konstruere Raaoliemotorer til Flyvemaskinebrug, uden at man dog indtil Dato (Februar 1929) har opnaaet at tage en saadan Motor i Brug til praktisk Flyvning. Ud over den regelmæssige Lufttrafik har en lang Række af dristige Enkeltflyvninger i højere Grad bidraget til at fremme F.'s Udvikling i Aarene efter Krigen. Modige og dristige Mænd har præsteret Bevis for F.'s Anvendelse til praktisk Brug. Den første direkte Flyvning over det nordlige Atlanterhav blev udført den 14.—15. Juli 1919 af to Englændere Kaptajn Alcock og Løjtnant Brown. De fløj Strækningen Newfoundland—Irland (3040 km) paa 16 T. 12 Min. Den første Flyvning England—Australien blev udført i Tiden fra 12. Novbr.—10. Decbr. 1919 af Englænderen Ross Schmidt sammen med tre Ledsagere. Distancen, der var 16528 km, blev tilbagelagt paa 29 Dage. De benyttede en Maskine af samme Type som Kaptajn Alcock's, en 2-Motor Vickers-Viney. Flyvningen Jorden rundt blev udført i 1924 af amerikanske Flyvere. Den 6. Apr. 1924 startede 4 Maskiner (Douglas) fra Seattle for at gennemflyve Strækningen Stillehavet—Indien—Europa—Grønland—Labrador—New York—Seattle. To af Maskinerne naaede at gennemføre denne imponerende Tur og landede den 25. Septbr, s. A. velbeholdent i Seattle. Distancen, der var c. 45000 km, blev gennemfløjet i 375 Flyvetimer. Rejsens Varighed var 175 Dage. Den danske Flyvefærd fra Kjøbenhavn til Tokio startede den 16. Marts 1926. Det var Militærflyverne Kaptajnerne Botved og Herschend sammen med Mekanikerne Olsen og Petersen. Herschend maatte afbryde Turen i Rangoon, grundet paa Motorhavari, men Botved naaede Tokio den 31. Maj efter at have gennemfløjet en Distance paa 18780 km. Paa Hjemturen præsterede Botved en Bedrift, idet han tilbagelagde Distancen Tokio—Kjøbenhavn via Sibirien i Løbet af 9 Dage. Han fløj hver Dag c. 1200 km, og hele den tilbagelagte Distance Kjøbenhavn—Tokio—Kjøbenhavn var 29375 km. Roald Amundsen flyver over det nordlige Polarhav. Starten finder Sted fra Spitsbergen den 21. Maj 1925, og der deltager 2 Dornier Maskiner med i alt 6 Mands Besætning. Maskinerne naar 87° 44' nordlig Breddegrad, hvor de lander (grundet paa Motorhavari), og efter mange Anstrengelser lykkes det Ekspeditionen at starte til Tilbageturen med den ene Maskine den 15. Juni. Samtidig med at Roald Amundsen forbereder sin Rejse med Luftskibet »Norge«, foretager Amerikaneren Byrd en Flyvning over Nordpolen. Med en 3-Motors Fokker starter han fra Spitsbergen den 9. Maj 1926, og efter 16 Timers Flyvning lander han paa Spitsbergen efter at have kredset over Nordpolen og gennempløj et en Distance paa c. 2500 km. Den største sportsmæssige Bedrift, der hidtil er udført, er den Flyvning, som Amerikaneren Lindbergh foretager fra New York til Paris uden Mellemlanding. Med et Ryan-Monoplan starter han fra New York den 20. Maj 1927 om Morgenen, og 33 1/2 Time efter lander han velbeholdent i Paris efter at have gennemfløjet en Distance paa 5850 km. Kort forinden Lindbergh gennemførte sin imponerende