* Gram, Sogn, Slots- og Stationsby samt Kirke- og Stationsbyen Gramby, i det nordlige Sønderjylland (Frøs Herred, Haderslev Amt). Den flækkelignende Slotsby ligger ved Flads- eller G. Aa, 28 km Vest for Haderslev og 19 km Østsydøst for Ribe; Slottet paa en Ø i Aaen er en trefløjet toetages Bygning, hvis ældste Del (Østfløjen) er fra 1. Halvdel af 16. Aarhundrede, Hovedfløjen (den sydlige) er opført c. 1670 af Feltmarskal Hans Schack, og Vestfløjen et Hundrede Aar senere; hele Slottet er restaureret 1903 (Arkitekt Gotfred Tvede). I Byen er endvidere Hovedgaarden »Gramgaard«, Læge, Apotek, Hotel, »Slotskroen«, Gæstgiveri, Slotsmøllen i Forbindelse med Elektricitetsværk, stort Andelsmejeri med Osteri (1925: 1035 Køer), Dampteglværk (c. 30 Arbejdere), Uldspinderi og Væveri, Filial af Tønder Landmandsbank m. m. — G. er Station paa Haderslev—Arnum—Skærbæk-Banen og Udgangspunkt for G.—Rødding-Banen (begge private). 1 km sydligere ligger Gramby, før Jernbanens Anlæg en almindelig Landsby, nu stærkt voksende Stationsby, der 1925 havde 731 Indb. (1921: 652). Her er Sognekirken (uden for Byen), Præstebolig, flere Læger, Dyrlæge, Amtssygehus, opført 1860, med 60 Senge og 1925 nyt Epidemihus; Skole med 7 Klasser (2 Realklasser); Gramby Bank, oprettet 1920, Filialer af Haderslev Amts Sparekasse og af Haderslev Bank; Andelsmejeri, Brugsforening, Hotel, flere Købmandsforretninger, Savskæreri og Træskofabrik med c. 30 Arbejdere. — Gramby er Station paa Haderslev—Arnum—Skærbæk-Banen, og der er Postkontor, Telegraf- og Telefonstation. M. S. Gram, G. W. W., d. 1. Aug. 1929. Gram, H. C. J., afgik som Professor og Overlæge 1923. Rettelse, S. 17, Sp. 1, L. 13 f. o.: tre læs: fire — L. 15 f. o.: 04 læs: 09 Gram, J. B., trak sig i 1927 paa Grund af Alder tilbage som Professor. Gram, P. Af senere Kompositioner mærkes en Symfoni, Op. 25; en Strygekvartet og en Ouverture. Siden 1918 er han Dirigent for »Dansk Koncertforening«. * Gram, Richard Severin, dansk Jurist, f. 9. Aug. 1857, Cand. jur. 1879, Dr. jur. 1889 (»Om Motivets Betydning i strafferetlig Henseende«), Justitiarius i Højesteret 1918; Afsked 1928. Har skrevet Afhandlinger i »Ugeskrift for Retsvæsen«, »Tilskueren« o. a. * Gramby (i Sønderjylland), se Art. Gram. Grammagrass, se Bouteloua. Grammol, d. s. s. Grammolekyl. Grammont, d. s. s. Geeraerdsbergen. * Gramrode, Stationsby, Horsens-Juelsminde-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet. Suppl.). Gran, Herred, Hadeland og Land Sorenskriveri, Vestoplandene Politidistrikt, Opland Fylke, (1920) 4559 Indb. Af Arealet 351 km² er 280 km² Skov, 43 km² Ager og Eng, 31 km² Ferskvand; Resten er Fjeld og Myr. Antagen Formue 1927 var 17,8 Mill. Kr. og Indtægt 2993000 Kr. M. H. Gran, 1) (1925) 59068 Indb.; 2) (1920) 17963 Indb. Gran, G. v. d. L., d. Apr. 1925. Gran, H. H. Har stadig fortsat sine Studier over Havets Fytoplankton og anses for en af de ledende Forskere paa dette Omraade; der foreligger nu en hel Række nye og værdifulde Arbejder fra hans Haand om dette Emne. I de senere Aar har han ogsaa udvidet sine Studier til det ferske Vands (Indsøers) Plankton. C. H. O. Granada, 1) Provins, 577682 Indb. (1920) eller 46 pr. km²; Hovedstaden G., 107091 Indb. (1926). Universitetet har 1760 Studerende (1926). W. P. Granada (Nicaragua), (1926) 18066 Indb. Granadilla, se Passiflora. * Granadino [-'ði-], ældre columbiansk Mønt = 1 Peso. Granalier, se granulere. Granat sprænglades nu altid med et brisant Sprængstof, i Reglen Trinitrotoluol (ofte kaldet Trotyl), og benævnes da Brisantgranat. G., sprængladte med Sortkrudt, benyttes kun til Øvelsesbrug. Under Verdenskrigen benyttede man i udstrakt Grad Brisantgranater til Skydning imod levende Maal, fordi det egentlige, hertil bestemte Projektil, Granatkardæsken (s. d.) var for kostbart og besværligt at fremstille i store Mængder, og Ledelsen af Skydningen for vanskelig for ikke rutinerede Officerer. Til nævnte Formaal forsynede man Brisantgranaten enten med et hurtigvirkende, følsomt Brandrør, der fik G. til at springe ved den svageste Berøring med Jordoverfladen, hvorved man opnaaede, at de færrest mulige Sprængstykker virkningsløst gik i Jorden, eller med et Tidsrør, der fik Brisantgranaten til at springe i Luften oven over Maalet. Den moderne Brisantgranat har som Regel en meget slank Forpart og en konisk Bagpart, for at Luftmodstanden til Fordel for Skudvidden kan blive den mindst mulige. Sprængladningen støbes i Reglen i Granatbøssen, der

Fig. 1. 15 cm Brisantgranat.