Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Graff, Kasimir - Graff, L. - Graffeneire - Graffiti - Grafitto - Grafton - Grafton - Gragnano - Graham - Graham-White, Claude - Gram
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
* Graff, Kasimir, tysk Astronom, f. 7.
Febr. 1878 i Próchnowo, Posen, tog 1901
Doktorgraden i Berlin, blev 1909 Observator ved
Hamburger-Observatoriet og er fra 1928
Professor i Astronomi ved Universitetet i Wien og
Direktør for Universitets-Observatoriet
sammesteds. G. har beskæftiget sig med Studier af
Planeternes Overflader, som f. Eks. af Mars,
og har om Planeterne bl. a. skrevet »Phys.
Erforschung des Planetensystemes« (Kultur der
Gegenwart [Leipzig 1921]). Med et af ham selv
konstrueret Fladefotometer har G. søgt at
bestemme Lysstyrkerne for Dele af Mælkevejen
og har desuden udført talrige Observationer af
foranderlige Stjerner og af Planeter og
Kometer. Af større Bøger har G. skrevet »Grundriss
der geograph. Ortsbestimmung« (Berlin og
Leipzig 1914), og »Grundriss der Astrophysik«
(Berlin og Leipzig 1928). Endelig har G. udsendt en
ny Udgave af Scheiner’s »Astrophysik« (Leipzig
1922) og sammen med R. Schorr udgivet
»Newcombs Astronomie für Jedermann« (Jena 1922).
J. M. V. H.
Graff, L., d. 5. Febr. 1924 i Graz.
Graffeneire, se Combin.
Graffiti, se Palæografi.
Grafitto, d. s. s. Sgrafitto.
Grafton (U. S. A.), 1) (1920) 6887 Indb. - 2)
8517 Indb.
Grafton (New-South Wales), (1921) 6077 Indb.
Gragnano, (1925) 15598 Indb.
Graham, se Charlottes Øer.
* Graham-White [græiəm-wa^it], Claude,
berømt engelsk Flyver og
Flyvemaskinekonstruktør i Aarene før Verdenskrigen. F. 21.
Aug. 1879. Lærte at flyve paa et Blériot
Monoplan i Frankrig i 1909. Hans første store
Bedrift var Flyvningen London—Manchester i
Apr. 1910. Tillige med den franske Flyver
Paulhan deltog han i Konkurrencen om den af
Daily Mail udsatte Pris paa 10000 £ for den
første Flyvning mellem disse to Byer. Til
Trods for G.-W.’s glimrende udførte Flyvning
gik hans Konkurrent af med Sejren. Samme Aar
deltog han som Englands Repræsentant i det
store internationale Gordon
Bennett-Flyvestævne i Amerika og blev Nummer eet af alle
deltagende Flyvere. Grundlagde efter sin
Hjemkomst Graham-White Aviation Co. Deltog fra
Verdenskrigens Begyndelse som aktiv Flyver,
men blev i 1915 ansat som Statens
Tilsynsførende ved Flyvemaskinebygningen. G.-W. har
udgivet: Story of the Aeroplane (1911), The
Aeroplane (1911), The Aeroplane, Past, Present and
Future (1911), The Aeroplane in War (1912),
The First Airways (1918).
