Jouvenel, som ledende Medarbejder, blevet et betydeligt Blad. Det menes at have et Oplag paa omkring 400000. L'Oeuvre har to Gange paa sine Plakater givet et vittigt Indtryk af Bladets Art. Saaledes startede Bladet med Devisen Le Matin dit tout (dette Blads oprindelige Motto), L'Oeuvre le reste. Nu ses paa en Plakat overalt i Paris Ordene ...... mais L'Oeuvre est un autre journal. Af Interesse var det fra radikal Side foretagne Forsøg paa kort efter Krigen at starte et uafhængigt Blad, Le Quotidien, som skabtes paa Basis af smaa Aktier, saaledes at Læserne ejede deres Blad. Forsøget lykkedes ikke, som Grundlæggerne havde tænkt sig, men Bladet fortsætter og er af anselig Udbredelse. Radikalismens Hovedorganer i Paris er ellers de smaa Blade L'Ere Nouvelle og La République. En nye Epoke for det gamle Le Figaro oprandt i 1923, da Parfumefabrikanten Coty købte Bladet, og det fra de historiske Kontorer i det gamle Bladhus i Rue Drouot, hvor Madame Caillaux kort før Krigen skød Redaktør Gaston Calmette, flyttede ud til Avenue des Champs Elysées. Coty satte André Chaumiex, fra 1930 Indehaveren af Clemenceau's Stol i Académie Française, til den egentlige Leder, og helliger sig selv Kampen mod Kommunismen og det opløsende Demokratis Indtrængen i Administrationen. Medens Le Figaro ikke i franske Bladkredse menes at udgaa i mere end c. 25000 Eksemplarer, har Coty's andet i 1928 startede L'Ámi du Peuble haft en mægtig Sukces ved at blive solgt for kun 10 Centimes (2 sous) imod de andre Blades 25—40 Centimes. Bladet gaar i c. 800000 Eksemplarer, men kan langt fra betale sig, hvad Coty vist heller ikke har beregnet. Han afser store Summer til sit Yndlingsforetagende og modarbejder i dette de efter hans Opfattelse nedbrydende Magter, der regerer i Stat og Kommune. De store Blade kæmper en hensynsløs Kamp med Coty og har hindret, at det mægtige Distributionsfirma Hachette (af det kendte Oplag), der distribuerer alle F.'s Aviser, selv Le Figaro, har nægtet at besørge L'Ámi du Peuble. Coty har da dannet sit eget Distributionsfirma og har sine egne Uddelere. En Retssag mellem de store Blade og Coty. der blev beskyldt for illoyal Konkurrence ved at sælge sit Blad til Underpris, blev afgjort i Coty's Favør. Af en særlig Art er det talentfulde og ganske hensynsløse Royalistblad L'Action Française, der ledes af Léon Daudet og Charles Maurras. Dets Indflydelse paa den akademiske Ungdom er betydelig, og det fører i de senere Aar en frygtløs Kamp mod alle og enhver, saaledes mod Pavestolen, der har opført Bladet paa Indeks. Det støttes, i alt Fald moralsk og officielt, af Tronprætendenten, Hertugen af Guise, der siden Hertugen af Orléan's Død lever i Landflygtighed. Endelig maa mellem Morgenbladene fremhæves Teater- og Kunstbladet Comoedia (Chefredaktør Gabriel Boissy) og La Croix, Katolikkernes Hovedorgan, hvis Oplag menes at ligge over 1 Million. Aften- og Eftermiddagsbladene, der spiller en væsentlig Rolle i F., beherskes af Le Temps, der i 1929 gik ud af Familien Hébrard's Eje og blev overtaget af en af Medarbejderne, Louis-Mill. Købesummen sagdes at være 30 Mill. frc. Bladets Indflydelse skyldes dets Velunderrettethed, dets gode, ikke livlige Penne, og den Omstændighed, at Quai d'Orsay i Almindelighed anses for at benytte det som Talerør. Bladets Finanstidende har ogsaa i det ivrigt spekulerende F. en Indflydelse ud over det sædvanlige. Det har, ligesom det langt mindre, gamle Journal des Débats bevaret sin snart klassiske Form, og er vel snart det eneste store Blad i Verden, der fastholder det lange Format, ligesom det ikke bringer Illustrationer, men dog nu og da en Kortskitse. Oplaget menes at ligge omkring 80000. Langt den største Udbredelse har Eftermiddagsbladet L'Intransigeant, der fra et hendøende Foretagende af Ejeren og Redaktøren Léon Bailby er blevet en imponerende Forretning, hvis Oplag ligger mellem 3 og 400000. La Liberté er under Aymard's og Deros' Ledelse blevet et nationalistisk Aftenblad af anselig Udbredelse i velhavende Kvarterer, medens L'Intransiegeant (L'Intran) sælges over hele Paris. Middagsbladet Paris-Midi ejes af Industrimanden Provost og skylder sin Sukces, at det udspyes i de tidlige Formiddagstimer, læses en Del paa Grund al dets gode Oversigter over, hvad Morgenbladene har bragt. Gamle Blade som La Presse, La Patrie, L'Avenir har mistet deres Betydning. Det socialistiske Le Soir bringer ofte gode Nyheder. Det er i det hele taget bemærkelsesværdigt, at vor Tids franske Blade i langt ringere Udstrækning end før bringer den ledende, opsigtsvækkende, brillante Spidsartikkel af den berømte Pen. for hvis Skyld man købte Avisen. L'Homme Libre f. Eks. er intet, efter at Clemenceau nedlagde sin Pen deri. L'Echo de Paris har ikke faaet nogen Erstatning for Maurice Barrés. En udmærket moderne Journalist som Stéphane Lauzanne's Navn ses sjældnere og sjældnere i Le Matin, hvorfra ogsaa Henry de Jouvenel's Navn er forsvundet. Derimod læses meget de dygtige Petit-Kronikører, og blandt dem særlig Clement Vautel i Le Journal og Louis Forest i Le Matin. En saa fremragende Pen som André Tardieu kunde saaledes ikke holde Liv i sit L'Echo National, som han udgav et Par Aar kort efter Krigens Ophør, og i hvilket han selv daglig skrev den ledende Artikkel. Provinsaviserne er ofte store Foretagender; men de generes i høj Grad af Pariserbladenes Provinsudgaver, der ante-dateres og sendes Landet over med tidlige Aftentog for næste Morgen at fordeles af Hachette's Distributioner i Provinsbyerne. Mellem Provinsbladene findes siden Krigen den Trustdannelse, som berørtes ovenfor, idet det moderat-republikanske Blad La Petite Gironde i Bordeaux, Le Petit Marseillais og Le Lyon Républicain under Ejeren Gounouilhou's Ledelse har sluttet sig sammen og dirigeres forretningsmæssigt fra Paris. Det er betydelige Blade med tilsammen c. 1/2 Mill. Eksemplarer. Af andre vigtige