- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
415

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF)

[Read further instructions below this scanned image.]

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Generalstabskort. I Danmark er senere paabegyndt Udgivelse af et farvetrykt Kort i 1:200000 til Afløsning af Kortet i 1:160000, og Kortet i 1:100000 udgives nu ogsaa i Bogform. Hele den topografiske Opmaaling og Kortfremstilling er fra 1. April 1928 overgaaet til den nye, direkte under Forsvarsministeriet sorterende Institution »Geodætisk Institut« (s. d.) M. S. * Generaltøjmester kaldes i Danmark Chefen for Hærens tekniske Korps (se tekniske Korps, Hærens). Generalvagtmester, se Generalmajor. Genet, Elziarius, se Carpentras. Geneva, (1920) 14648 Indb. Genève. 1) Kantonet G. har (1920) 171000 Indb., 606 pr. km2. 20705 taler Tysk, 133436 Fransk, 11539 Italiensk. 84977 er Protestanter, 75488 Katolikker, 2919 Israelitter, og 7616 hører til andre Trosbekendelser. 1926 androg Indtægterne 30984819 frc., Udgifterne 36255570 frc. 2) Hovedstaden G. har (1927) 126000 Indb. En ny Industri i G. er Automobilfabrikation. Universitetet har faaet et nyt Faculté des sciences économiques et sociales og har 78 Professorer, 17 ekstraordinære Professorer og 82 Docenter. Universitetsbiblioteket omfatter 250000 Bind. En Del af Kunstsamlingerne i Musée Rath er overflyttet til Musée d'Art et d'Histoire. I Musée Rath havde det internationale Krigsfange-Bureau Lokaler under Verdenskrigen. Det bruges nu som Udstillingslokaler. Vest for Raadhuset er 1909—17 opført et mægtigt Reformationsmonument, en over 100 m lang Kalkstensmur med Relieffer af Calvin, John Knox m. fl. Reformatorer samt Statuer af Admiral Coligny, Vilhelm af Oranien, den store Kurfyrste af Brandenburg, Roger Williams, Oliver Cromwell og Fyrst Stephan Bocskay. Quai de Leman er omdøbt til Quai Woodrow Wilson. Her ligger Palais des Nations, det tidligere Hotel National, hvor Folkeforbundets Sekretariat har til Huse. Her er ligeledes opført Bureau international du Travail's (forkortet B. I. T.) 86 m lange 4-etages Bygning (1923—25). Paa Nabogrunden agter man at opføre Folkeforbundspaladset for en Sum af 13 Mill. frc. Foreløbig holdes Folkeforbundets Møder i Salle de la Réformation paa Grand Quai i den gamle Bydel. Ved Quai des Eaux Vives rager to store erratiske Granitblokke, Pierres du Niton, op af Søen. Paa den yderste Sten findes indsat en Bronzeplade, som angiver Normalpunktet (376,86 m over Middelhavets Overflade) for den schweiziske Højdemaaling. Ved Coitrin 4 km Syd for Cornavin Banegaarden findes G.'s Lufthavn. M. H-n. Genevra Guerrabella, se Ward, L. G. T. Genfer-Systemet, se Fængselsvæsen. Genf-Konventionen. Den reviderede G.-K. af 1906 blev 1.—27. Juli 1929 omarbejdet paa en Konference i Genève, som den schweiziske Regering havde indbudt til. I Konferencen deltog Repræsentanter for 47 Magter, af hvilke de flestes Befuldmægtigede, deriblandt Danmarks og Norges, straks underskrev den nye G.-K. af 27. Juli 1929. Bortset fra redaktionelle og andre Ændringer af mindre væsentlig Betydning er de vigtigste Forandringer følgende: Nye Bestemmelser (i Artikel 18) beskytter Luftfartøjer, saa længe de udelukkende anvendes til sanitær Transport; disse Fartøjer skal være hvidmalede og foruden deres nationale Farver være forsynet med et iøjnefaldende Røde Kors-Mærke paa Over- og Undersiden. Som Kendemærke for Sanitetstjenesten anerkendes foruden det hidtil anvendte Genferkors (Røde Kors) udtrykkeligt ogsaa den røde Halvmaane (Tyrkiet og Ægypten), den røde Løve (Persien) og den røde Sol (Japan). Beskyttelsen af de tilladte Kendemærker er udvidet til at omfatte det af Røde Kors-Mærkets omvendte Farver bestaaende schweiziske Flag, som det i Artikel 28 forbydes at anvende eller efterligne i Varemærker eller under Forhold, »der er egnede til at saare den schweiziske Nationalfølelse«. Medens Konventionen af 1906 kun gælder i Krigstid, dersom alle de krigsførende Magter er Deltagere i den, men ophører at være bindende, hvis blot een af de krigsførende ikke har tiltraadt den (Allbeteiligungsklausul), er den nye Konvention bindende for de kontraherende Parter ogsaa i det Tilfælde, at en af de krigsførende staar uden for Konventionen. Ny er endvidere Artikel 30, hvorefter en krigsførende Magt kan kræve paastaaede Krænkelser af Konventionen undersøgt »paa den Maade, der bestemmes mellem de interesserede Parter«; naar en Overtrædelse er konstateret, skal de krigsførende sætte en Stopper derfor. Da Undersøgelse af paastaaede Overtrædelser i Krigstid saaledes helt er gjort afhængig af særlig Aftale mellem de krigsførende Parter alene, er der ikke ved denne Bestemmelse tilføjet Konventionen nogen væsentlig Forbedring. — Endelig indeholder G.-K. af 1929 en Række nye Regler om Konventionens Ratificering, Tiltræden, Ikrafttræden og Opsigelse, hvoraf de fleste er laant fra den samtidig vedtagne Konvention om Behandling af Krigsfanger (se Krigsfangekonventionen, Suppl.). I Konferencens Slutningsakt udtales bl. a., at G.-K.'s Bestemmelser om statsanerkendte Røde Kors-Foreninger efter Konferencens Mening er anvendelige paa Malteserordenen, Johanniterridderne og andre lignende velgørende Ordener. G. R. Rettelse, S. 562, Sp. 1, L. 26 f n.: Dumont læs: Dunant * Genf-Protokollen, en paa Folkeforbundets 5. Forsamling i Genève udarbejdet Traktat af 2. Oktbr. 1924 om Midlerne til at forebygge og bekæmpe Krig. Folkeforbundspagten af 1919 lader i visse Tilfælde Plads aaben for lovlige Krige, f. Eks. naar Folkeforbundsraadet ikke kan blive enigt om et Forslag til Stridsspørgsmaalets Løsning (se Nationernes Forbund, S. 700). G.-P. gik et Skridt videre, idet den forbød enhver Angrebskrig. Derimod anerkendtes det, at den angrebne Stat har Ret til at forsvare sig, hvilket endog i den af Protokollens Hovedforfattere, Beneš og Politis samtidig afgivne Beretning ligefrem betegnes som en Pligt. Retlige Tvistigheder mellem de Stater, der slutter sig til G.-P., skulde ifølge denne afgøres af den faste Haag-Domstol for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0437.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free