Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Flyvemaskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sportsflyvemaskinen er: engelske, De Havilland, »Moth«,
Avro »Avian« og Blackburn; tyske:
Klemm Daimler, Udet,
Raab-Katzenstein og Gebrüder Müller;
franske: Caudron og Farman;
tschekkoslovakiske: Avia. De mest anvendte Motorer til
Sportsflyvemaskiner er: engelske: 80 H. K.
Genet, 80 H. K. Cirrus og 85 H. K.
Gipsy; tyske: 20 H. K. og 30 H. K.
Mercedes-Daimler; franske: 40 H. K. Salmson;
tschekkoslovakiske: 60 H. K. Walter.
Med disse smaa Maskiner er der opnaaet
ret imponerende Resultater. Nedenfor anføres
de opnaaede Rekorder pi. 31. Decbr. 1928
(for Maskiner, der vejer fra 200 til 350 kg
Tomvægt):
Land | Resultat | Maskintype | Motor |
Tschekkoslovakiet | Distance i lige Linie 2011 km | Avia | 60 H. K. Walter |
Tyskland | Højde 6782 m | Bäumer | 60 H. K. Wright |
England | Hastighed 300 km i T. | Tiger-Moth | 32/130 D. H. |
Flyvemotorer. Da F. under
Verdenskrigen gik ind som Luftvaaben, varede det
ikke længe, inden Fordringerne til forøget
Motorydelse, forøget Driftssikkerhed og
formindsket Brændstofforbrug voksede stærkt.
Fordringerne til forøget Hestekraft og
formindsket Brændstofforbrug og for saa vidt ogsaa
bedre Driftssikkerhed standsede efterhaanden
den roterende Motor i sin Udvikling, alt
medens Udviklingen af den vandkølede,
stationære Motor tog Fart baade i Frankrig,
England og — i Særdeleshed — i Tyskland.
Omkring Aaret 1916 var den vandkølede
Motor med Hensyn til Ydelse paa Højde med
den roterende Motor, og enkelte Motorer, som
Hispano-Suiza, naaede omtrent ned paa
samme Vægt pr. H. K. Fra dette Tidspunkt
tager den vandkølede Motor Føringen, og dens
Udvikling bliver enorm. Ved Krigens Slutning
findes saaledes en Mængde kendte vandkølede
Motortyper med Ydelse helt op til 400—450
H. K. med en Vægt pr. H. K. af 1—1,5 kg og
med et Brændstofforbrug af c. 0,23 kg/H. K. T.
Efter Krigen er Udviklingen fortsat, og
navnlig har den civile Luttrafik bidraget
meget til at fremme denne Udvikling, saavel hvad
Ydelse, Brændstofforbrug og Driftssikkerhed
angaar. Af nyere vandkølede Motortyper i de
forskellige Lande skal nævnes:
England. |
450 | H. K. | Napier Lion | 12 | Cyl. |
300—400 | — | Rolls Royce | 12 | — |
650 | — | Rolls Royce Condor | 12 | — |
|
Frankrig. |
500—700 | H. K. | Farman | 18 | Cyl. |
450—650 | — | Lorraine Dietrich | 12 | — |
700 | — | Renault | 12 | — |
|
Tyskland. |
600 | H. K. | Junkers | 12 | Cyl. |
500—650 | — | B. M. W. | 12 | — |
700 | — | Argus | 12 | — |
|
Italien. |
400—500 | H. K. | Fiat | 12 | Cyl. |
500—650 | — | Isotta Frachini | 12 | — |
|
Amerika. |
500—550 | H. K. | Curtiss | 12 | Cyl. |
450—650 | — | Wright | 12 | — |
800—1200 | — | Packard | 24 | — |
De fleste af disse Motorer er gearede, d. v.
s. Propellen gør færre Omdrejninger end
Motoren.
I adskillige Lande — og særlig i England —
forsøgte man at udvikle den stationære,
luftkølede Motor, men først et Par Aar efter
Krigens Slutning kronedes de engelske Forsøg
med Held, saaledes at man kunde fremvise
driftssikre, luftkølede Stjernemotorer med
Ydelser paa 340—400 H. K. Senere er
Udviklingen af den luftkølede Standmotor gaaet
raskt fremad, og der bygges nu luftkølede
Motorer med Ydelser indtil 750 H. K. Disse
luftkølede Motorer har mange Fordele fremfor
de vandkølede. Spørgsmaalet om Vægt pr. H.
K. har altid været af stor Betydning for
Flyvemotorer, og det gælder om at gøre denne
Faktor saa ringe som muligt, uden at det gaar
ud over Driftssikkerheden.
Den luftkølede Motors Tomvægt ligger
mellem 0,7 og 0,9 pr. H. K. Hertil kommer
endvidere, at man sparer Kølere, Kølevand,
Kølevandspumpe og Vandledninger. I alt kan man
regne, at en luftkølet Motors samlede Anlæg i
et Luftfartøj er c. 30 % lettere end det
tilsvarende Anlæg for en vandkølet Motor. —
Det vil med andre Ord sige, at et Luftfartøj
med luftkølet Motor kan have større Nyttelast
eller bedre Start- og Stigeegenskaber end det
samme Luftfartøj med en tilsvarende kraftig
vandkølet Motor.
Af de mest kendte moderne, luftkølede
Stjernemotorer kan nævnes:
England. |
200 | H. K. | Lynx | 7 | Cyl. | } Armstrong Siddeley |
400—450 | — | Jaguar | 14 | — |
700 | — | Leopard | 14 | — |
420—480 | — | Jupiter | 9 | — | } Bristol Jupiter |
500 | — | Merkur | 9 | — |
|
Amerika. |
200 | H. K. | Whirlwind | 9 | Cyl. | } Wright |
500 | — | Cyclone | 9 | — |
400 | — | Wasp | 9 | — | }Pratt og Whitner |
500 | — | Hornet | 9 | — |
|
Frankrig. |
260-285 | H. K. | Salmson | 9 | Cyl. |
For at opnaa endnu bedre Resultater med
Hensyn til Driftssikkerhed og Økonomi
arbejder man især i England og Tyskland
(Fabrikkerne Beardmore og Junkers) paa at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Mar 25 14:34:39 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0378.html