Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 372 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franklin - Franko, I. J. - Frankrig - Frankrig (Befolkningsforhold) - Frankrig (Statsforfatning og Statsforvaltning) - Frankrig (Finansvæsen)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

* Franklin [’fräŋk£_in], et 1920 oprettet
Distrikt i de kanadiske Nordvestterritorier,
omfattende de arktiske Øer. Arealet angives til
1435000 km².
M. V.

Franko, I. J., d. 28. Maj 1916.

Frankrig har med Verdenskrigen forøget sit
Areal med Departementerne Moselle, Bas-Rhin
og Haut-Rhin (Alsace-Lorraine), i alt 14522 km²,
saaledes at F. nu med 550986 km² er Nr. 2 med
Hensyn til Størrelse i Europa (Nr. 1 Rusland).
Indbyggerantallet er (1926) 40743897 (heraf
Alsace-Lorraine 1795100 Indb.), og F. er med
Hensyn til Folkemængde Nr. 4 i Europa. Ogsaa det
franske Kolonirige er forøget og omfatter nu
11044711 km² med (1926) 60137000 Indb., heraf
9978600 km² med 35642000 Indb. i Afrika.

Grænser: F.’s Nordøstgrænse følger efter
ovennævnte Udvidelse nu Rhinen, fra denne
Flod forlader schweizisk Territorium ved Basel,
indtil Lauterbourg (c. 49° n. Br.), hvorfra den
bøjer mod Vest, hvor den et Stykke følger
Saar og Luxembourgs Sydgrænse, og naar den
gamle Grænse i Departementet
Meuse-et-Moselle.
W. P.

Befolkningsforhold.

Til Landbrug m. v. var i 1921 knyttet 5,1
Millioner Mænd og 4,0 Millioner Kvinder, til
Industri 5,4 Millioner Mænd og 2,4 Millioner
Kvinder, Handel 1,3 Millioner Mænd og 1,0
Millioner Kvinder, Tyende 0,1 Millioner Mænd
og O,7 Millioner Kvinder, liberale Erhverv 1,3
Millioner Mænd og 0,5 Millioner Kvinder. — I
Aarene efter Krigen har der været en meget
stærk Indvandring af Udlændinge til F.,
saaledes at Antallet er steget fra 1550000 i 1921
til 2505000 i 1926, altsaa med omtrent 1 Million.

	Ægteskaber, Fødsler og Dødsfald.
	Ægteskaber	Fødsler	Dødsfald	Ægteskaber	Fødsler	Dødsfald
	(i 1000’er)			(pr. 1000 Indb.)
1918	184	419	824	5,3	12,0	23,6
1919	471	432	647	13,5	12,3	18,5
1920	623	834	675	15,6	21,3	17,2
1921	456	813	696	11,7	20,7	17,7
1922	385	760	689	9,7	19,2	17,5
1923	355	762	667	9,0	19,2	16,9
1924	355	753	679	8,9	18,8	17,0
1925	353	770	708	8,8	19,1	17,6
1926	346	766	713	8,5	18,8	17,5
1927	338	742	677	8,3	18,1	16,5
1928	339	745	675	8,3	18,2	16,5

Krigen bevirkede en Nedgang i
Ægteskabernes Antal, men til Gengæld steg Tallet stærkt
i de nærmest derefter følgende Aar. Siden 1922
har der igen været en nedadgaaende Tendens.
Fødslerne gik ligeledes tilbage under Krigen
og derefter forholdsvis stærkt op, men selv i
1920, da Fødslerne naaede Maksimum, var
Tallet dog kun lille i Forhold til, hvad der før
Krigen var almindeligt i det øvrige Europa.
Siden 1922 har Fødslernes Antal været meget
nær 19 pro mille af Befolkningstallet, men
dette er ikke mere et usædvanlig lavt Tal, idet
Sverige og England nu har lavere
Fødselshyppighed, medens andre Lande meget stærkt
nærmer sig samme Tal som F., saaledes at
dette Land nu ikke mere indtager samme
Særstilling med Hensyn til lav Fødselshyppighed
som før Krigen. Dødeligheden steg selvfølgelig
stærkt under Krigen, men har siden 1920
gennemgaaende været omkring 17 pro mille,
saaledes at F. stadig har en forholdsvis stor
Dødelighed, men dette staar i nogen Grad i
Forbindelse med, at der i F. findes forholdsvis
mange Indbyggere i de ældre Aldersklasser.
H. S.

Statsforfatning og Statsforvaltning.

Det franske Deputeretkammer tæller
nu efter Elsass-Lothringens Generhvervelse 612
Medlemmer. I 1919 forandredes Valgmaaden til
dette Kammer fra Flertalsvalg i
Enkeltmandskredse til Listeafstemning i
Departementskredse, delvis forbundet med Forholdstalsvalg,
nemlig saaledes, at Kandidater, der opnaaede
mere end Halvdelen af de i Kredsen afgivne
Stemmer, var at anse for valgte, og kun de
ikke paa denne Maade besatte Pladser
fordeltes efter Forholdstal. I 1927 indførtes
imidlertid igen den gamle Ordning med
Flertalsvalg i Enkeltmandskredse. Senatets
Medlemstal er nu forøget fra 300 til 314.

I 1926 gennemførtes en Forfatningsforandring
angaaende Amortisering af Statsgælden, og i
1925 indførtes under Ministeriet Heriot ved
en simpel Regeringsforordning et raadgivende
Erhvervsraad, Conseil National Economique.
Det bestaar af 47 Medlemmer, hvoraf 9
repræsenterer »Befolkning og Forbrugere«, 30
»Arbejdet« og 8 »Kapitalen«. De vælges for 2 Aar
og har til Opgave at »studere Problemer, der
har Betydning for Landets økonomiske Liv,
søge at løse dem og foreslaa saadanne
Løsninger for de offentlige Myndigheder«.
Ministerpræsidenten er Raadets Præsident.
Dommen over dette blot raadgivende Raads
Betydning er ret forskellig.
K. B.

Finansvæsen.

De franske aarlige Statsudgifter udgjorde
før Verdenskrigen godt 5 Milliarder frc.,
men forøgedes vældigt som Følge af
Krigsforholdene. Statsudgifterne var saaledes,
angivet i Milliarder frc., vokset til 32,9 i
1916 og 54,5 i 1918, senere har de været
noget nedadgaaende til c. 44 Milliarder frc. i
1926. Staten forsøgte paa forskellig Maade at
skaffe Dækning for de stigende Udgifter ved
Forøgelse af sine Indtægter. Den i 1914, kort
før Verdenskrigens Udbrud vedtagne nye
Indkomstskat, der danner en Mærkepæl i Frankrigs
Skattelovgivning, men hvis Iværksættelse
midlertidig havde maattet udskydes paa Grund af
Krigsforholdene, traadte i Kraft 1916 med stærk
Forøgelse af Progressionen, og der skete en stor
Reform af de gamle Indtægtskildeskatter, delvis
med det Formaal at forøge deres Udbytte.
Saaledes bortfaldt nogle af de gamle Skatter, f.
Eks. Skatten paa Døre og Vinduer,
Næringsskatten og la contribution personnelle et
mobilière, medens der indførtes en Række nye
Skatter (impôts cédulaires) paa de forskellige
Næringsveje og Indtægtsarter, ligesom der
indførtes en midlertidig Skat paa Krigsgevinster.
Ogsaa Forbrugsbeskatningen blev stærkt forøget og
udvidet tildels ved nye Skatter, f. Eks. paa
Vareomsætningen, saaledes at Frankrigs

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>