tillagte Beføjelser har Statsraadet, hvis Medlemmer ifølge Regeringsformens udtrykkelige Ord »bør nyde Rigsdagens Tillid« — hvorved den parlamentariske Regeringsform er fastslaaet — i øvrigt selvstændigt at føre Regeringen. Statsraadets Præses benævnes ligesom i Sverige Statsminister, og efter svensk Mønster findes der ogsaa en af Præsidenten udnævnt Justitskansler og en af Rigsdagen valgt Justitsombudsmand til at føre Tilsyn med alle Statens Embedsmænd lige op til Ministrene og Præsidenten og eventuelt rejse Tiltale mod dem. Tiltale mod Ministrene — for Rigsretten — kan dog kun besluttes af Rigsdagen eller af Præsidenten, og Tiltale mod Præsidenten — for Højforræderi — kun af Rigsdagen med 3/4 af de afgivne Stemmer. Rigsdagsordningen af 1927 stemmer i det hele med Landdagsordningen af 1906, men Rigsdagens Myndighed er nu meget udvidet, saaledes at nu bl. a. alle Statens Indtægter og Udgifter skal opføres paa det aarlige Budget, der vedtages af Rigsdagen og forkyndes som Lov. Ligesom i Sverige staar Rigsbanken, F.'s Bank, under Rigsdagens Garanti og styres af Fuldmægtige, som Rigsdagen vælger. Saavel Finsk som Svensk er Republikkens Nationalsprog, og ligestillede; i Hæren er dog Kommandosproget Finsk. En særlig statsretlig Stilling indtager Åland, der ved et Par Love af 1920 og 1922 har faaet en vidtgaaende Autonomi, der udøves gennem Ålands Landsting. Ålændingerne er fri for Værnepligt, og Beskyttelse mod Forfinskning er tilsikret dem. Ålands Særrettigheder kan ikke ændres uden Ålands Landstings Samtykke, og Klage for Krænkelser heraf kan af Landstinget gennem F.'s Regering rettes til Folkenes Forbunds Raad. K. B. Finansvæsen. Det finske Budget for 1928 balancerer med en Sum paa 4233,1 Millioner finske Mark. Af Indtægterne var 3938,1 Mill. ordentlige Indtægter, hvoraf atter 710,8 falder paa Domæner, 882,7 paa Jernbaner, 502,8 paa direkte Skatter og 1113,7 paa Told. Af Totaludgifterne udgjorde de ordentlige Udgifter 3468,6 Mill. Mark. Som nogle af de vigtigste Udgifter skal anføres Indenrigsministeriet 234,4, Retsvæsen 105,6, Forsvarsvæsen 422,9, Undervisnings- og Kirkevæsen 431,6, Agerdyrkning og