Frontignan, (1921) 5283 Indb. Frontorden, se Taktik (Søv.). Frosinone, (1925) 13380 Indb. Frosta, Herred, Stjør og Verdal Sorenskriveri, Nord-Trøndelag Fylke, (1920) 2763 Indb. Antagen Indtægt 1925 var 1395000 Kr. og Formue 5,5 Mill. Kr. (Litt.: »F. i gammel og ny Tid. Historiske Oplysninger om Folk og Forhold i F. i gammel Tid og ned til 1914« [Trondhjem 1918]). M. H. Frostburg, (1920) 6017 Indb. Frosterus-Såltin, Alexandra Teoandra, finsk Malerinde, f. 1837 i Ingå, d. 29. Febr 1916 i Vasa, udførte adskillige Altertavler og udstillede desuden Genrekunst; et af hendes populæreste Arbejder blev »Hyrdedrengen«. F.-S. er repræsenteret i Helsingfors' Ateneum. A. Hk. Frostspalte, d. s. s. Frostrevne. Frug, S. G., d. 1916. Frugthinder, se Krybdyr, S. 780. Frugtknop, d. s. s. Frugtøje. Frumosa, d. s. s. Kahul. * Frunze, Michael Vasilievitsch, russisk Krigskommissær, f. 1885, oprindelig Bonde. Han blev deporteret paa Grund af Deltagelse i revolutionære Foretagender, men kom tilbage og fik i 1918 Befalingen over én, senere over flere Hære; han var 1920—24 i Spidsen for de militære Styrker mod Koltshak i Ukraine og paa Krim. Jan. 1925 overtog han Posten som Krigskommissær efter Trotzki og udførte et stort Arbejde for Hæren baade med Hensyn til Uddannelse og Udrustning. Han døde allerede 31. Oktbr. 1925. E. C. Fry, Edward, d. 18. Oktbr. 1918. * Fryatt ['fra^iat] Charles, engelsk Søkaptajn, f. 2. Decbr. 1872, førte under Verdenskrigen Damperen »Brussels« paa Fart mellem England og Holland toges til Fange af et tysk Krigsskib og henrettedes 27. Jan. Juli 1915 som »Franctireur« paa Grund af et tidligere heldigt ført Forsvar mod en tysk Undervandsbaad. H. J-n. * Fryklund, Daniel, svensk Musikforfatter, f. 4. Maj 1879 i Västerås, oprindelig Filolog, har udfoldet en omfattende og fortjenstfuld Virksomhed paa Instrumentforskningens Omraade (»Svenska musikinstrument i ütländska samlingar«, »Etymologische Studien über Geige«, »Studien über die Pochette«, »Bidrag till kännedom om viola d'amora« etc.). W. B. Frysebøsse, se Is, S. 515. Frysepunktsdepression, Frysepunktssænkning, se Opløsningers Teori. Fryxell, E., d. 30. Marts 1920. Fræna (før Frænen), Herred, Romsdal Sorenskriveri, Møre Fylke, (1920) 3002 Indb. Antagen Indtægt 1925 var 880000 Kr. og Formue 3,6 Mill. Kr. M. H. Fröding, G. Rettelse, S. 94, Sp. 1, L. 8 f. o.: Värmlandske læs: Värmländska — S. 94, Sp. 1, L. 28 f. n.: gamalt læs: gammalt Fröding, G. H., blev 1923 Dr. phil. ved Göteborgs Højskole. Senere Værker: »Berättelser ur Göteborgs historia«, »Dramatiska försök«, 1—2 (1914) samt »Dagsländor och slagdängor« (1915). R. B-g. Frøkontrol, d. s. s. Frøkontrolstation. Frølich, T. C. B., udnævntes 1921 til Professor i Børnesygdomme ved Oslo Universitet. Han har leveret Arbejder over Vitaminer, over Børnetuberkulose m. m. 1924 udkom hans »Pædiatri, en Veiledning under studiet av den første barnealders sygdommer«. Wt. K. * Frørup, Stationsby, Nyborg—Svendborg-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). * Frørupgaard i Tyrstrup Herred, Nordvest for Christiansfeld. Areal 111 ha. N. J. * Frøs, Herred, det nordvestligste i Haderslev Amt, grænser mod Øst for største Delen til Gram Herred, mod Syd til Nørre-Rangstrup Herred og mod Sydvest til Hvid-ding Herred i Tønder Amt; i øvrigt omgives det mod Vest, Nord og paa en kortere Strækning mod Øst af Ribe Amt (Ribe, Malt og Anst Herreder). Dets største Udstrækning er i Sydsydvest—Nordnordøst 26 km og i Østsydøst—Vestnordvest 23 km. Hele Arealet er 338.47 km², og 1925 var der 11332 Indb. (1921: 10726, 1910: 10779), altsaa 34 pr. km². — Herredet hører helt til Vestlandet, men ligger for største Delen paa Bakkeøer, hovedsagelig den store F. Herreds eller Rødding Bakkeø, en mindre Del mod Syd (det meste af Gram Sogn) dog paa den mindre Nustrup Bakkeø. Det højeste Punkt er Rangtang (81 m) i det nordøstlige Hjørne af Gram Sogn, og mod Nord ligger det i Egnen meget dominerende Punkt, Kongsbjerg (68 m) Sydøst for Foldingbro. Bakkedragene er, om end ikke særlig høje, gennemgaaende storformede, plateauagtige og stærkt afslebne, men som Regel ret brat affaldende mod de omgivende »Sletter«, der væsentlig dannes af brede Aadale. — Vandløb. Paa Nordgrænsen løber Kongeaa, og mod Øst danner Flads Aa og dens Tilløb Jels Aa paa et Stykke Herredsgrænsen: paa den korte Sydgrænse mod Nørre-Rangstrup Herred samt paa Sydvestgrænsen mod Hvidding Herred løber Gels Aa, som derefter forener sig med Flads Aa og danner Ribe Aa (s. d.). Foruden disse betydelige Aaer med deres Tilløb er der Hjortvad Aa, som løber omtrent midt gennem Herredet og deler den store Rødding Bakkeø i en sydlig og en nordlig Del; Aaen er et Tilløb til Ribe Aa og har selv flere Tilløb inden for Herredet. — Jordbunden er, selv paa Bakkeøerne, ret forskellig, afvekslende meget god lermuldet og lettere sandmuldet; paa Sletterne (hovedsagelig Aadalene) derimod som Regel sandet; dog er der langs Vandløbene udstrakte, til Dels kunstigt anlagte og vandede Enge. Arealets Benyttelse. Det dyrkede Areal, i alt 24168 ha, var 1925 anvendt saaledes: Kornsorter til Modenhed 10407 ha (af Vintersæden c. 1/5 Hvede), Rodfrugter 3185 ha, andre Høstafgrøder 188 ha. Brak 433 ha, Grønfoder, Græsning og Høslæt 9955 ha; desuden var til Høslæt uden for Agermarken 2334 ha. Af det øvrige Areal var ved den fuldstændige Optælling 1920: 407 ha Haver, Planteskoler, Hegn o. l., 73 ha Mose til Tørveskær, 2110 ha Skov og Plantage, 1041 ha Hede og Lyngbakker, 933 ha Vej, Jernbane, Byggepladser o. l., 144 ha udyrkelig Grund og 152 ha Vandareal. — Af de vigtigste Husdyr fandtes der 1925: 3122