Sportsflyvemaskinen er: engelske, De Havilland, »Moth«, Avro »Avian« og Blackburn; tyske: Klemm Daimler, Udet, Raab-Katzenstein og Gebrüder Müller; franske: Caudron og Farman; tschekkoslovakiske: Avia. De mest anvendte Motorer til Sportsflyvemaskiner er: engelske: 80 H. K. Genet, 80 H. K. Cirrus og 85 H. K. Gipsy; tyske: 20 H. K. og 30 H. K. Mercedes-Daimler; franske: 40 H. K. Salmson; tschekkoslovakiske: 60 H. K. Walter. Med disse smaa Maskiner er der opnaaet ret imponerende Resultater. Nedenfor anføres de opnaaede Rekorder pi. 31. Decbr. 1928 (for Maskiner, der vejer fra 200 til 350 kg Tomvægt): <table> <td c>Land<td c>Resultat<td c>Maskintype<td c>Motor <td>Tschekkoslovakiet<td>Distance i lige Linie 2011 km<td c>Avia<td c>60 H. K. Walter <td>Tyskland<td c>Højde 6782 m<td c>Bäumer<td c>60 H. K. Wright <td>England<td c>Hastighed 300 km i T.<td c>Tiger-Moth<td c>32/130 D. H. </table> Flyvemotorer. Da F. under Verdenskrigen gik ind som Luftvaaben, varede det ikke længe, inden Fordringerne til forøget Motorydelse, forøget Driftssikkerhed og formindsket Brændstofforbrug voksede stærkt. Fordringerne til forøget Hestekraft og formindsket Brændstofforbrug og for saa vidt ogsaa bedre Driftssikkerhed standsede efterhaanden den roterende Motor i sin Udvikling, alt medens Udviklingen af den vandkølede, stationære Motor tog Fart baade i Frankrig, England og — i Særdeleshed — i Tyskland. Omkring Aaret 1916 var den vandkølede Motor med Hensyn til Ydelse paa Højde med den roterende Motor, og enkelte Motorer, som Hispano-Suiza, naaede omtrent ned paa samme Vægt pr. H. K. Fra dette Tidspunkt tager den vandkølede Motor Føringen, og dens Udvikling bliver enorm. Ved Krigens Slutning findes saaledes en Mængde kendte vandkølede Motortyper med Ydelse helt op til 400—450 H. K. med en Vægt pr. H. K. af 1—1,5 kg og med et Brændstofforbrug af c. 0,23 kg/H. K. T. Efter Krigen er Udviklingen fortsat, og navnlig har den civile Luttrafik bidraget meget til at fremme denne Udvikling, saavel hvad Ydelse, Brændstofforbrug og Driftssikkerhed angaar. Af nyere vandkølede Motortyper i de forskellige Lande skal nævnes: <table> <td 5>England. <td c>450<td>H. K.<td>Napier Lion<td>12<td>Cyl. <td c>300—400<td c>—<td>Rolls Royce<td>12<td c>— <td c>650<td c>—<td>Rolls Royce Condor<td>12<td c>— <td 5> <td 5>Frankrig. <td c>500—700<td>H. K.<td>Farman<td>18<td>Cyl. <td c>450—650<td c>—<td>Lorraine Dietrich<td>12<td c>— <td c>700<td c>—<td>Renault<td>12<td c>— <td 5> <td 5>Tyskland. <td c>600<td>H. K.<td>Junkers<td>12<td>Cyl. <td c>500—650<td c>—<td>B. M. W.<td>12<td c>— <td c>700<td c>—<td>Argus<td>12<td c>— <td 5> <td 5>Italien. <td c>400—500<td>H. K.<td>Fiat<td>12<td>Cyl. <td c>500—650<td c>—<td>Isotta Frachini<td>12<td c>— <td 5> <td 5>Amerika. <td c>500—550<td>H. K.<td>Curtiss<td>12<td>Cyl. <td c>450—650<td c>—<td>Wright<td>12<td c>— <td c>800—1200<td c>—<td>Packard<td>24<td c>— </table> De fleste af disse Motorer er gearede, d. v. s. Propellen gør færre Omdrejninger end Motoren. I adskillige Lande — og særlig i England — forsøgte man at udvikle den stationære, luftkølede Motor, men først et Par Aar efter Krigens Slutning kronedes de engelske Forsøg med Held, saaledes at man kunde fremvise driftssikre, luftkølede Stjernemotorer med Ydelser paa 340—400 H. K. Senere er Udviklingen af den luftkølede Standmotor gaaet raskt fremad, og der bygges nu luftkølede Motorer med Ydelser indtil 750 H. K. Disse luftkølede Motorer har mange Fordele fremfor de vandkølede. Spørgsmaalet om Vægt pr. H. K. har altid været af stor Betydning for Flyvemotorer, og det gælder om at gøre denne Faktor saa ringe som muligt, uden at det gaar ud over Driftssikkerheden. Den luftkølede Motors Tomvægt ligger mellem 0,7 og 0,9 pr. H. K. Hertil kommer endvidere, at man sparer Kølere, Kølevand, Kølevandspumpe og Vandledninger. I alt kan man regne, at en luftkølet Motors samlede Anlæg i et Luftfartøj er c. 30 % lettere end det tilsvarende Anlæg for en vandkølet Motor. — Det vil med andre Ord sige, at et Luftfartøj med luftkølet Motor kan have større Nyttelast eller bedre Start- og Stigeegenskaber end det samme Luftfartøj med en tilsvarende kraftig vandkølet Motor. Af de mest kendte moderne, luftkølede Stjernemotorer kan nævnes: <table> <td 6>England. <td c>200<td>H. K.<td>Lynx<td r>7<td>Cyl.<td v3>} Armstrong Siddeley <td c>400—450<td c>—<td>Jaguar<td r>14<td c>— <td c>700<td c>—<td>Leopard<td r>14<td c>— <td c>420—480<td c>—<td>Jupiter<td r>9<td c>—<td v2>} Bristol Jupiter <td c>500<td c>—<td>Merkur<td r>9<td c>— <td 6> <td 6>Amerika. <td c>200<td>H. K.<td>Whirlwind<td r>9<td>Cyl.<td v2>} Wright <td c>500<td c>—<td>Cyclone<td r>9<td c>— <td c>400<td c>—<td>Wasp<td r>9<td c>—<td v2>}Pratt og Whitner <td c>500<td c>—<td>Hornet<td r>9<td c>— <td 6> <td 6>Frankrig. <td c>260-285<td>H. K.<td>Salmson<td r>9<td>Cyl. </table> For at opnaa endnu bedre Resultater med Hensyn til Driftssikkerhed og Økonomi arbejder man især i England og Tyskland (Fabrikkerne Beardmore og Junkers) paa at