Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fængselsvæsen - Færøerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overordentlig Arbejdsflid, fremragende
Læreiver eller paa Grund af god Indflydelse paa
andre Fanger og lignende kan Oprykning finde
Sted inden Udløbet af de ovennævnte
Frister. De Begunstigelser, der opnaas ved
Oprykning, bestaar navnlig i højere
Arbejdspenge, Adgang til Ekstraforplejning og
Nydelsesmidler, udvidet Adgang til Samkvem
med Omverdenen, m. m. Betinget Løsladelse
indførtes vel Lov af 23. Juli 1920. Efter
denne Lov kan Fanger, der har udstaaet
2/3 af Straffetiden, dog mindst 8 Maaneder
(Fanger under 18 Aar dog kun 6
Maaneder), løslades paa Prøve paa visse
nærmere Vilkaar. Prøvetiden varer indtil
Straffetidens Udløb, dog mindst 1 Aar. Prøvetiden
kan dog udstrækkes til 3 Aar, selv om
Reststraffen er kortere. Livsfanger kan løslades paa
Prøve efter 15 Aars Forløb. Prøvetiden er i
saa Fald 7 Aar.
P. Kb.
Færøerne. Indbyggernes Antal er (1929)
henved 24000 (1925: 22835).
Administrative Forhold. Den
Særstilling, F. har haft derigennem, at alle
færøske Sager sorterede under Justitsministeriet,
blev ophævet i 1926; Sagerne fordeles nu
mellem de forskellige Fagministerier. — Da
Retsplejelovene af 1916 med Ændringer blev sat i
Kraft paa F. i 1924, blev af Vanvare
Betegnelserne Sorenskriver og Landfoged erstattet med
henholdsvis Dommer og Politimester. —
Lægevæsenet bestyres af 4 Kredslæger (hvoraf
Kredslægen i Thorshavn tillige er Amtslæge for F.)
og 6 Kommunelæger, og i gejstlig Henseende
deles Øerne i 9 Præstegæld (et Provsti) med
46 Kirkesogne.
Politik. Ved Lagtingsloven af 28. Marts
1923 blev Tingets fødte Medlemmer, Amtmand
og Provst, fjernet. Tinget bestaar af 20
Medlemmer (hvortil normalt kan komme indtil 3
Tillægsmandater), og det vælger selv sin
Formand, medens Amtmanden giver Møde i
Tinget og paa Embeds Vegne kan tage Ordet. —
Til de talmæssigt lige store Partier Samband
og Sjàlvstyri kom i 1926 et færøsk
(færøsk-nationalt-farvet) socialdemokratisk
Parti, som støttes af det danske
Socialdemokrati; det har to Medlemmer i Tinget. —
Ved Lov af 28. Marts 1925, som lader den Told,
der lægges paa visse Indførselsvarer, gaa i
Lagtingets Kasse, har Tinget faaet Raadighed over
nogle Midler til specielle færøske Formaal.
(Litt.: Beretning til Landstinget af
Kommissionen til Undersøgelse af forskellige færøske
Forhold [Kjøbenhavn 1919]. Jørgen-Frantz
Jacobsen: »Danmark og Færøerne«
[Kjøbenhavn 1927]).
Næringsveje. Langt det vigtigste
Erhverv er Fiskeriet. Staten har ved Laan
støttet Nyanskaffelser af Skibe, og forsynet med
kraftige Motorer tager Kutterne straks om
Foraaret til Island, da Trawlfiskeriet har lagt
Fiskebankerne ved F. øde. Interessen for
Oparbejdelse af Fangst ved Grønland er vakt, og
med Henblik herpaa er enkelte Skibe forsynet
med Trankogerier og Fryserum. — Robaadene
til Hjemmefiskeriet har ogsaa taget Motoren i
Tjeneste, hvorved det udmattende Slid ved
Erhvervet er lettet. — Anlæg til Fisketørring ved
Damp og Fryserum er indrettet i de senere
Aar.
Hvalfangstselskaber med delvis
færøsk Kapital har arbejdet med vekslende Held.
Et færøsk Dampskibsselskab, Skipafelagið
Føroyar, er oprettet til Passager- og Varetransport
med Udlandet og F. indbyrdes, og Øernes
samlede Flaade tæller for Tiden 8 Dampskibe, 68
Motorskibe og 102 Sejlskibe, der tilsammen
maaler 17159 Reg.-Tons brutto. (Litt.:
Danmarks Skibsliste. Aarbog for den danske
Fiskerflaade).
Ved en af Staten i 1920 oprettet
Landbrugsforsøgsstation, ved Lov, som muliggør
Oprettelsen af mindre Jordbrug, ved Anlæg af Veje
rundt om paa Øerne og gennem Opmaaling
med Udskiftning for Øje, arbejdes der for
Landbrugets Opkomst, og Interessen for
Havebrug er stigende. — Forsøg gøres til
Faareracens Forbedring, og
Hjemmeindustrien er i Opkomst gennem
Tilvirkning af Ulden i finere Varer til øget
Hjemmeforbrug og til Udførsel.
Litteratur og Sprog. Den i 1880’erne
rejste Sprogbevægelse har ført Undervisning i
det færøske Sprog som Fag ind i alle Skoler,
og det Punkt i den kgl. Anordning fra 1912,
der paabyder Dansk som Undervisningssprog,
arbejder Selvstyrepartiet vedblivende paa at faa
ændret. Som Barne- og Skolebogsforfatter kan
nævnes Hans Andr. Djurhuus
(»Barnarimur« o. a.) og M. Daniálsson à Ryggi
(»Landalæra«). — Med M. A. Jacobsen og
Chr. Matras: »Føroysk-donsk-orðabók«
(Thorshavn og Kjøbenhavn 1928) har man faaet
det tiltrængte Hjælpemiddel for alle færøsk
Skrivende. — Evangelierne og andre Skrifter i
Bibelen foreligger efterhaanden i Oversættelse,
i »Ungdómssangbók (Kjøbenhavn 1929) findes
et Udvalg af færøsk Salmedigtning, og Sproget
tages mere og mere i Brug ved Gudstjenester
og kirkelige Handlinger. Paa dette Omraade
har særlig Provst Jacob Dahl gjort sig
fortjent. — Faserne i Sprogstriden og nogen
Omtale af nyere færøsk Digtning findes i den
foran under Politik citerede Bog af J.-F.
Jacobsen, og i »Varðin, Føroyskt tiðarskrift«, som
udkommer siden 1921, findes altid omtalt det,
som udgives af færøsk Litteratur.
Forbindelsen mellem selve Øerne og med
Omverdenen er gjort nemmere gennem Vejanlæg,
Telefon, Telegraf og Radio. Der er hyppig og
direkte Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn,
en Rute over Skotland og en direkte
F.—Bergen. (Litt.: J. C. Svabo, »Føroyaferðin
1781—82« [Thorshavn 1924]; Anton Degn,
»Oversigt over Fiskeriet paa F. under
Monopolhandelen 1709—1856 og over selve
Monopolhandelen« [Kjøbenhavn 1929]; Hjalmar Thuren
og H. Grüner-Nielsen, »Færøske Melodier
til danske Kæmpeviser« [Kjøbenhavn 1923];
»Danmarks Statistik« [Statistisk Aarbog];
»Føroya adressubók« [Thorshavn]; Dan. Bruun,
»Danmark Land og Folk«, Bind IV [1922];
Samme, »Fra de færøske Bygder. Samlede
Afhandlinger om gammeldags Sæd og Skik«
[Kjøbenhavn 1929]; Trap, »Danmark«, 9. Bind,
4. Udgave [1929]).
M. R. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
