Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fyn - Fünfkirchen - Fynshoved - Fynsk Bortfelder - Fyns Stift - Fyrboks - Fyresdal - Fyrilogu - Fyring - Fyringsgas - Fyrkarm - Fyrretræsøerne - Fyrrevikler - Fürstenberg - Fürstenwalde - Fyrsætning - Fürth - Fyrvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hele km2, var den specielle Anvendelse
saaledes: Kornsorter 1310, Rodfrugter 485, andre
Høstafgrøder 45, Brak 82, Grønfoder, Græsning
og Høslæt 706, og Høslæt uden for Agermarken
55. Ved den sidste fuldstændige Optælling (1919)
var det øvrige Areal fordelt saaledes: Haver,
Planteskoler, Hegn o. l. 103, Moser til
Tørveskær 39. Skove og Plantager 285, Veje,
Jernbaner, Byggepladser o. l. 128, Hede og
Lyngbakker 5, udyrkelig Grund 10 og Vandareal
27. — Af de vigtigste Husdyr fandtes der
1927: 55065 Heste, 292956 Stkr. Hornkvæg og
381079 Svin.
Inddeling og Administration.
Øgruppen udgør F.’s Stift med 11 Provstier
og 156 Pastorater. Den er delt i 2 Amter:
Odense og Svendborg, har 3 Amtsraadskredse
og Amtsstuedistrikter (Odense, Assens og
Svendborg), 11 Købstæder og Handelspladser, 164
Sogne- og Købstad-Landsogne Kommuner, 215
Kirkesogne, 9 Skattekredse, 4 Skyldkredse (med
18 Vurderingskredse) og 13
Folketings-Opstillingskredse. Med Hensyn til Retsplejen er den
delt i følgende Retskredse med vedføjede
Hovedtingsteder: 32. Nyborg, 33. og 34.
Svendborg, 36. Rudkøbing. 37. Faaborg, 38. og
39. Odense, 40. Kerteminde, 41. Bogense, 42.
Assens og 43. Middelfart. Af Politikredse er
følgende med vedføjede Sæde for
Politimesteren: 23. Nyborg, 24. Svendborg, 25. Rudkøbing,
26. Faaborg, 27. og 28. Odense, 29. Kerteminde,
30. Bogense, 31. Assens og 32. Middelfart.
M. S.
Fünfkirchen, ungarsk Pécs, Hovedstad i
det ungarske Komitat Baranya, havde 1920
47556 Indb. Hertil flyttedes 1923 det
Universitet, som grundlagdes 1912 i Pressburg
(Bratislava). Det har 68 Professorer og 1005
Studerende. F. holdtes besat af Sydslaverne fra
Novbr. 1918 til Aug. 1921.
M. H-n.
Fynshoved, se Hindsholm.
Fynsk Bortfelder, se Turnips.
* Fyns Stift omfatter Odense og Svendborg
Amter og indeholder 11 Provstier: Odense
Købstads, Odense Herreds, Bjærge-Aasum
Herreders, Lunde m. fl. Herreders, Baag Herreds,
Vends Herreders, Sunds Herreds, Sallinge
Herreds, Gudme og Vindinge Herreders,
Langelands Herreds og Ærø Herreds. I alt 3476 km2
med 339654 Indb. (1925), 215 Sogne og 156
Pastorater.
M. S.
Fyrboks, d. s. s. Fyrkasse.
Fyresdal, Herred, Vest-Telemark
Sorenskriveri, Telemark Fylke, (1920) 1800 Indb.
Antagen Indtægt 1925 var 1142000 Kr. og Formue
8,7 Mill. Kr. (Litt.: B. Taraldlien, »F.«
[Oslo 1910]).
M. H.
Fyrilogu, d. s. s. Aalag.
Fyring, d. s. s. Fuiren, D.
Fyringsgas, se Kulgas, S. 846.
Fyrkarm, se Dampkedel, S. 484.
Fyrretræsøerne, d. s. s. Pityusiske
Øer.
Fyrrevikler (Tortrix buoliana), se
Viklere.
