Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fængselsvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af det Synspunkt, at Straffens første Formaal
er at opdrage Fangen til en lovlydig Borger.
Betingelsen for, at et Arbejde i denne Retning
kan bære Frugt, er det paa den ene Side, at
Straffuldbyrdelsen bliver tilstrækkelig langvarig
til, at opdragende Foranstaltninger kan
iværksættes, og paa den anden Side, at der i saa
høj Grad som muligt i Anstalterne gennemføres
en individualiserende Behandling af Fangerne.
I førstnævnte Henseende er der fra
Kriminalisternes Side blevet rettet en energisk Kritik
mod de korte Frihedsstraffe, der ikke alene
anses for lidet rationelle, men til en vis Grad
antages paa Forbryderen at virke direkte som
en Forskole til de længere Straffe og derved
er egnede til at nedbryde hans Respekt for
disse. Som foreløbigt Resultat af denne Kritik
er i flere af de nyeste Straffelove og
Straffelovsforslag Minimaltiderne for Idømmelsen af
Fængselsstraf mere eller mindre forhøjede.
Samtidig er Bødestraffens Omraade tilsvarende
udvidet med det Formaal at anvende den som
Erstatning for de kortvarigste af
Frihedsstraffene. I sidstnævnte Henseende gaar Tendensen
i Retning af Specialbehandling af de
forskellige Kategorier af Lovovertrædere, medens
Specialiseringen af Strafarterne efterhaanden
mere og mere opgives. Unge Fanger, som
kan formodes at være modtagelige for en
faglig Uddannelse, udsondres i visse
Tilfælde til Behandling i Ungdomsfængsler,
medens paa den anden Side de Fanger, som
maa antages enten slet ikke eller kun i
ringere Grad at være modtagelige for
Paavirkning gennem Straf, anbringes i Anstalter,
hvor Detentionssynspunktet er det ledende
(Sikkerhedsforsvaring for farlige og
professionelle Forbrydere, Arbejdshus for Betlere og
Løsgængere, Anstalter for Psykopater o. s. v.).
Flere Steder findes psykiatriske Klinikker,
knyttet til Domstole og Fængsler, bl. a. med det
Formaal at yde Bistand ved denne Sortering
af Fangerne. Tilbage i de almindelige Fængsler
bliver herefter et mere ensartet,
»strafmodtageligt« Klientel, og dette medfører, at den
almindelige Behandling af Fangerne med disses
Genoptagelse i Samfundet for Øje vil kunne
gennemføres med større Udsigt til et
gunstigt Resultat. Samtidig hermed og svarende
hertil gaar Tendensen rundt om i Retning
af at reducere Antallet af de almindelige
Strafarter (Fængsel og Strafarbejde i deres
mere eller mindre specialiserede
Udformninger), saaledes at man i det væsentlige
indskrænker sig til to Arter af Fængselsstraf, den
simple Frihedsberøvelse (custodia honesta,
simpelt Fængsel, Hæfte ell. lign.) og en
kvalificeret Frihedsstraf, omfattende alle de øvrige
længere eller kortere Fængselsstraffe, hvis
væsentligste fælles Kendemærke er den med
Straffen forbundne Arbejdstvang. Det hævdes
nemlig af mange som en Erfaringssætning, at det
i Praksis er umuligt at opstille flere Sæt
Fuldbyrdelsesregler for kvalificeret Fængselsstraf,
der er tilstrækkelig indbyrdes afvigende til, at
der paa dem kan bygges en rationel Sondring
mellem flere Strafformer, og at Forskellen
mellem disse derfor i alt væsentligt kun vilde blive
en Navneforskel.
Ud fra det Synspunkt, at Vejen til at
indvirke paa Forbryderen i opdragende Retning
ikke gaar gennem Strenghed, gaar
Behandlingen indenfor Anstalterne i det hele i Retning af
større Frihed. Det progressive System — den
gradvise Klasseoprykning med dertil knyttede
stigende Begunstigelser — udbygges videre i
Overensstemmelse med de pædagogiske
Synspunkter, der efterhaanden trænger
»Straffesynspunktet« mere tilbage. Friluftsarbejde
anvendes i stedse større Udstrækning; der gives
større Arbejdsfortjeneste og friere
Dispositionsret over denne, gavnlige Adspredelser som
Foredrag, Koncerter, Radiounderholdning osv.
Avislæsning, Sport, Diskussionsklubber, et vist
Selvstyre, Orlov m. m. Med den forøgede
Frihed følger et forøget Ansvar for dens
Benyttelse, hvorved der gives Fængslets Ledelse
Lejlighed til at iagttage, om Straffen udøver den
tilsigtede Virkning. Som Slutsten paa
Straffuldbyrdelsen trænger i stadig højere Grad den
betingede Løsladelse, Løsladelse paa Prøve (on
parole, on licence) igennem, som Regel under
Tilsyn af Institutioner eller Enkeltpersoner,
enten offentlig ansatte (probation officers, parole
officers) eller frivilligt virkende.
De enkelte Staters F.
Danmark. Ifølge de nugældende Regler om
Aflevering af Fanger til Straffeanstalterne
(Justitsministeriets Cirkulære af 6. April 1921)
afleveres til Horsens Straffeanstalt alle mandlige
Tugthusfanger, alle mandlige
Forbedringshusfanger over 33 Aar, der tidligere har været
straffede med Strafarbejde, samt defekte og
invalide Fanger. Til Nyborg Straffeanstalt
afleveres mandlige Forbedringshusfanger under 25
Aar, medmindre de tidligere 2 eller flere Gange
har udstaaet Strafarbejde. Alle andre mandlige
Forbedringshusfanger afleveres til Vridsløselille
Straffeanstalt. Alle kvindelige
Strafarbejdsfanger afleveres i Henhold til Justitsministeriets
Bekendtgørelse af 23. Marts 1928 til Statens
Kvindefængsel, der toges i Brug den 1. April
1928, samtidig med, at Christianshavns
Straffeanstalt (s. d.) blev nedlagt.
Forbedringshusarbejde i Vridsløselille Straffeanstalt fuldbyrdes
nu i Overensstemmelse med Reglerne i kgl.
Anordning af 22. December 1927 efter et
progressivt System gennem 4 Klasser. For
Varigheden af Opholdet paa de enkelte Klasser er
der foreskrevet Minimaltider, der varierer efter
Straffetidens Længde, men iøvrigt beror
Fangens Oprykning paa hans Flid og Opførsel.
Minimaltiderne er fastsat saaledes, at enhver
Fange normalt vil naa at gennemgaa de 3
første Klasser, medens den sidste Klasse kun naas
af Fanger med en Straffetid af 2 Aar eller
derover. Iøvrigt gælder efter Anordningen lignende
Regler som fastsat i kgl. Anordning af 28. Maj
1913 om Fuldbyrdelse af Forbedringshusarbejde
i Nyborg Straffeanstalt, navnlig ogsaa om
Løsladelse af Fællesfanger til det Tidspunkt, da
Straffetiden vilde være udløben, hvis Straffen
var udstaaet i Enkeltcelle, jfr. Straffelovens § 13.
Ved Justitsministeriets Skrivelse af 14. Maj
1928 er det paalagt den ordinerede Medhjælper
hos Fængselspræsten ved Vridsløselille
Straffeanstalt ved Siden af sin Præstegerning at
deltage i Forsorgsarbejdet for de fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
