Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig (Hær- og Befæstningsvæsen; Søværn) - Frankrig (Søværn) - Frankrig (Maal og Vægt) - Frankrig (Litteratur)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endvidere 7 Regimenter nordafrikansk (indfødt)
Artilleri, 1 Regiment tungt og 1 Regiment
(porté) do. Ingeniørtropper: 44
Kompagnier sapeurs-mineurs; 7 Kompagnier
sapeurs spécialistes; Cyklistsapeurskompagnier; 8
lettere og 2 sværere Brokompagnier; 20
Jernbanekompagnier og 28 Telegrafkompagnier; 16
Kompagnier indfødte nordafrikanske mineurs
sapeurs, 5 do. Jernbanekompagnier, 9 do.
Telegrafkompagnier.
Luftstridskræfter: Et variabelt Antal
Eskadriller, 18 Flyverkompagnier og et Antal
tekniske Kompagnier.
Generalitetet bestaar af 110 Divisions-
og 190 Brigadegeneraler, 34 Generalintendanter
og 29 Generallæger. Generalstaben
omfatter 45 Oberster, 52 Oberstløjtnanter, 204
commandants, 401 Kaptajner og Løjtnanter foruden
160 Kaptajner og Løjtnanter til Prøvetjeneste.
Kolonialtroppernes Sammensætning,
der ikke er ændret ved den nye Lov, er ret
broget. Fodfolket udgør for Tiden 36
Regimenter foruden 20 selvstændige Batailloner, heraf
2 Mitrailleusebatailloner. De højere
selvstændige Kommandoer, stationerede i Hjemlandet,
omfatter: 1 hvid Kolonialdivision, 2
senegalesiske Kolonialdivisioner samt 1 groupement af
indokinesiske og madagaskarske Enheder.
O. F.
Søværn.
Efter Verdenskrigen har F. fortsat sit lige
før Krigen paabegyndte Arbejde med at
forbedre sit Søværn. Ved Washingtontraktaten
forpligtede F. sig til kun at have 175000 t
Slagskibe; men til Gengæld fik F. indsat i
Traktaten, at der ikke blev fastslaaet nogen
Grænse for Antallet af Krydsere, Jagere og
Undervandsbaade; dog maatte Krydsernes
Størrelse ikke være over 10000 t. Det er da
ogsaa Bygningen af disse Typer, der er lagt
særlig Vægt paa; bl. a. er der blevet bygget
4 fuldt moderne 10000 t Krydsere. Byggeplanen
for 1922—33 omfatter: 9 Krydsere paa
8000—10000 t, 21 Jagere paa 2400 t, 36 Torpedobaade
paa 1450 t, 2 Undervandskrydsere paa 3000 t,
36 Undervandsbaade paa 1100—1300 t og 6 paa
600 t, 6 Undervandsmineudlæggere paa 1000
t, 2 Mineskibe paa 8000 t, 1 Hangarskib paa
25000 t. 48 Undervandsbaade til Kystforsvar
foruden Specialskibe m. m. Ved Udgangen af
1928 bestod Flaaden af følgende Materiel: 6
Slagskibe paa 23500 t, deraf er de 3 armerede
med 10 Stkr. 34 cm Kanoner og de 3 med
12 Stkr 30,5 cm; den sekundære Armering
bestaar henholdsvis af 8 og 22 Stkr. 14 cm
Kanoner; Farten er gennemsnitlig 21 Knob. 3
Slagskibe paa 18850 t med 4 Stkr. 30 cm og
12 Stkr. 24 cm Kanoner som Hovedarmering
og en Fart paa 19 1/2 Knob. 5 ældre
Panserkrydsere paa c. 14000 t. 4 moderne 10000 t
Krydsere med en Hovedarmering paa 8 Stkr.
20,3 cm Kanoner, 6 Torpedokanoner, deres
Fart er 34 Knob. 3 Krydsere paa 8000 t, 4
paa 4500—5300 t samt 48 mindre Krydsere.
