* Franklin ['fräŋk£_in], et 1920 oprettet Distrikt i de kanadiske Nordvestterritorier, omfattende de arktiske Øer. Arealet angives til 1435000 km². M. V. Franko, I. J., d. 28. Maj 1916. Frankrig har med Verdenskrigen forøget sit Areal med Departementerne Moselle, Bas-Rhin og Haut-Rhin (Alsace-Lorraine), i alt 14522 km², saaledes at F. nu med 550986 km² er Nr. 2 med Hensyn til Størrelse i Europa (Nr. 1 Rusland). Indbyggerantallet er (1926) 40743897 (heraf Alsace-Lorraine 1795100 Indb.), og F. er med Hensyn til Folkemængde Nr. 4 i Europa. Ogsaa det franske Kolonirige er forøget og omfatter nu 11044711 km² med (1926) 60137000 Indb., heraf 9978600 km² med 35642000 Indb. i Afrika. Grænser: F.'s Nordøstgrænse følger efter ovennævnte Udvidelse nu Rhinen, fra denne Flod forlader schweizisk Territorium ved Basel, indtil Lauterbourg (c. 49° n. Br.), hvorfra den bøjer mod Vest, hvor den et Stykke følger Saar og Luxembourgs Sydgrænse, og naar den gamle Grænse i Departementet Meuse-et-Moselle. W. P. Befolkningsforhold. Til Landbrug m. v. var i 1921 knyttet 5,1 Millioner Mænd og 4,0 Millioner Kvinder, til Industri 5,4 Millioner Mænd og 2,4 Millioner Kvinder, Handel 1,3 Millioner Mænd og 1,0 Millioner Kvinder, Tyende 0,1 Millioner Mænd og O,7 Millioner Kvinder, liberale Erhverv 1,3 Millioner Mænd og 0,5 Millioner Kvinder. — I Aarene efter Krigen har der været en meget stærk Indvandring af Udlændinge til F., saaledes at Antallet er steget fra 1550000 i 1921 til 2505000 i 1926, altsaa med omtrent 1 Million. <table> <td v3><td 6>Ægteskaber, Fødsler og Dødsfald. <td>Ægteskaber<td>Fødsler<td>Dødsfald<td>Ægteskaber<td>Fødsler<td>Dødsfald <td 3 c>(i 1000'er)<td 3 c>(pr. 1000 Indb.) <td>1918<td r>184<td r>419<td r>824<td r>5,3<td r>12,0<td r>23,6 <td>1919<td r>471<td r>432<td r>647<td r>13,5<td r>12,3<td r>18,5 <td>1920<td r>623<td r>834<td r>675<td r>15,6<td r>21,3<td r>17,2 <td>1921<td r>456<td r>813<td r>696<td r>11,7<td r>20,7<td r>17,7 <td>1922<td r>385<td r>760<td r>689<td r>9,7<td r>19,2<td r>17,5 <td>1923<td r>355<td r>762<td r>667<td r>9,0<td r>19,2<td r>16,9 <td>1924<td r>355<td r>753<td r>679<td r>8,9<td r>18,8<td r>17,0 <td>1925<td r>353<td r>770<td r>708<td r>8,8<td r>19,1<td r>17,6 <td>1926<td r>346<td r>766<td r>713<td r>8,5<td r>18,8<td r>17,5 <td>1927<td r>338<td r>742<td r>677<td r>8,3<td r>18,1<td r>16,5 <td>1928<td r>339<td r>745<td r>675<td r>8,3<td r>18,2<td r>16,5 </table> Krigen bevirkede en Nedgang i Ægteskabernes Antal, men til Gengæld steg Tallet stærkt i de nærmest derefter følgende Aar. Siden 1922 har der igen været en nedadgaaende Tendens. Fødslerne gik ligeledes tilbage under Krigen og derefter forholdsvis stærkt op, men selv i 1920, da Fødslerne naaede Maksimum, var Tallet dog kun lille i Forhold til, hvad der før Krigen var almindeligt i det øvrige Europa. Siden 1922 har Fødslernes Antal været meget nær 19 pro mille af Befolkningstallet, men dette er ikke mere et usædvanlig lavt Tal, idet Sverige og England nu har lavere Fødselshyppighed, medens