Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finland (Befolkningsforhold)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skovvæsen 296,4, Jernbaner 681,4, Sociale
Forhold 97,6, Gældsrenter 420,1 Mill. Mark. Den
finske Statsgæld udgjorde i 1927 for den
udenlandske Gælds Vedkommende 2236,0 og for
den indenlandske 492,7 Mill. Mark.
C. T.
Næringsveje og Samfærdselsmidler.
Landbruget sysselsatte 1920 2020021
Personer (65,1 %), Industri og
Haandværk 459751 (14,8 %), Handel 106276
(3,4 %), Samfærdsel 104142 (3,4 %), offentlig
Administration 52250 (2 %), andre Erhverv
464500 (15,3 %). — 1926 fandtes 64 %
Agerland, 1,7 % naturlig Eng, 1,0 % Græsland,
65 % Skov og 25,3 % anden Jord. 1926
høstedes 302490 t Rug, 156100 t Byg, 592726 t Havre,
851008 t Kartofler, 489059 t Foderroer og
andre Rodfrugter, 1534 t Hør og Hamp, 14075 t
Blandsæd, 15814 t Ærter og Bønner, 2353854 t
Agerhø, 464314 t Enghø. Høstens Værdi blev
anslaaet til 4962135000 finske Mark. — 1926
udgjorde Husdyrbestanden 399998 Heste,
1860479 Stkr. Hornkvæg, hvoraf 1291894 Køer,
1413697 Faar, 390536 Svin, 11076 Geder, 67439
Rener (over et Aar gamle). 1926 var 595
Mejerier i Virksomhed, heraf 71 private, 44
Aktieselskaber og 480 Andelsmejerier. Der
produceredes 20062 t Smør og 5288 t Ost. — Med
Hensyn til Arealfordelingen i Landbruget kan
oplyses, at af Landets 250749 Landejendomme
havde 96474 mindre end 3 ha, 98238 havde
3—10 ha, 41119 havde 10—25 ha, 13961 25—100
ha, og 937 havde mere end 100 ha.
Skovarealet udgør 25251000 ha, hvoraf 10050000 ha
eller 39,8 % er Statsskov. Produktive er
20154400 ha, hvoraf 7015800 ha Statsskov.
Jagt. 1925 dræbtes 55 Bjørne, 6 Ulve, 27
Losser, 1638 Ræve, 24 Jærver, 167 Oddere, 69
Maarer, 4849 Hermeliner, 15821 Rovfugle. Der
udbetaltes i Præmie for dræbte Rovfugle 23040
finske Mark.
Bjergværksdriften er stadig
ubetydelig. Produktionens Bruttoværdi var 1926
2811200 finske Mark. Der fremstilledes 8871
t Raajern.
Industri. 1926 beskæftigedes i 3526
Fabrikker 149367 Arbejdere. Produktionens
Bruttoværdi var 10935159900 finske Mark.
Smeltning og Metalforædling beskæftigede 4757
Arbejdere, Maskinværksteder, Støberier og
Skibsværfter 8997, Sten-, Ler-, Glas-, Kul- og
Tørveindustri 9650, Læder og Haarindustri 5686,
Tekstilindustri 20110, Papirindustri 16039 og
Træindustri 52135 Arbejdere, Fabrikation af
Nærings- og Nydelsesmidler 9880 Arbejdere og
grafisk Industri 4940 Arbejdere.
Handel. F. eksporterede 1927 Varer for
6322 Mill. finske Mark og importerede Varer
for 6367 Mill. finske Mark. Af Importen kom
34,85 % fra Tyskland, 14,13 % fra U. S. A.,
12,82 % fra de britiske Øer, 7,37 % fra
Sverige, 5,77 % fra Nederlandene, 5,48 % fra
Danmark. Eksporten var størst til England,
Tyskland, Nederlandene, Frankrig, U. S. A.,
Belgien, Rusland, Sverige, Danmark o. s. v.
Rusland trænges saaledes langt tilbage i den
finske Handel.
Samfærdsel. 1926 fandtes 4523 km
Statsbaner og 300 km Privatbane, og der
befordredes 22 Mill. Passagerer og 10,2 Mill. t Gods.
Samme Aar fandtes 2811 Postkontorer, hvorfra
der ekspederedes 69,8 Mill. Breve og
Postkort samt 1,8 Mill. Pengeforsendelser. Der
findes 32814 km Telegraf- og 8475 km
Telefontraad samt 25240 km Landeveje. — 1927
bestod F.’s Handelsflaade af 548 Dampere (109863
Netto-Reg. Tons), 92 Motorskibe (11095
Netto-Reg. Tons), 511 Sejlskibe (79351 Netto-Reg.
Tons) samt 3779 Pramme (277020 Netto-Reg.
Tons), i alt 4930 Fartøjer paa 477329
Netto-Reg. Tons. F.’s Havne besøgtes 1926 af 15018
Skibe paa i alt 8144453 Netto-Reg. Tons. 1925
gik 54449 Skibe gennem F.’s Kanalveje.
Luftlinierne Helsingfors—Stockholm og
Helsingfors—Reval befordrede 1926 3218 Passagerer og
52661 kg Gods.
M. H-n.
Kirkelige Forhold, Undervisningsv. m. m.
Efter at F. er blevet uafhængigt, er der
foretaget en ny Fordeling i 5 Stifter: Åbo,
Tammerfors, Uleåborg, Viborg og Borgå. Ligeledes
er der oprettet et svensk og et finsk
Universitet i Åbo.
Eva M.
Litteratur.
F.’s svenske Litteratur. Omtrent
1910 fremtræder en hel Skare af unge svenske
Forfattere: H. Hildén og T. Janson. Novellisten
og Dramatikeren R. Schildt samt Lyrikerne
Jarl Hemmer og R. Ekelund.
F.’s finske Litteratur. Af Hærskaren
af finske Forfattere efter Juhani Aho
(Brofeldt) skal kun nævnes: Linnankoski, Eino
Leino, Ilmari Kianto, Maila Talvio, Aino Kallas,
Onerva, Sillanpää, Manninen, Koskenniemi.
Eva M.
Kunst.
Finsk Kunstflidsforening blev stiftet 1875 og
Dekorationskunstnernes Forening 1910. Den ved
Aarhundredskiftet raadende folkeligt
romantiske Retning med de tunge Former er delvis
traadt tilbage for en lettere, maaske mere
international Stil, som dog gerne bruger de
folkelige Motiver. Møbelkunst, Tekstil, Glassliberi
har hver dygtige Repræsentanter, og den gamle
Ry-Vævning (rya = Væg- eller Kanetæppe) er
optaget med Iver overalt i Landet.
Blandt yngre Malere skal især nævnes
Ekspressionisten Sallinen, blandt Billedhuggere I.
Aalto, som har vakt Opmærksomhed ogsaa
udenfor sit eget Land.
Eva M.
Musik.
Af yngre udøvende Sangere og Sangerinder
skal nævnes: Soini, af Enehjelm, Helge
Lindberg, Hanna Granfelt, Signe Liljeqvist, Lahja
Linko.
Eva M.
Teater.
Efter Krigen er der en finsk Opera, som
spiller i det tidligere russiske Teater. En
indenlandsk Opera, »Pohjalaiset« (Österbotninge) af
L. Madetoja, har vundet megen Anerkendelse og
er blevet opført ogsaa i Stockholm.
Eva M.
Historie.
Den allerede før Mannerheim’s Tiltræden
som Rigsforstander 1918 dannede Regering (med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