10 Jagerflotilleførere paa 2400-2650 t, 39
Jagere paa over 1000 t og 22 paa 700—1500 t, 15
Torpedobaade paa 100—185 t, 3
Undervandsbaade af 1. Klasse paa 100—2500 t i
Overfladen, 34 Undervandsbaade af 2. Klasse paa
fra 400—600 t, 7 Undervandsmineudlæggere, 1
Hangarskib paa 21000 t til 30 Flyvebaade.
Desuden Specialskibe og Skoleskibe. Det aarlige
Budget andrager c. 2550 Mill. frc. Personellet
bestaar af 57000 Mand.
C. B-h.
Maal og Vægt.
Enheden for Juvelvægten er nu carat
métrique = 200 mg.
H. J. N.
Litteratur.
1. Verdenskrigens Virkninger.
Verdenslitteraturen. Lige inden
Krigen havde den akademisk klassiske franske
Stil kontra baade Romantik og Naturalisme
sejret afgørende i Litteraturen. F. tegnede til
endnu engang at blive et fornemt litterært
Samfund, eksklusivt lukket inde i sig selv. Men
Krigen medførte en Udvikling af ganske
modsat Art. Krigen medførte først og fremmest, at
Verdenslitteraturen med overraskende
Pludselighed gik op for den franske Læseverden, at
et utrætteligt og frugtbart Oversættelsesarbejde
fra amerikansk, tysk, skandinavisk, russisk
Litteratur kom i Gang. Alene det blev en
afgørende Impuls for den nyere Digtning.
Raceblandingen. Men dertil kom
Raceblandingen, der i Krigens Tid tog saa
opsigtsvækkende Fart. Skribenter af alle
Nationaliteter bosatte sig i Paris og skrev Litteratur
paa Fransk. Den franske Litteratur af i Dag
fremviser en Mangfoldighed af særprægede
litterære Fysiognomier af alle Slags
Temperamenter. Medens det tidligere havde været det
interessante, at naar fremmede Racer, Jøderne
iberegnet, gav deres Besyv med i fransk
Litteratur, saa skete der hos dem en Tilpasning
efter fransk Behov, de blev ganske simpelt
franske — saa er der nu i ganske anden Grad
en individuel Selvhævdelse at spore i den
franske Litteraturs »fremmede Afdeling«. Det er
ikke blot Jøderne, som nu bekender Kulør.
Jean Richard Bloch (f. 1884) synger i
sine Romaner en Højsang til den sejge
jødiske Arbejdskraft og dens Overvinden af alle
Hindringer. André Spire (f. 1868), en
Lyriker af enestaaende Kraft, ytrer sig i
gammeljødisk Hævn og Hadfølelse mod anderledes
tænkende, ingen Tro paa nogen Assimilation
ejer han, den jødiske Familiefølelse giver sig
hos ham ensidigt snævre, men alligevel
forunderligt skønne Udtryk. Talmud’s Visdom
spøger bag alle hans Digte. Edmund Fleg
(f. 1874) udfolder i Les Murs des Pleurs (1919)
og Ecoute Israel (1922), en Slags jødisk
»Aarhundredernes Legende«, sit mægtige lyriske
Talent, og skriver i L’enfant prophète (1926)
ud af sin Racefølelse en jødisk Drengs Roman.
Og med Jules Benda (f. 1867) har jødisk
Aand med sin hensynsløse Skarphed, sit Had
til Konvention og Frase, sat sit Præg paa F.’s
nyeste Tænkning. Men ogsaa alle mulige andre
»Temperamentsgrupper« kan der udskilles.
Der er Spaniere. Jean Cassou, hvis Eloge
de la folie (1925) og hvis Beethovenroman
Les Harmonies viennoises (1926) vakte
berettiget Opsigt — og den fremragende Joseph
Delteil (f. 1894), der har skabt sin egen
temperamentsfulde, krasse Prosastil. Mærkes
maa hans Jeanne d’Arc-Roman og hans Poilus
(1926), hvori han med en Conquistadors
Kampglæde skildrer den franske Soldat. Der er
Rumænere. Først og fremmest Anne de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
