Skovvæsen 296,4, Jernbaner 681,4, Sociale Forhold 97,6, Gældsrenter 420,1 Mill. Mark. Den finske Statsgæld udgjorde i 1927 for den udenlandske Gælds Vedkommende 2236,0 og for den indenlandske 492,7 Mill. Mark. C. T. Næringsveje og Samfærdselsmidler. Landbruget sysselsatte 1920 2020021 Personer (65,1 %), Industri og Haandværk 459751 (14,8 %), Handel 106276 (3,4 %), Samfærdsel 104142 (3,4 %), offentlig Administration 52250 (2 %), andre Erhverv 464500 (15,3 %). — 1926 fandtes 64 % Agerland, 1,7 % naturlig Eng, 1,0 % Græsland, 65 % Skov og 25,3 % anden Jord. 1926 høstedes 302490 t Rug, 156100 t Byg, 592726 t Havre, 851008 t Kartofler, 489059 t Foderroer og andre Rodfrugter, 1534 t Hør og Hamp, 14075 t Blandsæd, 15814 t Ærter og Bønner, 2353854 t Agerhø, 464314 t Enghø. Høstens Værdi blev anslaaet til 4962135000 finske Mark. — 1926 udgjorde Husdyrbestanden 399998 Heste, 1860479 Stkr. Hornkvæg, hvoraf 1291894 Køer, 1413697 Faar, 390536 Svin, 11076 Geder, 67439 Rener (over et Aar gamle). 1926 var 595 Mejerier i Virksomhed, heraf 71 private, 44 Aktieselskaber og 480 Andelsmejerier. Der produceredes 20062 t Smør og 5288 t Ost. — Med Hensyn til Arealfordelingen i Landbruget kan oplyses, at af Landets 250749 Landejendomme havde 96474 mindre end 3 ha, 98238 havde 3—10 ha, 41119 havde 10—25 ha, 13961 25—100 ha, og 937 havde mere end 100 ha. Skovarealet udgør 25251000 ha, hvoraf 10050000 ha eller 39,8 % er Statsskov. Produktive er 20154400 ha, hvoraf 7015800 ha Statsskov. Jagt. 1925 dræbtes 55 Bjørne, 6 Ulve, 27 Losser, 1638 Ræve, 24 Jærver, 167 Oddere, 69 Maarer, 4849 Hermeliner, 15821 Rovfugle. Der udbetaltes i Præmie for dræbte Rovfugle 23040 finske Mark. Bjergværksdriften er stadig ubetydelig. Produktionens Bruttoværdi var 1926 2811200 finske Mark. Der fremstilledes 8871 t Raajern. Industri. 1926 beskæftigedes i 3526 Fabrikker 149367 Arbejdere. Produktionens Bruttoværdi var 10935159900 finske Mark. Smeltning og Metalforædling beskæftigede 4757 Arbejdere, Maskinværksteder, Støberier og Skibsværfter 8997, Sten-, Ler-, Glas-, Kul- og Tørveindustri 9650, Læder og Haarindustri 5686, Tekstilindustri 20110, Papirindustri 16039 og Træindustri 52135 Arbejdere, Fabrikation af Nærings- og Nydelsesmidler 9880 Arbejdere og grafisk Industri 4940 Arbejdere. Handel. F. eksporterede 1927 Varer for 6322 Mill. finske Mark og importerede Varer for 6367 Mill. finske Mark. Af Importen kom 34,85 % fra Tyskland, 14,13 % fra U. S. A., 12,82 % fra de britiske Øer, 7,37 % fra Sverige, 5,77 % fra Nederlandene, 5,48 % fra Danmark. Eksporten var størst til England, Tyskland, Nederlandene, Frankrig, U. S. A., Belgien, Rusland, Sverige, Danmark o. s. v. Rusland trænges saaledes langt tilbage i den finske Handel. Samfærdsel. 1926 fandtes 4523 km Statsbaner og 300 km Privatbane, og der befordredes 22 Mill. Passagerer og 10,2 Mill. t Gods. Samme Aar fandtes 2811 Postkontorer, hvorfra der ekspederedes 69,8 Mill. Breve og Postkort samt 1,8 Mill. Pengeforsendelser. Der findes 32814 km Telegraf- og 8475 km Telefontraad samt 25240 km Landeveje. — 1927 bestod F.'s Handelsflaade af 548 Dampere (109863 Netto-Reg. Tons), 92 Motorskibe (11095 Netto-Reg. Tons), 511 Sejlskibe (79351 Netto-Reg. Tons) samt 3779 Pramme (277020 Netto-Reg. Tons), i alt 4930 Fartøjer paa 477329 Netto-Reg. Tons. F.'s Havne besøgtes 1926 af 15018 Skibe paa i alt 8144453 Netto-Reg. Tons. 1925 gik 54449 Skibe gennem F.'s Kanalveje. Luftlinierne Helsingfors—Stockholm og Helsingfors—Reval befordrede 1926 3218 Passagerer og 52661 kg Gods. M. H-n. Kirkelige Forhold, Undervisningsv. m. m. Efter at F. er blevet uafhængigt, er der foretaget en ny Fordeling i 5 Stifter: Åbo, Tammerfors, Uleåborg, Viborg og Borgå. Ligeledes er der oprettet et svensk og et finsk Universitet i Åbo. Eva M. Litteratur. F.'s svenske Litteratur. Omtrent 1910 fremtræder en hel Skare af unge svenske Forfattere: H. Hildén og T. Janson. Novellisten og Dramatikeren R. Schildt samt Lyrikerne Jarl Hemmer og R. Ekelund. F.'s finske Litteratur. Af Hærskaren af finske Forfattere efter Juhani Aho (Brofeldt) skal kun nævnes: Linnankoski, Eino Leino, Ilmari Kianto, Maila Talvio, Aino Kallas, Onerva, Sillanpää, Manninen, Koskenniemi. Eva M. Kunst. Finsk Kunstflidsforening blev stiftet 1875 og Dekorationskunstnernes Forening 1910. Den ved Aarhundredskiftet raadende folkeligt romantiske Retning med de tunge Former er delvis traadt tilbage for en lettere, maaske mere international Stil, som dog gerne bruger de folkelige Motiver. Møbelkunst, Tekstil, Glassliberi har hver dygtige Repræsentanter, og den gamle Ry-Vævning (rya = Væg- eller Kanetæppe) er optaget med Iver overalt i Landet. Blandt yngre Malere skal især nævnes Ekspressionisten Sallinen, blandt Billedhuggere I. Aalto, som har vakt Opmærksomhed ogsaa udenfor sit eget Land. Eva M. Musik. Af yngre udøvende Sangere og Sangerinder skal nævnes: Soini, af Enehjelm, Helge Lindberg, Hanna Granfelt, Signe Liljeqvist, Lahja Linko. Eva M. Teater. Efter Krigen er der en finsk Opera, som spiller i det tidligere russiske Teater. En indenlandsk Opera, »Pohjalaiset« (Österbotninge) af L. Madetoja, har vundet megen Anerkendelse og er blevet opført ogsaa i Stockholm. Eva M. Historie. Den allerede før Mannerheim's Tiltræden som Rigsforstander 1918 dannede Regering (med