Fole, (norsk), d. s. s. Føl. Foligno, (1925) 33145 Indb. Folke, se Folkungar. Folkebiblioteker, Danmark. Efter at en i Okt. 1919 nedsat Kommission havde behandlet Statens Forhold til F. og udarbejdet Udkast til en Lov derom, gennemførtes Loven om statsunderstøttede Biblioteker af 5. Marts 1920 (revideret 1923), ifølge hvilken Statens Tilskud gøres afhængigt af det kommunale eller private stedlige Tilskud; det gives dels som Grundtilskud, dels som en Række Særtilskud til Biblioteker, der har gratis Udlaan og gratis tilgængelig Læsesal, eller som driver Virksomhed i Oplandet. Staten giver yderligere indtil Halvdelen af Personalelønningerne i Tilskud; det samlede Statstilskud maa dog ikke overstige 15000 Kr. aarligt til en enkelt Kommune. Visse større Købstadbiblioteker, der virker i et større Omraade (Amt eller lignende), kan faa yderligere 8000 Kr. i Tilskud; Tilskudet til Kjøbenhavns Kommunebiblioteker fastsættes paa den aarlige Finanslov. Ved Loven oprettedes et særligt Tilsyn, Statens Bibliotekstilsyn, der dels skulde fortsætte Statens Bogsamlingskomités raadgivende Virksomhed og varetage Bibliotekaruddannelsen, dels administrere Lovens Tilskudsregler og føre Tilsyn med Bibliotekerne; et Biblioteksraad nedsattes desuden til at drøfte Spørgsmaal af principiel Betydning. Tilsynet ledes af en Biblioteksdirektør, som er Raadets Formand. Loven har foranlediget en meget stærk Fremgang for F.; dels er mange ældre, hensygnende Bogsamlinger reorganiseret, dels nye oprettet i stort Antal og udviklet stærkt; moderne bibliotekstekniske Metoder er taget i Anvendelse efter engelsk-amerikansk Mønster, og en Biblioteksskole med 5 Maaneders Kursus uddanner Bibliotekarer. Særlig Betydning har Centralbibliotekerne faaet; der findes nu 25 saadanne. I en Række Købstæder og Stationsbyer er opført særlige Biblioteksbygninger (af saadanne kan fremhæves Bygningerne i Silkeborg, Esbjerg, Hjørring, Holstebro, Svendborg og Sønderborg), medens andre Steder ældre Bygninger er omdannet til dette Brug (f. Eks. Kalundborg, Vejle, Viborg, Randers, Næstved, Aabenraa, Roskilde, Odense, Slagelse, Helsingør, Haderslev). I de sønderjydske Landsdele ordnedes Folkebiblioteksvæsenet i Aarene 1921—23 under Ledelse af nuværende Overbibliotekar Carl S. Petersen, og Staten ydede til dette Formaal et ekstraordinært 'Tilskud af 100000 Kr. I Henhold til en ministeriel Bestemmelse er i de seneste Aar en Del af de til Provinsens Latinskoler knyttede Bibliotekers Bogbestand bleven overført til de stedlige F., især Litteratur til Studium af dansk Historie og Kultur. I Sverige oprettedes i 1923—28 et nyt stort kommunalt Bibliotek, Stockholms Stadsbibliotek, hvortil Knut Wallenbergs Stiftelse havde skænket over 1 Mill. Kr. Dets meget ejendommelige Bygning med et stort cirkelrundt Udlaanslokale som den centrale Del toges i Brug 1928. — I Norge, hvor Statens Tilskud til F. i de senere Aar har været stærkt nedskaaret, er flere nye Biblioteksbygninger bleven opført i Provinsen, og en stor Nybygning for det Deichmanske Bibliotek i Oslo planlagt og paabegyndt. — I Finland er der fra 1929 traadt en Bibliotekslov i Kraft, som fastsætter et Maximums-Statstilskud af 30000 finske Mark til Bibliotekerne. (Litt.: J. Aarsbo : »Haandbog i Bibliotekskundskab« 3. Udg. 2. Bd., 1927. Rettelse: Tavlen mellem 348 og 349: Atalanta læs: Atlanta C. S. P. Folkeforbundet, d. s. s. Folkenes Forbund, se Nationernes Forbund. * Folkeforbundets økonomisk-finansielle Organisation, et af to Afdelinger (Comité économique og Comité financier) bestaaende fast Udvalg, hvis Medlemmer Folkeforbundsraadet har udnævnt blandt forskellige Landes højtstaaende Ministerialembedsmænd, Bankdirektører, Industriledere, Forretningsmænd, Økonomer og Statistikere. Denne Organisation, der samarbejder med Folkeforbundssekretariatets økonomisk-finansielle Afdeling, og hvis Medlemmer ikke repræsenterer deres Regeringer, har i de senere Aar væsentlig bidraget til Løsning af talrige internationale økonomisk-finansielle Problemer, saaledes ved Forberedelsen af Finanskonferencen i Bryssel 1920, ved Østrigs, Ungarns og Bulgariens finansielle Genrejsning, ved Bosættelse af græske Flygtninge, Tilsyn med Albaniens Finanser og Undersøgelse af Portugals, Ordning af Estlands Bankforhold og Tilvejebringelse af Statslaan til Danzig, Tschekkoslovakiet og Grækenland. Af mere almene Spørgsmaal kan fremhæves Forarbejder til mellemfolkelige Overenskomster om Forebyggelse af Dobbeltbeskatning og Skatteflugt, om ligelig Behandling af andre Staters Handel, om illoyal Konkurrence, Udlændinges og udenlandske Selskabers Retsstilling, Forenkling af Toldformaliteter, om hvilket sidste Spørgsmaal der i Genève afsluttedes en international Konvention af 3. Novbr. 1923, som bl. a. er ratificeret af Danmark; endvidere om Afskaffelse af Ind- og Udførselsforbud, hvorom en Konvention undertegnedes den 8. Novbr. 1927, om Voldgiftsklausuler i private Handelskontrakter, til Fremme af hvilke der i Genève er vedtaget en bl. a. af Danmark undertegnet international Protokol af 24. Septbr. 1923, og om Eksekvering af tilsvarende Voldgiftskendelser af sagte i en anden Stat, hvorom der er vedtaget en Konvention af 26. Septbr. 1927. Endvidere har Organisationen arbejdet for Tilvejebringelse af Ensartethed i de forskellige Landes Veksellovgivning og økonomisk Statistik og udrettet et omfattende Arbejde ved Forberedelsen af den internationale økonomiske Konference, som i 1927 afholdtes i Genève (se Økonomisk Verdenskonference). Det økonomiske Udvalg, af hvilket Danskeren Adolph Jensen var Medlem 1920—1927, da han ved sin Tilbagetræden blev afløst af den norske Statistiker Jahn og udpeget til et af fire korresponderende Medlemmer, blev 1927 omdannet og noget udvidet (til 15 Medlemmer), hvorhos Folkeforbundsraadet Decbr. 1927 udnævnte et nyt raadgivende økonomisk Udvalg paa 47 Medlemmer (Comité consultatif), til hvilket bl. a. Danskeren J. Clan valgtes. G. R. Folkeforsikring. Den samlede Bestand af F. i Danmark omkring Aarsskiftet 1928—29 kan