[Read further instructions below this scanned image.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Generalstabskort. I Danmark er senere
paabegyndt Udgivelse af et farvetrykt Kort i
1:200000 til Afløsning af Kortet i 1:160000,
og Kortet i 1:100000 udgives nu ogsaa i
Bogform. Hele den topografiske Opmaaling og
Kortfremstilling er fra 1. April 1928 overgaaet
til den nye, direkte under Forsvarsministeriet
sorterende Institution »Geodætisk Institut« (s.
d.)
M. S.
* Generaltøjmester kaldes i Danmark
Chefen for Hærens tekniske Korps (se tekniske
Korps, Hærens).
Generalvagtmester, se Generalmajor.
Genet, Elziarius, se Carpentras.
Geneva, (1920) 14648 Indb.
Genève. 1) Kantonet G. har (1920)
171000 Indb., 606 pr. km2. 20705 taler Tysk,
133436 Fransk, 11539 Italiensk. 84977 er
Protestanter, 75488 Katolikker, 2919 Israelitter, og
7616 hører til andre Trosbekendelser. 1926
androg Indtægterne 30984819 frc., Udgifterne
36255570 frc. 2) Hovedstaden G. har
(1927) 126000 Indb. En ny Industri i G. er
Automobilfabrikation. Universitetet har faaet
et nyt Faculté des sciences économiques et
sociales og har 78 Professorer, 17
ekstraordinære Professorer og 82 Docenter.
Universitetsbiblioteket omfatter 250000 Bind. En Del af
Kunstsamlingerne i Musée Rath er overflyttet
til Musée d’Art et d’Histoire. I Musée Rath
havde det internationale Krigsfange-Bureau
Lokaler under Verdenskrigen. Det bruges nu
som Udstillingslokaler. Vest for Raadhuset er
1909—17 opført et mægtigt
Reformationsmonument, en over 100 m lang Kalkstensmur med
Relieffer af Calvin, John Knox m. fl.
Reformatorer samt Statuer af Admiral Coligny,
Vilhelm af Oranien, den store Kurfyrste af
Brandenburg, Roger Williams, Oliver Cromwell og
Fyrst Stephan Bocskay. Quai de Leman er
omdøbt til Quai Woodrow Wilson. Her ligger Palais
des Nations, det tidligere Hotel National, hvor
Folkeforbundets Sekretariat har til Huse. Her
er ligeledes opført Bureau international du
Travail’s (forkortet B. I. T.) 86 m lange 4-etages
Bygning (1923—25). Paa Nabogrunden agter
man at opføre Folkeforbundspaladset for en
Sum af 13 Mill. frc. Foreløbig holdes
Folkeforbundets Møder i Salle de la Réformation
paa Grand Quai i den gamle Bydel. Ved Quai
des Eaux Vives rager to store erratiske
Granitblokke, Pierres du Niton, op af Søen. Paa
den yderste Sten findes indsat en Bronzeplade,
som angiver Normalpunktet (376,86 m over
Middelhavets Overflade) for den schweiziske
Højdemaaling. Ved Coitrin 4 km Syd for
Cornavin Banegaarden findes G.’s Lufthavn.
M. H-n.
Genevra Guerrabella, se Ward, L. G. T.
Genfer-Systemet, se Fængselsvæsen.
Genf-Konventionen. Den reviderede G.-K.
af 1906 blev 1.—27. Juli 1929 omarbejdet paa
en Konference i Genève, som den schweiziske
Regering havde indbudt til. I Konferencen
deltog Repræsentanter for 47 Magter, af hvilke
de flestes Befuldmægtigede, deriblandt
Danmarks og Norges, straks underskrev den nye
G.-K. af 27. Juli 1929. Bortset fra redaktionelle
og andre Ændringer af mindre væsentlig
Betydning er de vigtigste Forandringer følgende:
Nye Bestemmelser (i Artikel 18) beskytter
Luftfartøjer, saa længe de udelukkende anvendes
til sanitær Transport; disse Fartøjer skal være
hvidmalede og foruden deres nationale Farver
være forsynet med et iøjnefaldende Røde
Kors-Mærke paa Over- og Undersiden. Som
Kendemærke for Sanitetstjenesten anerkendes foruden
det hidtil anvendte Genferkors (Røde Kors)
udtrykkeligt ogsaa den røde Halvmaane (Tyrkiet
og Ægypten), den røde Løve (Persien) og den
røde Sol (Japan). Beskyttelsen af de tilladte
Kendemærker er udvidet til at omfatte det af
Røde Kors-Mærkets omvendte Farver
bestaaende schweiziske Flag, som det i Artikel 28
forbydes at anvende eller efterligne i
Varemærker eller under Forhold, »der er egnede
til at saare den schweiziske Nationalfølelse«.
Medens Konventionen af 1906 kun gælder i
Krigstid, dersom alle de krigsførende Magter
er Deltagere i den, men ophører at være
bindende, hvis blot een af de krigsførende ikke
har tiltraadt den (Allbeteiligungsklausul), er
den nye Konvention bindende for de
kontraherende Parter ogsaa i det Tilfælde, at en af
de krigsførende staar uden for Konventionen.
Ny er endvidere Artikel 30, hvorefter en
krigsførende Magt kan kræve paastaaede
Krænkelser af Konventionen undersøgt »paa den Maade,
der bestemmes mellem de interesserede
Parter«; naar en Overtrædelse er konstateret, skal
de krigsførende sætte en Stopper derfor. Da
Undersøgelse af paastaaede Overtrædelser i
Krigstid saaledes helt er gjort afhængig af
særlig Aftale mellem de krigsførende Parter alene,
er der ikke ved denne Bestemmelse tilføjet
Konventionen nogen væsentlig Forbedring. —
Endelig indeholder G.-K. af 1929 en Række nye
Regler om Konventionens Ratificering,
Tiltræden, Ikrafttræden og Opsigelse, hvoraf de fleste
er laant fra den samtidig vedtagne Konvention
om Behandling af Krigsfanger (se
Krigsfangekonventionen, Suppl.).
I Konferencens Slutningsakt udtales bl. a., at
G.-K.’s Bestemmelser om statsanerkendte Røde
Kors-Foreninger efter Konferencens Mening er
anvendelige paa Malteserordenen,
Johanniterridderne og andre lignende velgørende Ordener.
G. R.
Rettelse, S. 562, Sp. 1, L. 26 f n.: Dumont
læs: Dunant
* Genf-Protokollen, en paa Folkeforbundets
5. Forsamling i Genève udarbejdet Traktat af
2. Oktbr. 1924 om Midlerne til at forebygge og
bekæmpe Krig. Folkeforbundspagten af 1919
lader i visse Tilfælde Plads aaben for lovlige
Krige, f. Eks. naar Folkeforbundsraadet ikke
kan blive enigt om et Forslag til
Stridsspørgsmaalets Løsning (se Nationernes
Forbund, S. 700). G.-P. gik et Skridt videre, idet
den forbød enhver Angrebskrig. Derimod
anerkendtes det, at den angrebne Stat har Ret til
at forsvare sig, hvilket endog i den af
Protokollens Hovedforfattere, Beneš og Politis
samtidig afgivne Beretning ligefrem betegnes som
en Pligt.
Retlige Tvistigheder mellem de Stater,
der slutter sig til G.-P., skulde ifølge denne
afgøres af den faste Haag-Domstol for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
