Forslag. Forligsnævnets Opgave er at opklare Stridsspørgsmaalet, at indsamle Oplysninger tjenende dertil, og at søge Parterne forligt. Kommissionen kan afhøre Vidner og Sagkyndige, foretage Undersøgelser og afkræve Parternes Repræsentanter mundtlig Forklaring. Den kan foreslaa Parterne en Ordning og paalægge dem at udtale sig herom inden en bestemt Frist. Naar Forligskommissionen afslutter sit Arbejde — i Reglen i Løbet af seks Maaneder — afgiver den en Beretning til Parterne, der bestemmer, om den skal offentliggøres. Kommissionens Beslutning tages med simpelt Flertal, men alle dens Medlemmer skal være til Stede, for at den kan udtale sig om Sagens Kerne. II. Alle retlige Tvistigheder, der ikke har kunnet bilægges, skal paadømmes af den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje i Haag, med mindre Parterne enes om at henskyde dem til Afgørelse ved en Voldgiftsret, som i Mangel af anden Aftale sammensættes i Overensstemmelse med Haag-Konventionen af 18. Oktbr. 1907. Disse Tvistigheder skal forud kun behandles af Forligskommissionen, dersom begge Parter ønsker det. III. Alle ikke-retlige Tvistigheder, der forgæves har været behandlet af Forligskommissionen, paadømmes af en Voldgiftsret paa fem Medlemmer, hvoraf hver af Parterne vælger et, medens de tre andre udpeges i Fællesskab. Om Valget af disse tre Voldgiftsdommere gives lignende Regler som om Valget af de ikke-nationale Medlemmer af Forligskommissionen, dog at Voldgiftsdommerne i sidste Instans ikke findes ved Lodtrækning, men udpeges af Præsidenten for den faste Haag-Domstol eller, hvis han er forhindret eller er Statsborger i et af de stridende Lande, af Vicepræsidenten eller det ældste Medlem af Domstolen, som ikke er Statsborger i noget af de stridende Lande. Den saaledes sammensatte Voldgiftsret gaar i Mangel af anden Aftale mellem Parterne frem efter Haag-Konventionen af 1907 om fredelig Bilæggelse af internationale Stridigheder. Kan Tvisten ikke afgøres efter egentlige Retsregler, og har Parterne ikke aftalt noget om, hvilke Regler der skal lægges til Grund, dømmer Voldgiftsretten subsidiært ex æquo et bono (se Voldgift, S. 355). IV. Ifølge Traktatens almindelige Bestemmelser skal Tvistigheder, om hvis Løsning en særlig Fremgangsmaade er foreskrevet i andre mellem de stridende Parter gældende Overenskomster, afgøres i Overensstemmelse med disse. Hvis saadanne Overenskomster kun indeholder Bestemmelser om Forligsmægling, og denne mislykkes, gælder dog G.'s Regler om Retsafgørelse og Voldgift ogsaa for disse Tilfælde. Hører Tvisten efter den ene Parts Lovgivning under dette Lands Domstole eller Forvaltning, kan den i G. foreskrevne Mægling, Dom eller Voldgift kræves udskudt, til den kompetente Myndighed inden for rimelig Tid har truffet en endelig Afgørelse. Endvidere findes i G. Regler om den Fremgangsmaade, som skal følges, naar mere end to Magter er indviklet i Striden, og om en udenforstaaende, men i Sagen interesseret Magts Adgang til at intervenere, m. m. Særlig vigtig er Bestemmelsen om, at G. kan tiltrædes enten fuldt ud eller med Undtagelse af Kapitel III om Voldgiftsafgørelse af ikke-retlige (politiske) Tvistigheder eller tillige med Undtagelse af Kapitel II om retslig Afgørelse af retlige Tvistigheder. Desuden kan der ved G.'s Tiltræden tages Forbehold, for at udelukke følgende Tvistigheder fra Behandling i Henhold til Traktaten, nemlig a) Tvistigheder om Forhold, der er opstaaet inden vedkommende Magts Tiltræden, eller inden en anden Magt, med hvilken den første lige har haft en Konflikt, tiltræder G.; b) Tvistigheder om Spørgsmaal, som ifølge international Ret alene henhører under Statens egen Myndighed; c) Tvistigheder om bestemte Sager eller klart afgrænsede Spørgsmaal. Over for en Magt, der har taget et saadant Forbehold, kan Modparten under en Konflikt gøre det tilsvarende Forbehold gældende for sit Vedkommende. Disse Forbehold kan ligesom de Undtagelser, en Magt maatte have gjort med Hensyn til Kapitel II og (eller) Kapitel III, naar som helst tages tilbage. Paa den anden Side kan en Stat, der har tiltraadt G., senere indskrænke Omraadet for sine Forpligtelser ved at undtage et af de nævnte Kapitler eller dem begge eller ved at tage et eller flere af de ved Traktaten tilladte Forbehold. Disse Bestemmelser, der giver G. en vis Elasticitet, men som i sig selv ikke er uden Betænkelighed, fordi de i væsentlig Grad kan svække G.'s almindeligt forbindende Virkning, er optaget i Traktaten for at lette det størst mulige Antal Stater Adgangen til at slutte sig til den. Endelig kan nævnes, at Uenighed om G.'s Forstaaelse eller Anvendelse skal forelægges den faste Domstol i Haag. G. traadte i Kraft den 16. Aug. 1929, efter at Sverige (med Undtagelse af Kapitel III) og derpaa Belgien (med visse Forbehold) som de to første Lande havde ratificeret den. 14. Apr. 1930 ratificerede Danmark G. i dens Helhed. Norges Ratifikation af 11. Juni 1929 udvidedes Aaret efter til ogsaa at omfatte Kapitel III. Samtidig med G. udarbejdedes en Række Traktatmodeller eller Forbilleder til Traktater dels mellem to Magter om 1) fredelig Bilæggelse af alle internationale Tvistigheder. 2) Retsafgørelse, Voldgift og Forligsmægling, 3) tillige med Forpligtelse til at undlade Angreb, 4) om Forligsmægling alene, og dels mellem flere Magter, om Retsafgørelse, Voldgift og Mægling i Forbindelse med Tilsagn om gensidig Hjælp mod Angreb og med Forpligtelse til ikke at foretage Angreb eller i Forbindelse med det sidste alene. G. R. Generaldirektør. Ifølge Lov 30. Maj 1927 er Post- og Telegrafvæsenet nu forenet under een Generaldirektør. Allerede forinden var Embedet som Telegrafdirektør bortfaldet og Forretningerne henlagte til Generaldirektøren for Telegrafvæsenet, hvis Stilling samtidig adskiltes fra Departementchefsembedet i Ministeriet for offentlige Arbejder. P. J. J. Generalsatser, se Indførselstold, S. 273.