Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland (Historie) - Grækenland - Grän - Gräner, Paul - Grænge - Grænseafsætning - Grænsevinkel - Græseng - Græshoppesanger - Græshøj - Græssangere - Græssangere - Græsserne - Græsted - Græstræ - Græsuglen - Grødbyaa - Grödnerdal - Grønaa - Grønbech, V. P. - Grønbenet Snæppe - Grønbjerg - Grøndahl, F. B. - Grøndahl, O. A. - Grønderup - Grøngrøft - Grønland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forudsætning af Godkendelse ved en
Folkeafstemning. Denne fandt Sted 13. Apr. og faldt
ud til Gunst for Republikken. Konduriotis blev
midlertidig Præsident. Papanastasiu faldt i
Juli, efterfulgtes af Sofulis, denne i Oktober af
Michalakopulos. En almindelig Misfornøjelse
med Partistyret forberedte Jordbunden for det
Kup, som General Pangalos gennemførte i Juni
1925. Han tiltog sig Magten, opløste
Nationalforsamlingen, provokerede en Konflikt med
Bulgarien, der dog bilagdes ved
Folkeforbundets Indgriben, indførte Sparsommelighed i den
civile Forvaltning, men ofrede ødselt til Hær
og Flaade. Da Konduriotis Marts 1926
nedlagde Præsidentværdigheden, gennemtvang
Pangalos sit eget Valg til Præsident. Hans
despotiske Styre kuldkastedes Aug. 1926 af General
Kondylis, der erklærede at ville genoprette det
parlamentariske Styre. Efter Valgene i
November traadte Kondylis tilbage, og Zaimis
dannede en Koalitionsregering af alle de større
Partier. Koalitionsregeringen omdannedes to
Gange efter Kriser, der førte til, at først
Tsaldaris’ yderliggaaende Royalistparti, dernæst
Papanastasiu’s yderliggaaende Venstregruppe
traadte ud. Finansvanskeligheder,
Arbejdsstridigheder og Kommunistfare havde yderligere
undergravet Koalitionsstyret. Juni 1928 gik
Zaimis af, Venizelos, der var vendt tilbage,
overtog Regeringen og fik stort Flertal ved
Valgene 19. Aug. Venizelos vendte hjem fra en
paafølgende Rejse til Europas Hovedstæder,
medbringende Pagter med Italien og
Jugoslavien. Lovforslag om Oprettelse af et Senat og
dermed Overgang til Tokammersystem, blev
vedtaget og Senatsvalg afholdt 1929. I Decbr
1929 valgtes Zaimis til Præsident.
A. C.
Grækenland, Rettelse, S. 254, Sp. 1, Lin.
25 f. n.: 1864, læs: 1863; S. 257, Sp. 1, Lin. 20
f. o.: 31 læs: 30
* Grän, Probervægt.
* Gräner, Paul, tysk Musiker, f. 11. Jan.
1872 i Berlin, oprindelig Sangerdreng i
Domkoret, siden Kapelmester og Teorilærer ved
Londons Royal Academy of Music, fra 1920—24
ved Leipzigs Konservatorium; G. er en af det
moderne Tysklands mest produktive og ansete
Komponister, særlig af Operaer (»Don Juans
letztes Abenteuer«, »Byzanz« m. fl.), men
ogsaa af Symfoni, Kammermusik, Klaverstykker,
Kor og Sange.
W. B.
Grænge, Stationsby, havde 1925 289 Indb.
(1921: 201); der er Brugsforening,
Postekspedition, Telegrafstation og Telefoncentral.
M. S.
Grænseafsætning, se afsætte.
Grænsevinkel, se Brydning, Lysets,
S. 142.
Græseng, se Mose.
Græshoppesanger, se Rørsangere.
* Græshøj med Ladekær, Gaard i Nybøl
Herred. Areal 91 ha.
N. J.
Græssangere, se Græssmutter.
Græssangere, se Skrædderfugl.