Flyvning, forsøgte de to franske Flyvere Nungesser og Coli at flyve over Atlanterhavet fra Europa til Amerika. Forsøget mislykkedes imidlertid, og begge de kække Flyvere fandt deres Grav i Bølgerne. I Løbet af Sommeren 1927 er der mange, der prøver paa at gentage Lindbergh's Bedrift, men det lykkes kun for de færreste. De fleste sætter Livet til og omkommer i Atlanterhavet. En af de Flyvere, for hvem Forsøget lykkedes, er Nordpolsflyveren, Commander Byrd. Medens alle de gennemførte Flyvninger over Atlanterhavet er blevet foretaget i Retning fra Amerika til Europa, lykkes det de to Tyskere, Köhl og v. Hühnefeldt sammen med Irlænderen Fitzmaurice at krydse Lufthavet i den modsatte Retning. Ombord i en Junkers »W 33« Metalmaskine starter de fra Irland den 12. Apr. 1928 Kl. 5.38 og naar efter en besværlig Flyvning Øen Greenley Island paa Nordvestkysten af Newfoundland 36 1/2 Time senere. I de senere Aar er der blevet udført adskillige Rekordpræstationer med F., baade hvad Hastighed, Højde og Varighed angaar. Nedenstaaende Oversigt over opnaaede Rekorder viser, F.'s enorme Udvikling fra 1914—28. <table> <td 6>Hastighedsrekorder (Landmaskiner). <td>1913<td r>29.<td>Sept.<td c>Prevost<td>203,850<td c>km i T. <td>1920<td r>7.<td>Febr.<td c>Sadi Lecointe<td>275,862<td c>— <td>1921<td r>26<td> Sept.<td c>—<td>330,075<td c>— <td>1923<td r>15.<td>Febr.<td c>—<td>375,000<td c>— <td>1924<td r>11.<td>Dec.<td c>Bonnet<td>448,171<td c>— <td 6>(Denne sidste Rekord er endnu ikke [pr. 1/6 1930]<br>blevet slaaet.) </table> <table> <td 6>Hastighedsrekorder (Søflyvemaskiner). <td>1922<td r>28.<td>Dec.<td c>Passaleva<td>280,155<td c>km i T. <td>1924<td r>25.<td>Okt.<td c>Couddihy<td>302,684<td c>— <td>1925<td r>25.<td>Okt.<td c>Doolittle<td>395,439<td c>— <td>1926<td r>17.<td>Nov.<td c>De Bernardi<td>416,018<td c>— <td>1927<td r>4.<td>Nov.<td c>—<td>479,290<td c>— <td>1928<td r>30.<td>Marts<td c>—<td>512,776<td c>— <td>1929<td r>12.<td>Sept.<td c>Orlebar<td>575,700<td c>— </table> <table> <td 5 c>Længderekorder (i lige Linie). <td>1925<td>3.—4. Febr.<td c>Lemaitre & Arrachart<td r>3166<td c>km <td>1926<td>28.—29. Okt.<td c>Costes & Rignot<td r>5396<td c>— <td>1927<td>4.—6. Juni<td c>Chamberlin & Levine<td r>6294<td c>— <td>1928<td>3.—5. Juli<td c>Ferrarin & del Prete<td r>7188<td c>— <td>1929<td>27.-29. Sept.<td c>Costes & Bellonte<td r>7905<td c>— </table> <table> <td 5>Højderekorder (Landmaskiner). <td>1913<td>28. Dec.<td c>Legagneux<td r>6120<td c>m <td>1920<td>27. Febr.<td c>Schroeder<td r>10093<td c>— <td>1921<td>18. Sept.<td c>Mc Ready<td r>10518<td c>— <td>1923<td>30. Okt.<td c>Sadi Lecointe<td r>11145<td c>— <td>1927<td>25. Juli<td c>Champion<td r>11710<td c>— <td>1929<td>26. Maj<td c>Neuenhofen<td r>12739<td c>— </table> <table> <td 6>Højderekorder (Sømaskiner). <td>1923<td r>1.<td> Dec.<td c>Laporte<td r>5535<td c>m <td>1924<td r>11.<td>Marts<td c>Sadi Lecointe<td r>8980<td c>— <td>1927<td r>4.<td>Juli<td c>Champion<td r>11581<td c>— </table>