Kulsyreflasker eller af selve Gastrykket i Lystøndelegemet. Da man kun raader over en ringe Kraft, bliver disse Signaler forholdsvis svage. Luftfyr benyttes til Vejledning af Luftfartøjer under Sejlads over store Landstrækninger eller ved Landingspladser. I Modsætning til Søfyr, som giver Karakteren ved Blink i det horizontale Plan, giver Luftfyrene Blink i det vertikale Plan. Dette gøres som Regel paa den Maade, at Lysgiveren inden i Linsen bevæger sig lodret nedefter, hvorved Straalerne gennem Linsen vil bevæge sig som et Straalebundt fra neden og opefter og saaledes opfanges fra Luftfartøjet som et Blink. I et Land med saa stor Kyststrækning som Danmark, hvor der som Følge heraf findes mange Søfyr, vil Luftfyr ikke være nødvendige undtagen som Landingsfyr, idet Luftfartøjer meget godt kan benytte Søfyr til deres Observationer. Antal Statsfyrstationer i Danmark i 1928: 152 Fyr, 14 Fyrskibe, 61 Lystønder. Desuden findes c. 500 kommunale eller private Smaafyr. P. S-g. fysikalsk Terapi, d. s. s. Fysioterapi. Fysiologi. Rettelse, S. 210, Sp. 1, L. 22 f. o.: Tigestedt læs: Tigerstedt fysiologisk Laboratorium. I 1925 skænkede Rockefeller Foundation (s. d.) c. 2 1/4 Mill. Kr. til Opførelse af et større fysiologisk Institut i Kjøbenhavn paa Betingelse af, at der fra dansk Side skaffedes c. 1/4 Mill. Kr. foruden Grund og Midler til Instituttets Drift og Vedligeholdelse. Carlsbergfondet og Rask-Ørstedfondet tilbød at yde det kontante Beløb, medens Staten skænkede en større Grund bag Rigshospitalet og bevilgede Penge til Drift o. s. v. Dette nye »Universitetets fysiologiske Institut« toges i Brug Jan. 1928 og omfatter 5 selvstændige Universitetsinstitutter: 1) Universitetets medicinsk-fysiologiske Institut (Professor V. Henriques) med c. 30 Rum; 2) Universitetets biokemiske Institut (Professor K. Ege) med c. 25 Rum; 3) Universitetets biofysiske Laboratorium (Professor H. M. Hansen) med 28 Rum; 4) Universitetets zoofysiologiske Laboratorium (Professor Aug. Krogh) med 25 Rum; 5) Universitetets gymnastikteoretiske Laboratorium (Professor J. Lindhard) med c. 10 Rum. — Desuden findes, fælles for alle Institutionerne: Bibliotek, Spisestue, Atelier og 2 Auditorier. — I Sverige er der i Lund bygget et stort Universitetsinstitut for fysiologisk Kemi (Professor E. Widmark). L. F. Fysioterapi. Rettelse, L. 8 f. o.: Balmoterapi læs: Balneoterapi Fytoglobuliner, d. s. s. Planteglobuliner. Fytopalæontologi, d. s. s. Palæofytologi. Fyzabad, d. s. s. Faisabad. * Fællesakkord. Hvor Akkordlønsystemet anvendes, giver man undertiden større Arbejder i F. til en Gruppe af Arbejdere, som da deler Indtægten mellem sig. J. Th. * Fællescirkulation. Om F. taler man, naar de samme Mønter cirkulerer i flere Lande, enten fordi der er tillagt dem lovlig Betalingskraft uden for deres Hjemland, eller fordi de faktisk der modtages som Betaling Mand og Mand imellem. J. Th. Fællestid. Rettelse, L. 9 f. o.: 18 Min. læs: 27 Min. 42 Sek. - L. 10 f. o.: 10 Min. læs: 48 Sek. — L. 15 f. ɔ: »i Danmark .... Landet« læs: »i Danmark gaar den over Bornholm« Fällforsen, se Ume älv. * Fæmund Elv, Afløb for Fæmund Søen i Norge, Kildeflod til Klarelven. M. V. Fæmø havde 1925 658 Indb. (1921: 637, 1916: 665). Den hører til 30. Retskreds med Hovedtingsted i Maribo, men Bitingsted paa Fejø, og til 21. Politikreds (Rødby). M. S. Fængselshjælpen. Skolehjemmet »Prøven«, der er oprettet af F. den 22. Maj 1908, er fra 1. Oktbr. 1923 overtaget af Staten. Thorkil Fussing. Fængselsselskaber. Antallet af F. i Danmark er nu 9, idet »Fængselsselskabet for de sønderjyske Landsdele« er stiftet den 3. April 1924. — I Norge er der sket en Sammenslutning af »De norske Forsorgsforeningers Landsforbund« og »Norges Lærehjems- og Verneforbund«, idet de to Organisationer fra den 1. Jan. 1923 blev forenet i Landsforbundet »Norges Forsorgs- og Verneforbund«. Ifølge Forbundets Love er dets Opgaver: I. Efter Paatalemyndighedens eller Rettens Begæring at foretage Undersøgelser vedrørende Lovovertrædere. II. At tage sig af: 1) Personer, over for hvem enten Paatale betingelsesvis undlades eller idømt Straf besluttes ikke fuldbyrdet, 2) Personer, der har været straffet eller underkastet Tvangsarbejde, 3) saadanne Personers Familie samt 4) Ungdom, som maatte være forsømt eller vanskelig stillet, dette dog alene i den Udstrækning, hvori Foreningernes ovennævnte øvrige Virksomhed maatte tillade det. (Litt.: Carl Bielefeldt, »De norske Forsorgsforeningers Landsforbund«, S. 5 i Fængselshjælpens 14. Aarsberetning; Knud Leudesdorff, »Norsk Forsorg og danske Ønsker«, S. 3 i Fængselshjælpens 20. Aarsberetning). Thorkil Fussing. Fængselsvæsen. Den positivistiske Strafferetsskoles Lære, der i Modsætning til den ældre Teori om Forbrydelsen som en sædelig Skyld, der skal sones, betragter Kriminaliteten som et socialt Fænomen og i den forbryderiske Handling ser et Udslag af biologiske og sociale Aarsager (Anlæg og Milieu), er i den senere Tid trængt stærkt frem rundt om i Landene, hvor den i mindre eller højere Grad har udøvet sin Indflydelse paa Udviklingen indenfor F. Enkelte Steder har man som en Konsekvens af denne Lære ligefrem bortkastet Betegnelsen »Straf« og erstattet den med »Sanktioner« (italiensk Straffelovsforslag) eller »sociale Sikkerheds- eller Forsvarsforanstaltninger« af forskellig Art (Sovjetrusland). I de fleste Stater praktiseres dog vedblivende — omend med aftagende Strenghed — det Synspunkt, at Straffen bør være en Lidelse, gennem hvilken den dømte soner den begaaede Brøde. Disse to modsatte Synspunkter har indenfor F. ført til en vis Dualisme, der dog synes at løse sig mere og mere i Retning af den nyere Skoles Lære. I Overensstemmelse hermed præges Udviklingen indenfor F. i stedse højere Grad