Ikrafttræden af borgerlig Straffelov m. m. indeholdte Regler om Erstatning kan der paalægges den, der er ansvarlig for Krænkelse af en andens Frihed, at udrede Erstatning, foruden for økonomisk Skade og Tab, ogsaa bl. a. for Lidelse, Tort og Forstyrrelse eller Ødelæggelse af Stilling og Forhold. E. L-n. Friis, Aage. Af hans Skildring af »Bernstorfferne og Danmark« udkom II Bind i 1919, og han arbejder vedblivende med det store Stof. I de sidste Aar har han dog især været optaget af at tilvejebringe en udtømmende Aktstykkesamling om det nordslesvigske Spørgsmaal i vore Dage; heraf er udkommet 2 Bind, der omfatter Tiden til 1870 (1921—25), og desuden har han givet I Del af en Fremstilling, der naar frem til 1868 (1921). Som Fortsættelse af tidligere Arbejder har han sammen med Elise Koppel og P. Munch udgivet Krieger's Dagbøger (7 Bind 1921—25) og redigeret »Det 19. Aarhundrede, fremstillet af nordiske Videnskabsmænd« (30 Bind, 1918—28), en stærkt udvidet Bearbejdelse af »Verdenskulturen«. F., som siden 1920 er Medlem af Videnskabernes Selskab, har virket ivrigt for det internationale Samarbejde mellem Historikerne. Siden 1915 er han Meddirektør for den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse. Kr. E. Friis, Achton, udgav 1926—28 sammen med Maleren Johannes Larsen Illustrationsværket »De danske Øer«. P. J. Friis, M. P., Afsked som Overformynder 1923, Statsminister og Forsvarsminister i Forretningsministeriet April—Maj 1920. * Friis-Møller, Kai, Forfatter, Journalist, f. 15. Aug. 1888 i Kjøbenhavn. Student 1905, har dyrket engelsk og fransk Poesi. Litterær Medarbejder ved »Politiken«. Er som Kritiker ofte spydig og ironisk, har udviklet en forfinet æstetisk Sans. Har givet ypperlige Oversættelser af engelske og franske Digte: »Kipling's Soldatersange paa Dansk« (1914), »Belgiens Lyre« (1915), »Hundrede franske Elskovsdigte« (1921) o. a. Hans egne Digte, f. Eks. »Indskrifter« (1921), staar ikke paa Højde med hans Oversættelsesvirksomhed. H. A. Frijord, se Frigaarde (Suppl.). Frijs, M. C. K.-J.-V.-, d. 22. Maj 1923. * Frijsendal, Hovedgaard i Houlbjerg Herred, Nord for Hammel, oprettet 1704 af Landsbyerne Njær og Terp, var fra 1837 Hjemsted for N. B. Krarup's Landbrugsskole. Areal 367 ha. N. J. Frikvart, se Heraldik, S. 292. Frilandsmuseer, se Friluftsmuseer. Friluftskolonier, se Fængselsvæsen, S. 231. Friluftsteater. Efter at Direktør Johannes Nielsen havde maattet standse F.'s Virksomhed i Dyrehaven 1918, samlede Adam Poulsen ny Kapital og genaabnede Teatret 1922, og siden har han ledet det med stor Dygtighed. Størst Held har fulgt folkelige Festspil som »Elverhøj« og »Der var engang —«; en ny Genre her til Lands forsøgtes 1928 med Opførelsen af det bibelske Spil »Menneskesønnen«, hvis Hovedperson var Kristus. 1929 opførtes »Vølund Smed« og »Røverne«. Fra 1930 vil F. efter Ministeriets Bestemmelse ikke længere arbejde i Velgørenhedens Tjeneste. Der har Danmark over i de seneste Aar været stor Interesse for historiske Festspil og Optog. Undertiden benyttes professionelle Skuespillere til Udførelsen, men ofte er det Befolkningen selv, der iklæder sig Fortidens Skrud, helst i Skuespil af lokalhistorisk Kolorit. R. N. Frimley, (1927) 14160 Indb. Frimmel, T. v., d. i Wien 27. Decbr. 1928, udsendte 1926 en meget værdifuld 2 Binds »Beethoven-Handbuch«. Frimodt, J., optog 16. Oktbr. 1918 sin Søn, cand. phil. Emil H. F. (f. 30. Juli 1893) som Deltager i Firmaet. Alex. S. Fringilla, se Bogfinke. Frirejser, d. s. s. Kongerejser. * Frische, Axel Christian, dansk Skuespiller og Teaterdirektør, f. 15. Marts 1877 paa Tjele, lærte Landvæsen, men debuterede 1900 i Randers og kom 1908 til Folketeatret, hvor Johs. Nielsen viste stor Interesse for ham. F. er ingen lunerig, men tilforladelig Fremstiller af landlige Typer (Faurholt i »Sind«; Titerollen i »Manden paa Højris«). 1915—22 styrede han med økonomisk Held Sønderbros Teater; 1924—26 var han Meddirektør ved Folketeatret. F. har ogsaa Andel i Forfatterskabet til adskillige Lystspil og Farcer, deriblandt den store Sukces »Rasmines Bryllup«. R. N. * Frische Nehrung ['ne.roŋ], Tangen uden for Frisches Haff i Tyskland (se Danziger Bugt). M. V. Frisenette, L. G., Formand i Gartnernes Hjælpeforening til sin Død 7. Maj 1920. Frisiske Øer, Rettelse, L. 10 f. o.: Elben læs: Ebben — L. 3 f. n.: og Manø samt de til Preussen hørende Øer Romø. Sild læs: Manø og Romø samt de til Preussen hørende Øer Sild Frisoletbaand, se Floretbaand. Fristed, se Heraldik, S. 292. * Fristrup, Peter Raun, dramatisk Forfatter, f. 16. Novbr. 1855 i Kjøbenhavn, d. 12. Novbr. 1913. Var meget produktiv som dramatisk Forfatter og Bearbejder, har dramatiseret en Række Romaner, f. Eks. Reuter's »Landmandsliv« (opført paa Dagmarteatret 1887) og »Husmandstøsen« (sammen med Selma Lagerlöf). Har bl. a. skrevet talrige Parodier, f. Eks. »Svend, Knud og Valdemar«. H. A. Fritsch, A., d. s. s. Fric. Fritzlar, (1925) 3909 Indb. Frogn, Herred, Folio Sorenskriveri, Akershus Fylke, (1920) 2363 Indb. Areal 86,2 km². Antagen Indtægt 1925 var 2131000 Kr. og Formue 11,3 Mill. Kr. M. H. Frohar, se Ferver. Frol, Herred, tidligere Levanger, Stjør og Verdal Sorenskriveri, Inntrøndelag Politidistrikt, Nord-Trøndelag Fylke, Areal 140,4 km² med (1928) 2670 Indb. Antagen Formue 1927 var 6,1 Mill. Kr. og Indtægt 1576844 Kr. M. H. Froland, Herred, Nedenes Sorenskriveri, Aust-Agder Fylke, (1920) 2353 Indb. Antagen Indtægt 1925 var 1654000 Kr. og Formue 13,7 Mill. Kr. M. H. Frome, (1927) 10840 Indb. Frondescens, d. s. s. Løvspring. Fronsberg, d. s. s. Frundsberg, G. v.