endvidere 7 Regimenter nordafrikansk (indfødt) Artilleri, 1 Regiment tungt og 1 Regiment (porté) do. Ingeniørtropper: 44 Kompagnier sapeurs-mineurs; 7 Kompagnier sapeurs spécialistes; Cyklistsapeurskompagnier; 8 lettere og 2 sværere Brokompagnier; 20 Jernbanekompagnier og 28 Telegrafkompagnier; 16 Kompagnier indfødte nordafrikanske mineurs sapeurs, 5 do. Jernbanekompagnier, 9 do. Telegrafkompagnier. Luftstridskræfter: Et variabelt Antal Eskadriller, 18 Flyverkompagnier og et Antal tekniske Kompagnier. Generalitetet bestaar af 110 Divisions- og 190 Brigadegeneraler, 34 Generalintendanter og 29 Generallæger. Generalstaben omfatter 45 Oberster, 52 Oberstløjtnanter, 204 commandants, 401 Kaptajner og Løjtnanter foruden 160 Kaptajner og Løjtnanter til Prøvetjeneste. Kolonialtroppernes Sammensætning, der ikke er ændret ved den nye Lov, er ret broget. Fodfolket udgør for Tiden 36 Regimenter foruden 20 selvstændige Batailloner, heraf 2 Mitrailleusebatailloner. De højere selvstændige Kommandoer, stationerede i Hjemlandet, omfatter: 1 hvid Kolonialdivision, 2 senegalesiske Kolonialdivisioner samt 1 groupement af indokinesiske og madagaskarske Enheder. O. F. Søværn. Efter Verdenskrigen har F. fortsat sit lige før Krigen paabegyndte Arbejde med at forbedre sit Søværn. Ved Washingtontraktaten forpligtede F. sig til kun at have 175000 t Slagskibe; men til Gengæld fik F. indsat i Traktaten, at der ikke blev fastslaaet nogen Grænse for Antallet af Krydsere, Jagere og Undervandsbaade; dog maatte Krydsernes Størrelse ikke være over 10000 t. Det er da ogsaa Bygningen af disse Typer, der er lagt særlig Vægt paa; bl. a. er der blevet bygget 4 fuldt moderne 10000 t Krydsere. Byggeplanen for 1922—33 omfatter: 9 Krydsere paa 8000—10000 t, 21 Jagere paa 2400 t, 36 Torpedobaade paa 1450 t, 2 Undervandskrydsere paa 3000 t, 36 Undervandsbaade paa 1100—1300 t og 6 paa 600 t, 6 Undervandsmineudlæggere paa 1000 t, 2 Mineskibe paa 8000 t, 1 Hangarskib paa 25000 t. 48 Undervandsbaade til Kystforsvar foruden Specialskibe m. m. Ved Udgangen af 1928 bestod Flaaden af følgende Materiel: 6 Slagskibe paa 23500 t, deraf er de 3 armerede med 10 Stkr. 34 cm Kanoner og de 3 med 12 Stkr 30,5 cm; den sekundære Armering bestaar henholdsvis af 8 og 22 Stkr. 14 cm Kanoner; Farten er gennemsnitlig 21 Knob. 3 Slagskibe paa 18850 t med 4 Stkr. 30 cm og 12 Stkr. 24 cm Kanoner som Hovedarmering og en Fart paa 19 1/2 Knob. 5 ældre Panserkrydsere paa c. 14000 t. 4 moderne 10000 t Krydsere med en Hovedarmering paa 8 Stkr. 20,3 cm Kanoner, 6 Torpedokanoner, deres Fart er 34 Knob. 3 Krydsere paa 8000 t, 4 paa 4500—5300 t samt 48 mindre Krydsere. 10 Jagerflotilleførere paa 2400-2650 t, 39 Jagere paa over 1000 t og 22 paa 700—1500 t, 15 Torpedobaade paa 100—185 t, 3 Undervandsbaade af 1. Klasse paa 100—2500 t i Overfladen, 34 Undervandsbaade af 2. Klasse paa fra 400—600 t, 7 Undervandsmineudlæggere, 1 Hangarskib paa 21000 t til 30 Flyvebaade. Desuden Specialskibe og Skoleskibe. Det aarlige Budget andrager c. 2550 Mill. frc. Personellet bestaar af 57000 Mand. C. B-h. Maal og Vægt. Enheden for Juvelvægten er nu carat métrique = 200 mg. H. J. N. Litteratur. 1. Verdenskrigens Virkninger. Verdenslitteraturen. Lige inden Krigen havde den akademisk klassiske franske Stil kontra baade Romantik og Naturalisme sejret afgørende i Litteraturen. F. tegnede til endnu engang at blive et fornemt litterært Samfund, eksklusivt lukket inde i sig selv. Men Krigen medførte en Udvikling af ganske modsat Art. Krigen medførte først og fremmest, at Verdenslitteraturen med overraskende Pludselighed gik op for den franske Læseverden, at et utrætteligt og frugtbart Oversættelsesarbejde fra amerikansk, tysk, skandinavisk, russisk Litteratur kom i Gang. Alene det blev en afgørende Impuls for den nyere Digtning. Raceblandingen. Men dertil kom Raceblandingen, der i Krigens Tid tog saa opsigtsvækkende Fart. Skribenter af alle Nationaliteter bosatte sig i Paris og skrev Litteratur paa Fransk. Den franske Litteratur af i Dag fremviser en Mangfoldighed af særprægede litterære Fysiognomier af alle Slags Temperamenter. Medens det tidligere havde været det interessante, at naar fremmede Racer, Jøderne iberegnet, gav deres Besyv med i fransk Litteratur, saa skete der hos dem en Tilpasning efter fransk Behov, de blev ganske simpelt franske — saa er der nu i ganske anden Grad en individuel Selvhævdelse at spore i den franske Litteraturs »fremmede Afdeling«. Det er ikke blot Jøderne, som nu bekender Kulør. Jean Richard Bloch (f. 1884) synger i sine Romaner en Højsang til den sejge jødiske Arbejdskraft og dens Overvinden af alle Hindringer. André Spire (f. 1868), en Lyriker af enestaaende Kraft, ytrer sig i gammeljødisk Hævn og Hadfølelse mod anderledes tænkende, ingen Tro paa nogen Assimilation ejer han, den jødiske Familiefølelse giver sig hos ham ensidigt snævre, men alligevel forunderligt skønne Udtryk. Talmud's Visdom spøger bag alle hans Digte. Edmund Fleg (f. 1874) udfolder i Les Murs des Pleurs (1919) og Ecoute Israel (1922), en Slags jødisk »Aarhundredernes Legende«, sit mægtige lyriske Talent, og skriver i L'enfant prophète (1926) ud af sin Racefølelse en jødisk Drengs Roman. Og med Jules Benda (f. 1867) har jødisk Aand med sin hensynsløse Skarphed, sit Had til Konvention og Frase, sat sit Præg paa F.'s nyeste Tænkning. Men ogsaa alle mulige andre »Temperamentsgrupper« kan der udskilles. Der er Spaniere. Jean Cassou, hvis Eloge de la folie (1925) og hvis Beethovenroman Les Harmonies viennoises (1926) vakte berettiget Opsigt — og den fremragende Joseph Delteil (f. 1894), der har skabt sin egen temperamentsfulde, krasse Prosastil. Mærkes maa hans Jeanne d'Arc-Roman og hans Poilus (1926), hvori han med en Conquistadors Kampglæde skildrer den franske Soldat. Der er Rumænere. Først og fremmest Anne de