* Gram, Herred, det midterste af Haderslev
Amts Herreder, grænser mod Øst til Haderslev
Herred, mod Nordøst til Tyrstrup Herred og
paa en kortere Strækning til Vejle Amt, mod
Nordvest og Vest til Frøs Herred og mod Syd
til Nørre-Rangstrup Herred samt til Aabenraa
Amt. De nuværende Grænser er dog ikke helt
sammenfaldende med de historiske, idet disse
sidste flere Steder gaar gennem Sogne, som
nu helt henregnes til de omgivende Herreder,
og Gram Sogn, som Herredet har faaet Navn
efter, regnes nu til Frøs Herred. Her skal
imidlertid kun det nuværende »administrative«
Herred betragtes. Dettes største Udstrækning
er i Sydøst—Nordvest 31 km og i
Sydvest—Nordøst 21 km; dets hele Areal er 337,08 km2,
og 1925 var der 11247 Indb. (1921: 10686, 1910:
10639), eller 33 pr. km2. — Herredet hører til
de tre i geologisk Henseende meget forskellige
Bælter (se Artiklen sønderjyske
Landsdele), og er som Følge heraf ogsaa hvad
Overflade- og Jordbundsforhold angaar meget
forskelligt. En mindre Del hører til Østkystens
Bundmoræneland med bølgeformet Overflade
og frugtbar lermuldet Jordbund, men
Hovedparten fordeler sig mellem det meget
uensartede Israndsbælte og Vestlandets Sletter med
dettes Bakkeøer, der flere Steder, som paa
Frøs Herreds og Nustrup Bakkeøer, har
meget gode lermuldede Jorder, medens det
omgivende Sletteland har lettere, mere eller
mindre sandede Jorder, stærkest udprægede Vest
for Oksenvad og i Egnen mellem Skrydstrup
og Bevtoft. Herredets højeste Punkt er Pothøj
(84 m) Syd for Vedsted, og Fjellumhøj paa
Nustrup Bakkeø er 79 m, men i øvrigt ligger
Bakketoppene for det meste mellem 40 og 60
m. Af Vandløb maa nævnes de to
Hovedarme, som længere mod Vest ved deres
Sammenløb danner Ribe Aa (s. d.), nemlig: Flads-
eller Nørreaa (paa en Strækning ogsaa kaldet
Gram Aa) og Gels- eller Sønderaa, som med
deres Tilløb, hvoraf det betydeligste er Jels
Aa, bidrager meget til at karakterisere
Landskabet; endvidere mod Øst den mindre
Tørning Aa, som udmunder i Haderslev Dam. Af
Indsøer er der kun faa; mest
karakteristiske er de tre Langsøer ved Jels (Over-, Midt-
og Nedersø), som gennemstrømmes af Jels Aa
og ligger meget smukt, til Dels omgivne af
Skov.
Arealets Benyttelse. Det dyrkede
Areal, i alt 25845 ha, var 1925 anvendt
saaledes: Kornsorter til Modenhed 11231 ha (af
Vintersæden kun c. 1/6 Hvede), Rodfrugter 2866
ha, andre Høstafgrøder 64 ha, Brak 808 ha,
Grønfoder, Græsning og Høslæt 10876 ha.
Desuden var der til Høslæt uden for Agermarken
1509 ha (Eng, Mose, Kær o. l.). Af det øvrige
Areal var ifølge den fuldstændige Optælling
1920: 431 ha Haver, Planteskoler, Hegn o. l.,
261 ha Moser til Tørveskær, 2199 ha Skove og
Plantager, 522 ha Hede og Lyngbakker, 1153
ha Veje, Jernbaner, Byggepladser o. l., 28 ha
udyrkelig Grund og 157 ha Vandareal. — Af
de vigtigste Husdyr fandtes 1925: 2584 Heste,
19096 Stkr. Hornkvæg (deraf 7505 Malkekøer)
og 14922 Svin.
Inddeling og Administration. G.
H. omfatter 10 Sogne: Hammelev, Vedsted,
Skrydstrup, Nustrup, Jegerup, Vojens,
Magstrup, Sommersted, Oksenvad og Jels. Af
disse hører Nustrup og Skrydstrup til Tørninglen
Provsti under Ribe Stift, de øvrige til
Haderslev Provsti og Stift. I verdslig Henseende
hører de 9 Sogne under 89. Retskreds og 66.
Politikreds med Tingsted, Dommer og
Politimester i Haderslev; kun Jels Sogn hører
under 90. Retskreds og 67. Politikreds med
Tingsted og Dommer i Rødding og Politimester i
Toftlund. — G. H. hedder i Valdemar II’s
Jordebog »Gramæhæreth«.
M. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
