Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 356 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flyvemaskiner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

eensædede F., d. v. s. der var kun Plads til
Føreren, og deres fornemste Egenskaber var
Hastighed og Manøvredygtighed. Det gjaldt om
at konstruere dem saa hurtiggaaende, at de
kunde indhente Modpartens Maskiner og
optage Kampen med dem.

I 1916 forsøgte Englænderne for første Gang
at konstruere en særlig Type F., den
saakaldte torpedobærende F. Ganske vist
kom den ikke til megen Anvendelse under
Krigen, men denne Maskintype er nu et fast Led
i alle moderne Marine-Luftstyrker.
Maskinerne, der anvendes hertil, er enten
Landmaskiner eller Sømaskiner. Understellet er saaledes
konstrueret, at der under Maskinens Krop,
midt imellem Hjulene (eller Pontonerne),
kan anbringes en almindelig Skibstorpedo.
Torpedoen kan udløses oppe fra Observatørens
Plads. Naar Flyveren har faaet det fjendtlige
Skib i Sigte, styrer han sin Maskine lavt ned
over Vandet og paa en saadan Maade, at den
har Front mod det fjendtlige Skib, hvorefter
Torpedoen udløses.

F.’s store Betydning som Krigsvaaben er
ikke blevet mindre efter Krigens Slutning. De
forskellige Landes Luftstyrker arbejder
ihærdigt for stadig at være i Besiddelse af de
nyeste og bedst mulige Maskintyper. Den
Typeinddeling (svarende til Maskinernes forskellige
Opgaver), som fæstnede sig under Verdenskrigen,
har Landenes Luftvaaben stadig bibeholdt, selv
om Maskinerne i Enkelthederne selvfølgelig har
undergaaet adskillige Ændringer. Bl. a. er
Bæreevne, Hastighed, Sugeevne og Motorstyrke
blevet betydelig forøget med Aarene.

Som Eksempel paa de moderne Maskiners
forøgede Ydeevne skal anføres en Oversigt fra
det engelske Luftvaaben, hvor
Flyvemateriellets Ydeevne i 1918 bliver sammenlignet med
Flyvemateriellet i 1928:

Type	Aar	Samlet Vægt i lb.	Hastighed		Stigeevne		Stigetid		Tophøjde eng. Fd.
			Højde eng. Fd.	miles i Timen	Højde eng. Fd.	Fod pr. Minut	Højde eng. Fd.	Minut
Een-sædede Kampmaskiner	1918	1950	15000	121	15000	465	15000	19	22000
	1928	3000	»	160	»	1300	»	10	30000
Tosædede Rekognosceringsmaskiner	1918	3215	10000	105	10000	370	10000	17 1/2	16000
	1928	3715	»	133	»	640	»	11	20000
Dag-Bombardementsmaskiner	1918	4800	10000	109	10000	390	10000	17 1/2	16200
	1928	8850	»	129	»	746	»	12	21500
Nat-Bombardementsmaskiner	1918	12500	5000	98	5000	106	5000	26	5100
	1928	14390	»	113	»	195	»	8	12000
Flyvebaade	1918	12680	6500	85	6500	110	6500	30	6800
	1928	27600	»	113 1/2	»	346	»	13	11850

Da Verdenskrigen sluttede og man begyndte
at anvende F. til civil Lufttrafik, var man ikke
i Besiddelse af nogen speciel Maskintype til
dette Brug. De første Maskiner, der blev sat
ind paa Luftruterne, var Krigsmaskiner, og
disse var selvfølgelig ikke særlig bekvemme
for Passagererne. Næsten alle Vegne anvendte
man Rekognosceringsmaskiner fra Krigen, og
Passageren eller Passagererne blev anbragt i
det aabne Observatorrum. En Luftrejse i en
saadan Maskine var selvfølgelig alt andet end
behagelig for Passagererne. De første rigtige
Trafikflyvemaskiner kommer frem i 1921—22.
De var ganske vist ikke ret store, men de
havde et lukket Rum til Passagererne, og var
i hvert Fald betydelig bedre end de aabne
Krigsmaskiner. Omtrent paa samme Tid
kommer de første store Trafikflyvemaskiner frem,
og i de Aar, der nu følger, søger de
forskellige Landes Fabrikker at bygge de bedst
mulige Trafikflyvemaskiner.

Udviklingen af Trafikflyvemaskiner tager
særlig Fart i Tyskland, der ifølge
Versailles-Traktaten overhovedet ikke maa bygge
Krigsmaskiner, og hvor Fabrikkerne som Følge
deraf kan sætte al Kraft ind paa at fremme
Bygningen af Maskiner til Trafikbrug. Det er
særlig de tre førende Fabrikker: Dornier,
Junkers og Rohrbach, der
fremkommer med nogle imponerende
Metalkonstruktioner. Som Eksempel skal anføres,
at Junkers’ nyeste Konstruktion, »G 31«,
kan medføre 18 Passagerer; Dornier’s
»Superwal« rummer 22 Passagerer, og
Rohrbach’s »Romar«, der har en Spændvidde af
36,9 m (Rundetaarn er 33 m højt), og som er
bygget til Atlanterhavstrafik, kan medføre 12
Passagerer.

Af Fabrikker i de øvrige Lande, der bygger
Trafikflyvemaskiner, maa særlig nævnes:
England: De Havilland, Vickers,
Handley Page, Short Brothers og
Armstrong Siddeley. Frankrig: Farman,
Latecoère, Blériot, Breguet samt
Lioré & Olivier. Holland: Fokker,
Italien: Savoia. U. S. A.: Ford Stout,
Wright, Curtiss, Fairchild,
Stinson og Boening.

Nedenstaaende Oversigt giver et Overblik over
moderne Trafikmaskiners Størrelse,
Motorstyrke og Ydeevne:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>