andre Lande meget stærkt nærmer sig samme Tal som F., saaledes at dette Land nu ikke mere indtager samme Særstilling med Hensyn til lav Fødselshyppighed som før Krigen. Dødeligheden steg selvfølgelig stærkt under Krigen, men har siden 1920 gennemgaaende været omkring 17 pro mille, saaledes at F. stadig har en forholdsvis stor Dødelighed, men dette staar i nogen Grad i Forbindelse med, at der i F. findes forholdsvis mange Indbyggere i de ældre Aldersklasser. H. S. Statsforfatning og Statsforvaltning. Det franske Deputeretkammer tæller nu efter Elsass-Lothringens Generhvervelse 612 Medlemmer. I 1919 forandredes Valgmaaden til dette Kammer fra Flertalsvalg i Enkeltmandskredse til Listeafstemning i Departementskredse, delvis forbundet med Forholdstalsvalg, nemlig saaledes, at Kandidater, der opnaaede mere end Halvdelen af de i Kredsen afgivne Stemmer, var at anse for valgte, og kun de ikke paa denne Maade besatte Pladser fordeltes efter Forholdstal. I 1927 indførtes imidlertid igen den gamle Ordning med Flertalsvalg i Enkeltmandskredse. Senatets Medlemstal er nu forøget fra 300 til 314. I 1926 gennemførtes en Forfatningsforandring angaaende Amortisering af Statsgælden, og i 1925 indførtes under Ministeriet Heriot ved en simpel Regeringsforordning et raadgivende Erhvervsraad, Conseil National Economique. Det bestaar af 47 Medlemmer, hvoraf 9 repræsenterer »Befolkning og Forbrugere«, 30 »Arbejdet« og 8 »Kapitalen«. De vælges for 2 Aar og har til Opgave at »studere Problemer, der har Betydning for Landets økonomiske Liv, søge at løse dem og foreslaa saadanne Løsninger for de offentlige Myndigheder«. Ministerpræsidenten er Raadets Præsident. Dommen over dette blot raadgivende Raads Betydning er ret forskellig. K. B. Finansvæsen. De franske aarlige Statsudgifter udgjorde før Verdenskrigen godt 5 Milliarder frc., men forøgedes vældigt som Følge af Krigsforholdene. Statsudgifterne var saaledes, angivet i Milliarder frc., vokset til 32,9 i 1916 og 54,5 i 1918, senere har de været noget nedadgaaende til c. 44 Milliarder frc. i 1926. Staten forsøgte paa forskellig Maade at skaffe Dækning for de stigende Udgifter ved Forøgelse af sine Indtægter. Den i 1914, kort før Verdenskrigens Udbrud vedtagne nye Indkomstskat, der danner en Mærkepæl i Frankrigs Skattelovgivning, men hvis Iværksættelse midlertidig havde maattet udskydes paa Grund af Krigsforholdene, traadte i Kraft 1916 med stærk Forøgelse af Progressionen, og der skete en stor Reform af de gamle Indtægtskildeskatter, delvis med det Formaal at forøge deres Udbytte. Saaledes bortfaldt nogle af de gamle Skatter, f. Eks. Skatten paa Døre og Vinduer, Næringsskatten og la contribution personnelle et mobilière, medens der indførtes en Række nye Skatter (impôts cédulaires) paa de forskellige Næringsveje og Indtægtsarter, ligesom der indførtes en midlertidig Skat paa Krigsgevinster. Ogsaa Forbrugsbeskatningen blev stærkt forøget og udvidet tildels ved nye Skatter, f. Eks. paa Vareomsætningen, saaledes at Frankrigs