Fürstenberg, 1) (1925) 7290 Indb.
Fürstenwalde, (1925) 23168 Indb.
Fyrsætning, se Grubedrift, S. 167.
Fürth, (1925) 72579 Indb.
Fyrvæsen. Efterhaanden er det lykkedes at
fremstille Glødelamper til Fyrbrug, og elektrisk
Fyrbelysning bliver som Følge heraf mere og
mere almindelig. Glødelamper kan nu erstatte
de tidligere anvendte Buelys i de store
elektriske Fyr, og de største Lamper af saadan
Type er paa c. 10 KW. Den største
Glødelampe i det danske F. er paa 4 KW. (Hanstholm
Fyr, 6 Millioner Hefnerlys).
I 1928 findes i Danmark 28 elektriske
Fyrstationer, og Udviklingen gaar stadig i
Retning af Elektricitetens Benyttelse ved
Fyrapparater.
Ved Fyrstationerne har man i mange
Tilfælde erstattet Luftsirenerne med elektriske
Membransirener, hvis Membran sættes i
Svingninger ved Hjælp af Vekselstrøm (c. 500
Svingninger pr. Sekund).
Til Hjælp ved Navigeringen benyttes nu
ogsaa Radiosignaler. Signalerne afgives som
Kendingsbogstaver efter Morse’s System, efterfulgt
af Streger og Prikker i et saa langt Tidsrum,
at Skibe kan faa Tid til at bestemme Retningen
til Stationerne.
I flere Lande findes ved Fyrene
Radiopejlstationer, der pejler Skibenes Radiosignaler og
opgiver Retningen til disse, men Tendensen
gaar nu i Retning af at lade Skibene selv pejle
Stationer som de ovenfor nævnte.
En særlig Slags »Radiofyr« udsender
forskellige Signaler i de forskellige Sektorer, og om
Bord i et Skib kan man saaledes ved det
modtagne Signal afgøre, i hvilken Sektor man
befinder sig.
Endelig findes der Radiofyr, ved hvilke et
Minimum bevæger sig Cirklen igennem i
Løbet af 1 Minut, altsaa 6° pr. Sekund. Naar et
bestemt Signal er afgivet, begynder dette
Minimum at vandre fra retvisende Nord »med
Solen«, og ved at maale Tidsforløbet fra
Startsignalets Afgivelse til Opfangelsen af det
bevægende Minimum (f. Eks. ved Hjælp af et
Stoppeur), faar man Retningen til Radiofyret ved at
multiplicere Sekunderne med 6.
De tidligere anvendte
Undervands-Klokkesignaler afløses efterhaanden af Membransignaler,
der har en langt større Hørevidde. Apparatet,
som afgiver disse Signaler, har Form som en
vældig Telefon, og det nedsænkes under
Fyrskibets Køl eller udlægges paa Havbunden ud
for Fyret. Membranen sættes i Svingninger ved
Hjælp af Vekselstrøm (c. 1050 Svingninger pr.
Sekund), og der afgives Bogstavsignaler.
Det nyeste paa Taagesignalernes Omraade er
det kombinerede Undervands- og Radiosignal.
Stationen udsender samtidig et Undervands- og
et Radiosignal. Om Bord i Skibet opfanges
Radiosignalet samtidig med Udsendelsen, medens
Undervandssignalet først opfanges nogen Tid
efter afhængig af Afstanden mellem Station og
Skib. Radiosignalet slutter med en Række
Prikker, afgivet med 1,3 Sekunders Mellemrum. Da
Lyden gennem Vand bevæger sig 1 Sømil i 1,3
Sekunder, vil man ved at tælle Prikkerne,
indtil man hører Undervandssignalet, netop faa
Afstanden i Sømil mellem Station og Skib.
Udsendelsen foregaar automatisk ved Hjælp af
»Tegngivere«.
Lystønder udstyres undertiden med
automatiske Lydsignaler, enten Klokkesignaler i
Luften eller Undervandssignaler. Apparaterne
drives enten ved Kulsyretryk fra anbragte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
