overordentlig Arbejdsflid, fremragende Læreiver eller paa Grund af god Indflydelse paa andre Fanger og lignende kan Oprykning finde Sted inden Udløbet af de ovennævnte Frister. De Begunstigelser, der opnaas ved Oprykning, bestaar navnlig i højere Arbejdspenge, Adgang til Ekstraforplejning og Nydelsesmidler, udvidet Adgang til Samkvem med Omverdenen, m. m. Betinget Løsladelse indførtes vel Lov af 23. Juli 1920. Efter denne Lov kan Fanger, der har udstaaet 2/3 af Straffetiden, dog mindst 8 Maaneder (Fanger under 18 Aar dog kun 6 Maaneder), løslades paa Prøve paa visse nærmere Vilkaar. Prøvetiden varer indtil Straffetidens Udløb, dog mindst 1 Aar. Prøvetiden kan dog udstrækkes til 3 Aar, selv om Reststraffen er kortere. Livsfanger kan løslades paa Prøve efter 15 Aars Forløb. Prøvetiden er i saa Fald 7 Aar. P. Kb. Færøerne. Indbyggernes Antal er (1929) henved 24000 (1925: 22835). Administrative Forhold. Den Særstilling, F. har haft derigennem, at alle færøske Sager sorterede under Justitsministeriet, blev ophævet i 1926; Sagerne fordeles nu mellem de forskellige Fagministerier. — Da Retsplejelovene af 1916 med Ændringer blev sat i Kraft paa F. i 1924, blev af Vanvare Betegnelserne Sorenskriver og Landfoged erstattet med henholdsvis Dommer og Politimester. — Lægevæsenet bestyres af 4 Kredslæger (hvoraf Kredslægen i Thorshavn tillige er Amtslæge for F.) og 6 Kommunelæger, og i gejstlig Henseende deles Øerne i 9 Præstegæld (et Provsti) med 46 Kirkesogne. Politik. Ved Lagtingsloven af 28. Marts 1923 blev Tingets fødte Medlemmer, Amtmand og Provst, fjernet. Tinget bestaar af 20 Medlemmer (hvortil normalt kan komme indtil 3 Tillægsmandater), og det vælger selv sin Formand, medens Amtmanden giver Møde i Tinget og paa Embeds Vegne kan tage Ordet. — Til de talmæssigt lige store Partier Samband og Sjàlvstyri kom i 1926 et færøsk (færøsk-nationalt-farvet) socialdemokratisk Parti, som støttes af det danske Socialdemokrati; det har to Medlemmer i Tinget. — Ved Lov af 28. Marts 1925, som lader den Told, der lægges paa visse Indførselsvarer, gaa i Lagtingets Kasse, har Tinget faaet Raadighed over nogle Midler til specielle færøske Formaal. (Litt.: Beretning til Landstinget af Kommissionen til Undersøgelse af forskellige færøske Forhold [Kjøbenhavn 1919]. Jørgen-Frantz Jacobsen: »Danmark og Færøerne« [Kjøbenhavn 1927]). Næringsveje. Langt det vigtigste Erhverv er Fiskeriet. Staten har ved Laan støttet Nyanskaffelser af Skibe, og forsynet med kraftige Motorer tager Kutterne straks om Foraaret til Island, da Trawlfiskeriet har lagt Fiskebankerne ved F. øde. Interessen for Oparbejdelse af Fangst ved Grønland er vakt, og med Henblik herpaa er enkelte Skibe forsynet med Trankogerier og Fryserum. — Robaadene til Hjemmefiskeriet har ogsaa taget Motoren i Tjeneste, hvorved det udmattende Slid ved Erhvervet er lettet. — Anlæg til Fisketørring ved Damp og Fryserum er indrettet i de senere Aar. Hvalfangstselskaber med delvis færøsk Kapital har arbejdet med vekslende Held. Et færøsk Dampskibsselskab, Skipafelagið Føroyar, er oprettet til Passager- og Varetransport med Udlandet og F. indbyrdes, og Øernes samlede Flaade tæller for Tiden 8 Dampskibe, 68 Motorskibe og 102 Sejlskibe, der tilsammen maaler 17159 Reg.-Tons brutto. (Litt.: Danmarks Skibsliste. Aarbog for den danske Fiskerflaade). Ved en af Staten i 1920 oprettet Landbrugsforsøgsstation, ved Lov, som muliggør Oprettelsen af mindre Jordbrug, ved Anlæg af Veje rundt om paa Øerne og gennem Opmaaling med Udskiftning for Øje, arbejdes der for Landbrugets Opkomst, og Interessen for Havebrug er stigende. — Forsøg gøres til Faareracens Forbedring, og Hjemmeindustrien er i Opkomst gennem Tilvirkning af Ulden i finere Varer til øget Hjemmeforbrug og til Udførsel. Litteratur og Sprog. Den i 1880'erne rejste Sprogbevægelse har ført Undervisning i det færøske Sprog som Fag ind i alle Skoler, og det Punkt i den kgl. Anordning fra 1912, der paabyder Dansk som Undervisningssprog, arbejder Selvstyrepartiet vedblivende paa at faa ændret. Som Barne- og Skolebogsforfatter kan nævnes Hans Andr. Djurhuus (»Barnarimur« o. a.) og M. Daniálsson à Ryggi (»Landalæra«). — Med M. A. Jacobsen og Chr. Matras: »Føroysk-donsk-orðabók« (Thorshavn og Kjøbenhavn 1928) har man faaet det tiltrængte Hjælpemiddel for alle færøsk Skrivende. — Evangelierne og andre Skrifter i Bibelen foreligger efterhaanden i Oversættelse, i »Ungdómssangbók (Kjøbenhavn 1929) findes et Udvalg af færøsk Salmedigtning, og Sproget tages mere og mere i Brug ved Gudstjenester og kirkelige Handlinger. Paa dette Omraade har særlig Provst Jacob Dahl gjort sig fortjent. — Faserne i Sprogstriden og nogen Omtale af nyere færøsk Digtning findes i den foran under Politik citerede Bog af J.-F. Jacobsen, og i »Varðin, Føroyskt tiðarskrift«, som udkommer siden 1921, findes altid omtalt det, som udgives af færøsk Litteratur. Forbindelsen mellem selve Øerne og med Omverdenen er gjort nemmere gennem Vejanlæg, Telefon, Telegraf og Radio. Der er hyppig og direkte Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn, en Rute over Skotland og en direkte F.—Bergen. (Litt.: J. C. Svabo, »Føroyaferðin 1781—82« [Thorshavn 1924]; Anton Degn, »Oversigt over Fiskeriet paa F. under Monopolhandelen 1709—1856 og over selve Monopolhandelen« [Kjøbenhavn 1929]; Hjalmar Thuren og H. Grüner-Nielsen, »Færøske Melodier til danske Kæmpeviser« [Kjøbenhavn 1923]; »Danmarks Statistik« [Statistisk Aarbog]; »Føroya adressubók« [Thorshavn]; Dan. Bruun, »Danmark Land og Folk«, Bind IV [1922]; Samme, »Fra de færøske Bygder. Samlede Afhandlinger om gammeldags Sæd og Skik« [Kjøbenhavn 1929]; Trap, »Danmark«, 9. Bind, 4. Udgave [1929]). M. R. M.