eensædede F., d. v. s. der var kun Plads til Føreren, og deres fornemste Egenskaber var Hastighed og Manøvredygtighed. Det gjaldt om at konstruere dem saa hurtiggaaende, at de kunde indhente Modpartens Maskiner og optage Kampen med dem. I 1916 forsøgte Englænderne for første Gang at konstruere en særlig Type F., den saakaldte torpedobærende F. Ganske vist kom den ikke til megen Anvendelse under Krigen, men denne Maskintype er nu et fast Led i alle moderne Marine-Luftstyrker. Maskinerne, der anvendes hertil, er enten Landmaskiner eller Sømaskiner. Understellet er saaledes konstrueret, at der under Maskinens Krop, midt imellem Hjulene (eller Pontonerne), kan anbringes en almindelig Skibstorpedo. Torpedoen kan udløses oppe fra Observatørens Plads. Naar Flyveren har faaet det fjendtlige Skib i Sigte, styrer han sin Maskine lavt ned over Vandet og paa en saadan Maade, at den har Front mod det fjendtlige Skib, hvorefter Torpedoen udløses. F.'s store Betydning som Krigsvaaben er ikke blevet mindre efter Krigens Slutning. De forskellige Landes Luftstyrker arbejder ihærdigt for stadig at være i Besiddelse af de nyeste og bedst mulige Maskintyper. Den Typeinddeling (svarende til Maskinernes forskellige Opgaver), som fæstnede sig under Verdenskrigen, har Landenes Luftvaaben stadig bibeholdt, selv om Maskinerne i Enkelthederne selvfølgelig har undergaaet adskillige Ændringer. Bl. a. er Bæreevne, Hastighed, Sugeevne og Motorstyrke blevet betydelig forøget med Aarene. Som Eksempel paa de moderne Maskiners forøgede Ydeevne skal anføres en Oversigt fra det engelske Luftvaaben, hvor Flyvemateriellets Ydeevne i 1918 bliver sammenlignet med Flyvemateriellet i 1928: <table> <td v2 c>Type<td v2 c>Aar<td v2 c>Samlet<br>Vægt<br>i lb.<td 2 c>Hastighed<td 2 c>Stigeevne<td 2 c>Stigetid<td v2 c>Tophøjde<br>eng. Fd. <td c>Højde<br>eng. Fd.<td c>miles i<br>Timen<td c>Højde<br>eng. Fd.<td c>Fod pr.<br>Minut<td c>Højde<br>eng. Fd.<td c>Minut <td>Een-sædede Kampmaskiner<td r>1918<td r>1950<td r>15000<td r>121<td r>15000<td r>465<td r>15000<td r>19<td r>22000 <td><td r>1928<td r>3000<td c>»<td r>160<td c>»<td r>1300<td c>»<td r>10<td r>30000 <td>Tosædede Rekognosceringsmaskiner<td r>1918<td r>3215<td r>10000<td r>105<td r>10000<td r>370<td r>10000<td r>17 1/2<td r>16000 <td><td r>1928<td r>3715<td c>»<td r>133<td c>»<td r>640<td c>»<td r>11<td r>20000 <td>Dag-Bombardementsmaskiner<td r>1918<td r>4800<td r>10000<td r>109<td r>10000<td r>390<td r>10000<td r>17 1/2<td r>16200 <td><td r>1928<td r>8850<td c>»<td r>129<td c>»<td r>746<td c>»<td r>12<td r>21500 <td>Nat-Bombardementsmaskiner<td r>1918<td r>12500<td r>5000<td r>98<td r>5000<td r>106<td r>5000<td r>26<td r>5100 <td><td r>1928<td r>14390<td c>»<td r>113<td c>»<td r>195<td c>»<td r>8<td r>12000 <td>Flyvebaade<td r>1918<td r>12680<td r>6500<td r>85<td r>6500<td r>110<td r>6500<td r>30<td r>6800 <td><td>1928<td r>27600<td c>»<td r>113 1/2<td c>»<td r>346<td c>»<td r>13<td r>11850 </table> Da Verdenskrigen sluttede og man begyndte at anvende F. til civil Lufttrafik, var man ikke i Besiddelse af nogen speciel Maskintype til dette Brug. De første Maskiner, der blev sat ind paa Luftruterne, var Krigsmaskiner, og disse var selvfølgelig ikke særlig bekvemme for Passagererne. Næsten alle Vegne anvendte man Rekognosceringsmaskiner fra Krigen, og Passageren eller Passagererne blev anbragt i det aabne Observatorrum. En Luftrejse i en saadan Maskine var selvfølgelig alt andet end behagelig for Passagererne. De første rigtige Trafikflyvemaskiner kommer frem i 1921—22. De var ganske vist ikke ret store, men de havde et lukket Rum til Passagererne, og var i hvert Fald betydelig bedre end de aabne Krigsmaskiner. Omtrent paa samme Tid kommer de første store Trafikflyvemaskiner frem, og i de Aar, der nu følger, søger de forskellige Landes Fabrikker at bygge de bedst mulige Trafikflyvemaskiner. Udviklingen af Trafikflyvemaskiner tager særlig Fart i Tyskland, der ifølge Versailles-Traktaten overhovedet ikke maa bygge Krigsmaskiner, og hvor Fabrikkerne som Følge deraf kan sætte al Kraft ind paa at fremme Bygningen af Maskiner til Trafikbrug. Det er særlig de tre førende Fabrikker: Dornier, Junkers og Rohrbach, der fremkommer med nogle imponerende Metalkonstruktioner. Som Eksempel skal anføres, at Junkers' nyeste Konstruktion, »G 31«, kan medføre 18 Passagerer; Dornier's »Superwal« rummer 22 Passagerer, og Rohrbach's »Romar«, der har en Spændvidde af 36,9 m (Rundetaarn er 33 m højt), og som er bygget til Atlanterhavstrafik, kan medføre 12 Passagerer. Af Fabrikker i de øvrige Lande, der bygger Trafikflyvemaskiner, maa særlig nævnes: England: De Havilland, Vickers, Handley Page, Short Brothers og Armstrong Siddeley. Frankrig: Farman, Latecoère, Blériot, Breguet samt Lioré & Olivier. Holland: Fokker, Italien: Savoia. U. S. A.: Ford Stout, Wright, Curtiss, Fairchild, Stinson og Boening. Nedenstaaende Oversigt giver et Overblik over moderne Trafikmaskiners Størrelse, Motorstyrke og Ydeevne: