anslaas til at udgøre i Forsikringssum c. 250 Mill. Kr. fordelt paa c. 1/2 Million Policer. Iøvrigt kan af nyere Tal til Belysning af F.'s kolossale Fremgang i England og U. S. A. anføres, at »Prudential«, London, pr. 1. Jan. 1928 havde en Bestand af F. til en samlet Sum af c. 446 Mill. £ fordelt paa henimod 25 Millioner Policer, og at det amerikanske Selskab »Metropolitan« pr. 1. Jan. 1927 havde en Folkeforsikringsbestand med en samlet Forsikringssum af c. 5 1/2 Milliarder Dollars. Chr. Th. Folkemaal, -sprog, se Dialekt. Folkenes Forbund, se Nationernes Forbund. Folkeparti, se ogsaa tyske Folkeparti, Det. Folkeregister. Ogsaa i Danmark er der nu ved en Lov af 14. Marts 1924 indført F. i samtlige Landets Kommuner, hvortil enhver, der flytter fra en Kommune til en anden, er pligtig at melde baade Fraflytning og Tilflytning sammen med behørige Oplysninger om vedkommendes personlige Data og Skatteforhold. K. B. Folkeskik, se Folkeminder, S. 374. Folkeskolen i Danmark er væsentlig uforandret i den sidste Menneskealder. Det er af Interesse, at stedse flere af Købstæderne har indført Mellemskole og Realklasse i Folkeskolerne, og at der i 1930 er gennemført en Lov om Bidrag til Aften- og Ungdomsskoler, væsentlig overensstemmende med tidligere Praksis. Den officielle Statistik pr. 1. Jan. 1927 udviser 456173 Børn i undervisningspligtig Alder, nemlig 75541 i Hovedstaden, 95990 i Provinsbyerne og 284642 i Landdistrikterne; af disse Børn gik 453747 i Skole (410036 i Kommuneskoler, 43711 i andre Skoler), 1303 blev undervist i Hjemmene, 672 var som Aandssvage m. m. fritaget for Undervisning, og 451 var endnu ikke indmeldt. Der fandtes 4482 Skoler med 487083 skolesøgende Børn. Statsskolerne (Gymnasier) udgjorde 34 med 10320 Børn, Kommuneskolerne 3868 med 428495 Børn (160 af disse Skoler var Eksamensskoler med 24326 Børn i Eksamensklasserne), og de private Skoler 580 med 48268 Børn (deraf i Eksamensskoler 22879 Børn). I Mellemskoleklasserne fandtes 38458, i Realklasser 4902 og i Gymnasieklasser 4479 Børn, i Eksamensklasserne 47839 Børn. Statsskolerne havde 521 Lærere og 185 Lærerinder, Kommuneskolerne 7560 Lærere og 4790 Lærerinder og de private Skoler 1201 Lærere og 1775 Lærerinder. Egentlige Forandringer er indført i Lærernes tjenstlige Stilling ved Lov af 4. Oktbr. 1919. I alt væsentligt er Lærerne ved denne Lov blevet stillet paa samme Maade som Statstjenestemændene ved Lønningsloven af 12. Septbr. 1919. Ved Loven har Staten overtaget større Dele af Lærerlønnen end tidligere, idet den yder Trediedelen af Grundlønnen, samtlige Alders- og Dyrtidstillæg samt 2/3 af Konjunkturtillægget. I øvrigt er Lønningerne fastsat saaledes: i Købstæder og Landkommuner med Købstad-Skoleordning oppebærer Overlærerne enten 5400 Kr. eller 4800 Kr. i Grundløn, stigende hvert tredie Aar med 480 Kr. indtil henholdsvis 6360 Kr. og 5760 Kr.; Lærerne (ogsaa Lærerinderne) har en Begyndelsesløn paa 2820 Kr. eller 2640 Kr., der hvert tredie Aar stiger med 360 Kr. til henholdsvis 4620 Kr. og 4440 Kr. Paa Landet har Lærerne Tjenestebolig mod de for Tjenestemænd almindelige Fradrag. Lønningerne udgør for Første- og Enelærere 2640 Kr. eller 2340 Kr., stigende hvert tredie Aar med 360 Kr. til henholdsvis 4440 Kr. og 4140 Kr. Andenlærere (og Lærerinder) faar 2100 Kr., stigende hvert tredie Aar fire Gange med 300 Kr. og efter 16 Aars Forløb til 3600 Kr.; Forskolelærerinder begynder med 1650 Kr., stigende hvert tredie Aar med 180 Kr. til 2550 Kr. Til disse Lønninger kommer Sted-, Dyrtids- og Konjunkturtillæg. Ministeriet kan godkende højere Lønning end de nævnte, for saa vidt vedkommende Kommune er rede til at bære Merudgiften. Kommunerne Landet over har i meget stor Udstrækning valgt den højeste Lønning inden for Tjenesteklasserne, og et ikke ringe Tal lønner Andenlærerne i en af de for Førstelærerne bestemte Lønskalaer. I Seminariernes Forhold er der sket den Ændring, at Staten har 7 Seminarier; de nytilkomne findes i Ribe, Haderslev og Tønder; endvidere er der den 15. Apr. 1930 givet en ny Lov om Seminarier, hvorefter Uddannelsen kan begynde, naar Eleven er fyldt 17 Aar; den varer 4 Aar og spaltes i de to sidste Aar i to Retninger, en sproglig-historisk og en matematisk-naturvidenskabelig; et fremmed Sprog er obligatorisk. I Sønderjylland dannes Skolekommissionerne ved Valg af de kommunale Vælgere; de vælger selv deres Formænd. I hvert Amt findes et Skoleraad, bestaaende af Amtmanden, 5 Repræsentanter for Amtsraadet samt Amtsskolekonsulenten; Raadet bestyrer Skolefondens Penge- og Regnskabsvæsen. Skoledirektionen bestaar af Amtmanden som Formand, et af Skoleraadet valgt Medlem samt af Amtsskolekonsulenten som forretningsførende Medlem og som kontrollerende og vejledende Tilsyn. Angaaende Skolesproget i de sønderjyske Skoler er der bestemt, at der i Købstæderne skal findes en Afdeling i Folkeskolen med dansk og en anden med tysk Skolesprog, samt at Forældre eller Værger har frit Valg mellem disse to Afdelinger. Paa Landet og i Flækkerne retter Skolesproget sig efter Folkesproget. Det sproglige Mindretal i en Kommune kan dog, naar det udgør 10 % af Kommunens Vælgere med undervisningspligtige Børn, kræve Afstemning, om Oprettelse af en Skoleafdeling med det andet Sprog som Undervisningssprog; en saadan Afdeling skal oprettes, hvis mindst Femtedelen af de til Skolekommissioner stemmeberettigede Vælgere, repræsenterende mindst 10 undervisningspligtige Børn, har stemt derfor. — Dog kan et mindre Antal Vælgere fremsætte Kravet, hvis de repræsenterer mindst 24 undervisningspligtige Børn. I Skoler med Dansk som Sprog kan der indføres tvangfri Undervisning i Tysk, ligesom der i Skoler med tysk Sprog skal gives Undervisning i Dansk, fra hvilke Timer Børn dog kan fritages af Skolekommissionen.