Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finland (Befolkningsforhold) - Finland - Finmark - Finmarkens Amt - Finmark Fylke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
L. Ingman som Chef) saa som sin
første Opgave at raade Bod paa de svære
Ernæringsforhold, der yderligere
vanskeliggjordes ved den Mængde Krigsfanger, Staten
nu havde at forsørge, og hvis Lidelser ved
Statens Afmagt i saa Henseende naturligvis
ikke var egnet til at mildne Følelserne hos
de Overvundne. Nye Valg til Rigsdagen var
nødvendige, fordi saa godt som alle de
socialdemokratiske Parlamentsmedlemmer havde
mistet deres Mandat paa Grund af Deltagelse
i Oprøret. I den politiske Partidannelse skete
der Forskydninger, saa at der i Stedet for de
tidligere finsksindede Partier, Gammel-, og
Ungfennomaner, nu dannedes et
monarkisksindet, konservativt farvet »Samlingsparti« og
et »Fremskridtsparti«, som kæmpede for
republikansk Regeringsform; paa sidstnævnte
Standpunkt stillede sig ogsaa Landmandspartiet og
Socialdemokraterne.
Begivenhederne udviklede sig Slag i Slag.
En ny Regering med K. Castrén som Chef
fremsatte for Rigsdagen Forslag om
republikansk Regeringsform, hvilket blev vedtaget og
af Rigsforstanderen stadfæstet 17. Juli 1919.
25. Juli foretoges Præsidentvalget i
Overensstemmelse med Loven af Rigsdagen (for
Fremtiden skulde Præsidenten vælges af folkevalgte
Valgmænd). K. J. Ståhlberg blev valgt med
143 Stemmer mod 50 Stemmer paa
Mannerheim. Valget betød, at Majoriteten fremfor
alt ønskede en Forsoning mellem
Samfundsklasserne og Istandbringelse af fredelige
Forhold med Rusland.
Rigsdagen vedtog en Del nye Skattelove og
Bestemmelser om Arbejdstid, og 1920 kom den
første Amnestilov for en Del af Krigstidens
Statsforbrydere. Spørgsmaalet om
»Ålandssagen« — om Øgruppen vedblivende skulde
høre til F. eller overgaa til Sverige — bragte
Regeringen Bryderier, og i Forhold til
Rusland var der hverken Krig eller Fred.
Bolschevikregeringen foreslog i Efteraaret 1919
Fredsforhandlinger, men i F.’s borgerlige Partier
vilde man ingen Ting have at gøre med
denne Regering; paa den anden Side vilde man
heller ikke gribe til Vaaben for om muligt at
styrte Sovjetvældet, lige saa lidt som Staten
vilde understøtte Østkarelerne, der i 1919
havde rejst sig mod Sovjet og ønskede Forening
med F., hvorfra der strømmede Frivillige til
det undertrykte Broderfolks Hjælp. Opstanden
blev slaaet ned.
I Maj 1920 kom Loven om Ålands Selvstyre.
Med Sovjetrusland paabegyndtes der
Fredsforhandlinger, som endelig førte til den den 14.
Oktober underskrevne Fred i Dorpat,
hvorefter Landegrænsen skulde blive den gamle,
dog saaledes, at Ishavomraadet Petsamo
afstodes til F.; til Gengæld maatte F.
anerkende Ruslands Herredømme i Øst-Karelen mod, at
Sovjet lovede dette Land Autonomi (ligesom
Ingermanland fik anerkendt kulturel
Autonomi). I 1920 blev F. optaget som Medlem af
Folkeforbundet, og Ålandsspørgsmaalet løstes
endelig 1921 af dette saadan, at Øgruppen
tilkendtes F.
Trods Fredsslutningen vedblev Forholdet til
den østre Nabo at være meget spændt. I
Efteraaret 1921 udbrød der nemlig en ny
Opstand i Øst-Karelen, fordi Rusland brød alle
Løfter om Autonomi; Sovjetstyret beskyldte
den finske Regering for at have fremkaldt
Opstanden samtidig med, at de finske
Kommunister bestandig opflammedes til Oprør.
