* Graff, Kasimir, tysk Astronom, f. 7. Febr. 1878 i Próchnowo, Posen, tog 1901 Doktorgraden i Berlin, blev 1909 Observator ved Hamburger-Observatoriet og er fra 1928 Professor i Astronomi ved Universitetet i Wien og Direktør for Universitets-Observatoriet sammesteds. G. har beskæftiget sig med Studier af Planeternes Overflader, som f. Eks. af Mars, og har om Planeterne bl. a. skrevet »Phys. Erforschung des Planetensystemes« (Kultur der Gegenwart [Leipzig 1921]). Med et af ham selv konstrueret Fladefotometer har G. søgt at bestemme Lysstyrkerne for Dele af Mælkevejen og har desuden udført talrige Observationer af foranderlige Stjerner og af Planeter og Kometer. Af større Bøger har G. skrevet »Grundriss der geograph. Ortsbestimmung« (Berlin og Leipzig 1914), og »Grundriss der Astrophysik« (Berlin og Leipzig 1928). Endelig har G. udsendt en ny Udgave af Scheiner's »Astrophysik« (Leipzig 1922) og sammen med R. Schorr udgivet »Newcombs Astronomie für Jedermann« (Jena 1922). J. M. V. H. Graff, L., d. 5. Febr. 1924 i Graz. Graffeneire, se Combin. Graffiti, se Palæografi. Grafitto, d. s. s. Sgrafitto. Grafton (U. S. A.), 1) (1920) 6887 Indb. - 2) 8517 Indb. Grafton (New-South Wales), (1921) 6077 Indb. Gragnano, (1925) 15598 Indb. Graham, se Charlottes Øer. * Graham-White [græ_iəm-wa^it], Claude, berømt engelsk Flyver og Flyvemaskinekonstruktør i Aarene før Verdenskrigen. F. 21. Aug. 1879. Lærte at flyve paa et Blériot Monoplan i Frankrig i 1909. Hans første store Bedrift var Flyvningen London—Manchester i Apr. 1910. Tillige med den franske Flyver Paulhan deltog han i Konkurrencen om den af Daily Mail udsatte Pris paa 10000 £ for den første Flyvning mellem disse to Byer. Til Trods for G.-W.'s glimrende udførte Flyvning gik hans Konkurrent af med Sejren. Samme Aar deltog han som Englands Repræsentant i det store internationale Gordon Bennett-Flyvestævne i Amerika og blev Nummer eet af alle deltagende Flyvere. Grundlagde efter sin Hjemkomst Graham-White Aviation Co. Deltog fra Verdenskrigens Begyndelse som aktiv Flyver, men blev i 1915 ansat som Statens Tilsynsførende ved Flyvemaskinebygningen. G.-W. har udgivet: Story of the Aeroplane (1911), The Aeroplane (1911), The Aeroplane, Past, Present and Future (1911), The Aeroplane in War (1912), The First Airways (1918). * Gram, Herred, det midterste af Haderslev Amts Herreder, grænser mod Øst til Haderslev Herred, mod Nordøst til Tyrstrup Herred og paa en kortere Strækning til Vejle Amt, mod Nordvest og Vest til Frøs Herred og mod Syd til Nørre-Rangstrup Herred samt til Aabenraa Amt. De nuværende Grænser er dog ikke helt sammenfaldende med de historiske, idet disse sidste flere Steder gaar gennem Sogne, som nu helt henregnes til de omgivende Herreder, og Gram Sogn, som Herredet har faaet Navn efter, regnes nu til Frøs Herred. Her skal imidlertid kun det nuværende »administrative« Herred betragtes. Dettes største Udstrækning er i Sydøst—Nordvest 31 km og i Sydvest—Nordøst 21 km; dets hele Areal er 337,08 km², og 1925 var der 11247 Indb. (1921: 10686, 1910: 10639), eller 33 pr. km². — Herredet hører til de tre i geologisk Henseende meget forskellige Bælter (se Artiklen sønderjyske Landsdele), og er som Følge heraf ogsaa hvad Overflade- og Jordbundsforhold angaar meget forskelligt. En mindre Del hører til Østkystens Bundmoræneland med bølgeformet Overflade og frugtbar lermuldet Jordbund, men Hovedparten fordeler sig mellem det meget uensartede Israndsbælte og Vestlandets Sletter med dettes Bakkeøer, der flere Steder, som paa Frøs Herreds og Nustrup Bakkeøer, har meget gode lermuldede Jorder, medens det omgivende Sletteland har lettere, mere eller mindre sandede Jorder, stærkest udprægede Vest for Oksenvad og i Egnen mellem Skrydstrup og Bevtoft. Herredets højeste Punkt er Pothøj (84 m) Syd for Vedsted, og Fjellumhøj paa Nustrup Bakkeø er 79 m, men i øvrigt ligger Bakketoppene for det meste mellem 40 og 60 m. Af Vandløb maa nævnes de to Hovedarme, som længere mod Vest ved deres Sammenløb danner Ribe Aa (s. d.), nemlig: Flads- eller Nørreaa (paa en Strækning ogsaa kaldet Gram Aa) og Gels- eller Sønderaa, som med deres Tilløb, hvoraf det betydeligste er Jels Aa, bidrager meget til at karakterisere Landskabet; endvidere mod Øst den mindre Tørning Aa, som udmunder i Haderslev Dam. Af Indsøer er der kun faa; mest karakteristiske er de tre Langsøer ved Jels (Over-, Midt- og Nedersø), som gennemstrømmes af Jels Aa og ligger meget smukt, til Dels omgivne af Skov. Arealets Benyttelse. Det dyrkede Areal, i alt 25845 ha, var 1925 anvendt saaledes: Kornsorter til Modenhed 11231 ha (af Vintersæden kun c. 1/6 Hvede), Rodfrugter 2866 ha, andre Høstafgrøder 64 ha, Brak 808 ha, Grønfoder, Græsning og Høslæt 10876 ha. Desuden var der til Høslæt uden for Agermarken 1509 ha (Eng, Mose, Kær o. l.). Af det øvrige Areal var ifølge den fuldstændige Optælling 1920: 431 ha Haver, Planteskoler, Hegn o. l., 261 ha Moser til Tørveskær, 2199 ha Skove og Plantager, 522 ha Hede og Lyngbakker, 1153 ha Veje, Jernbaner, Byggepladser o. l., 28 ha udyrkelig Grund og 157 ha Vandareal. — Af de vigtigste Husdyr fandtes 1925: 2584 Heste, 19096 Stkr. Hornkvæg (deraf 7505 Malkekøer) og 14922 Svin. Inddeling og Administration. G. H. omfatter 10 Sogne: Hammelev, Vedsted, Skrydstrup, Nustrup, Jegerup, Vojens, Magstrup, Sommersted, Oksenvad og Jels. Af disse hører Nustrup og Skrydstrup til Tørninglen Provsti under Ribe Stift, de øvrige til Haderslev Provsti og Stift. I verdslig Henseende hører de 9 Sogne under 89. Retskreds og 66. Politikreds med Tingsted, Dommer og Politimester i Haderslev; kun Jels Sogn hører under 90. Retskreds og 67. Politikreds med Tingsted og Dommer i Rødding og Politimester i Toftlund. — G. H. hedder i Valdemar II's Jordebog »Gramæhæreth«. M. S.