Græsserne, d. s. s. Græsfamilien.
Græsted havde 1925 841 Indbyggere (1921:
857). Af Forandringer og Tilføjelser skal
nævnes: der er Læge, Dyrlæge og
Haandkøbsudsalg fra Esbønderup Apotek; Teknisk Skole,
Handelsskole, kommunal Realskole og flere
Automobilværksteder; Kommunekontor er opført
1923; Alderdomshjem er indrettet i det
tidligere Afholdshotel (skænket af Ejeren, Købmand
L. Sørensen); en Mindestøtte over faldne
Krigere fra 1848—50 og 1864 er 1914 rejst midt i
Byen. Omvendt udgaar: Afholdshotel,
Ungdomshjem, Garveri, Frugtvinfabrik, Bryggeri og
Uldstrikkeri. — G. har Postkontor og
Telegrafstation.
M. S.
Græstræ, d. s. s. Xanthorrhoea.
Græsuglen, se Ugler, S. 198.
Grødbyaa, se Bornholm.
Grödnerdal, d. s. s. Gröden.
Grønaa, se Vidaa.
Grønbech, V. P., har i kortere, men
fuldstændigere, Form fremstillet den germanske
Religionshistorie i »Illustreret
Religionshistorie«, udgivet af E. Lehmann (1924) og Ch. de
la Sanssaye, »Lehrbuch der
Religionsgeschichte«, 4.—5. Udg. (1925); dertil slutter sig
»Religionsskiftet i Norden« (1913) og »Nordiske
Myter og Sagn« (1927). Paa det religiøse Idélivs
Omraade bevægede sig en Række Forelæsninger
over Engelsk Mystik, holdte for Olaus
Petri-Stiftelsen i Uppsala (1919), samt »Religiøse
Strømninger i det 19. Aarhundrede« (1922) og
»Mystikere i Europa og Indien« (1925).
Desuden har G. oftere i Skrift og Tale taget til
Orde i større Livsspørgsmaal, som han
forstaar at give en bred og ejendommelig
Belysning, se f. Eks. »Videnskabens Stilling i
Folkelivet« (1912). (Litt.: »Indbydelsesskrift
til Kjøbenhavns Universitets Reformationsfest«
[1903]).
Edv. L.
Grønbenet Snæppe, se Klirer, S. 137.
* Grønbjerg, Stationsby,
Ringkøbing-Holstebro-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet,
Suppl.).
Grøndahl, F. B., har i de senere Aar været
bosat i London.
Grøndahl, O. A., d. 31. Decbr 1923 i
Tønsberg.
* Grønderup, Jernbaneholdeplads,
Nyborg—Faaborg-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).
* Grøngrøft, Gaard i Lundtofte Herred,
Nordvest for Graasten, solgtes 1725 fra Søgaard
Gods. Areal 158 ha.
N. J.
Grønland (hertil 1 Tavle Illustrationer).
Landets samlede Areal udgør ifølge den nyeste
Beregning (Wahl 1928) 2175600 km2, hvoraf
1833900 km2 er dækket af Indlandsisen, medens
de isfrie Kyststrækninger kun udgør 341700 km2
eller knap 1/6.
I Nord—Syd har Landet en Udstrækning af
c. 2670 km eller omtrent som fra Bergen til
Tunis, og i Øst—Vest har det mellem 71° og
79° en Udstrækning af 1050—1100 km eller som
fra Kjøbenhavn til Lyon.
Ved Indenrigsministeriets Bekendtgørelse af
10. Maj 1921 er i Henhold til kgl.
Bemyndigelse bragt til almindelig Kundskab, at hele
Landet er inddraget under de danske Kolonier
og Stationer og den danske Styrelse.
Medens hele Vestkysten ikke uden særlig
Tilladelse maa besejles af andre Skibe end de, der
udsendes af den danske Stat, er ved
Kundgørelse af 5. Juli 1924 største Delen af G.’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