I 1922 vedtoges under Ministeriet Kallio
Loven om Udstykning af Statsjord (»Lex Kallio«).
Da Rigsdagsmedlemmernes Antal 1923 paa
Grund af, at Kommunisterne fængsledes for
Højforræderi, blev meget indskrænket, gjorde
Præsident Ståhlberg resolut en Ende paa de
derved opstaaede Vanskeligheder ved at gøre
Brug af sin Ret til Opløsning af Parlamentet
1924.
Efter skiftende, kortvarige Ministerier
udløb 1925 K. J. Ståhlberg’s Præsidentperiode, og
til hans Efterfølger valgtes L. Kr. Relander.
Samme Aar indførtes Guldmøntfod. Efter
endnu et Ministerium Kallio fik F. sit første rent
socialdemokratiske Ministerium med V.
Tanner som Chef 1926 indtil 1927, hvorefter
Regeringen har været i Hænderne paa Agrarpartiet
(Chefer: Sunila og Kallio) med et kortvarigt
mellemliggende Blandingsministerium Mantere.
Lappo-Bevægelsen (s. d.) fremkaldte
Blandingsministeriet Svinhufvud 4. Juli 1930.
1927 vedtog Rigsdagen en Lov om
Forsvarsvæsenets Ordning og om Beskyttelseskorpsene.
S. A. fik F. Sæde i Folkeforbundsraadet for et
Tidsrum af 3 Aar.
De store Byggearbejder, som har til Formaal
at udnytte Imatra Vandfaldets Kraft, har
medført, at store Dele af Syd-F. derigennem er
blevet elektrificeret.
Eva M.
Finland. Rettelser: S. 77, Sp. 2, L. 17 f. n.:
Laksesild, læs: Lakesild — S. 97, Sp. 1,
L. 7 f. o.: læs i Stolbova (1617) — S. 101,
Sp. 1, L. 23 f. n.: Schaumann’s, læs:
Schauman’s — S. 102, Sp. 1, L. 1 f. n.: A., læs: J.
— S. 102, Sp. 25 L. 1 f. o.: Schaumann, læs:
Schauman
Finmark, d. s. s. Finskogen.
Finmarkens Amt, se Finmark Fylke
(Suppl.).
Finmark Fylke (før Finmarkens Amt),
48151,7 km2 med (1920) 44190 Indb. Fylket er
delt i 5 Sorenskriverier, 4 Politidistrikter. Det
har 29 Herreder og 3 Bykommuner. Det
produktive Land er 2970 km2, og
Landejendommenes Matrikelskyld var i 1925 3100 Mark og
deres samlede Værdi 15 Mill. Kr. Skovarealet var
i 1927 4309 km2, den dyrkede Jord 15 km2.
Høstudbyttet var 1600 t Poteter, 10400 t Hø,
Husdyrholdet var 900 Heste, 8500 Storfæ,
28900 Sauer, 4000 Geder, 200 Svin, 1400
Fjerkræ. Udbyttet af Fiskerierne var i 1926 17,6
Mill. Kr., Byerne iberegnet. Den antagne
Formue i 1928 var 33,4 Mill. Kr. og Indtægt 18,3
Mill. Kr. Den udnytbare Vandkraft er 167000
H. K.; deraf var i 1928 udbygget 2000 H. K.
Fylkets Landdistrikter vælger 3
Repræsentanter til Stortinget og Byerne i F., Troms og
Nordland tilsammen 4 Repræsentanter. (Litt.:
A. Halvorsen, »Billeder af Livet i F. i
Fortid og Nutid« [1912]; B. Hofseth. »F.’s
Fremtid« [1920]; Osc. Alb. Johnsen, »F.’s
politiske Historie« [1923]).
M. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
