Forudsætning af Godkendelse ved en Folkeafstemning. Denne fandt Sted 13. Apr. og faldt ud til Gunst for Republikken. Konduriotis blev midlertidig Præsident. Papanastasiu faldt i Juli, efterfulgtes af Sofulis, denne i Oktober af Michalakopulos. En almindelig Misfornøjelse med Partistyret forberedte Jordbunden for det Kup, som General Pangalos gennemførte i Juni 1925. Han tiltog sig Magten, opløste Nationalforsamlingen, provokerede en Konflikt med Bulgarien, der dog bilagdes ved Folkeforbundets Indgriben, indførte Sparsommelighed i den civile Forvaltning, men ofrede ødselt til Hær og Flaade. Da Konduriotis Marts 1926 nedlagde Præsidentværdigheden, gennemtvang Pangalos sit eget Valg til Præsident. Hans despotiske Styre kuldkastedes Aug. 1926 af General Kondylis, der erklærede at ville genoprette det parlamentariske Styre. Efter Valgene i November traadte Kondylis tilbage, og Zaimis dannede en Koalitionsregering af alle de større Partier. Koalitionsregeringen omdannedes to Gange efter Kriser, der førte til, at først Tsaldaris' yderliggaaende Royalistparti, dernæst Papanastasiu's yderliggaaende Venstregruppe traadte ud. Finansvanskeligheder, Arbejdsstridigheder og Kommunistfare havde yderligere undergravet Koalitionsstyret. Juni 1928 gik Zaimis af, Venizelos, der var vendt tilbage, overtog Regeringen og fik stort Flertal ved Valgene 19. Aug. Venizelos vendte hjem fra en paafølgende Rejse til Europas Hovedstæder, medbringende Pagter med Italien og Jugoslavien. Lovforslag om Oprettelse af et Senat og dermed Overgang til Tokammersystem, blev vedtaget og Senatsvalg afholdt 1929. I Decbr 1929 valgtes Zaimis til Præsident. A. C. Grækenland, Rettelse, S. 254, Sp. 1, Lin. 25 f. n.: 1864, læs: 1863; S. 257, Sp. 1, Lin. 20 f. o.: 31 læs: 30 * Grän, Probervægt. * Gräner, Paul, tysk Musiker, f. 11. Jan. 1872 i Berlin, oprindelig Sangerdreng i Domkoret, siden Kapelmester og Teorilærer ved Londons Royal Academy of Music, fra 1920—24 ved Leipzigs Konservatorium; G. er en af det moderne Tysklands mest produktive og ansete Komponister, særlig af Operaer (»Don Juans letztes Abenteuer«, »Byzanz« m. fl.), men ogsaa af Symfoni, Kammermusik, Klaverstykker, Kor og Sange. W. B. Grænge, Stationsby, havde 1925 289 Indb. (1921: 201); der er Brugsforening, Postekspedition, Telegrafstation og Telefoncentral. M. S. Grænseafsætning, se afsætte. Grænsevinkel, se Brydning, Lysets, S. 142. Græseng, se Mose. Græshoppesanger, se Rørsangere. * Græshøj med Ladekær, Gaard i Nybøl Herred. Areal 91 ha. N. J. Græssangere, se Græssmutter. Græssangere, se Skrædderfugl. Græsserne, d. s. s. Græsfamilien. Græsted havde 1925 841 Indbyggere (1921: 857). Af Forandringer og Tilføjelser skal nævnes: der er Læge, Dyrlæge og Haandkøbsudsalg fra Esbønderup Apotek; Teknisk Skole, Handelsskole, kommunal Realskole og flere Automobilværksteder; Kommunekontor er opført 1923; Alderdomshjem er indrettet i det tidligere Afholdshotel (skænket af Ejeren, Købmand L. Sørensen); en Mindestøtte over faldne Krigere fra 1848—50 og 1864 er 1914 rejst midt i Byen. Omvendt udgaar: Afholdshotel, Ungdomshjem, Garveri, Frugtvinfabrik, Bryggeri og Uldstrikkeri. — G. har Postkontor og Telegrafstation. M. S. Græstræ, d. s. s. Xanthorrhoea. Græsuglen, se Ugler, S. 198. Grødbyaa, se Bornholm. Grödnerdal, d. s. s. Gröden. Grønaa, se Vidaa. Grønbech, V. P., har i kortere, men fuldstændigere, Form fremstillet den germanske Religionshistorie i »Illustreret Religionshistorie«, udgivet af E. Lehmann (1924) og Ch. de la Sanssaye, »Lehrbuch der Religionsgeschichte«, 4.—5. Udg. (1925); dertil slutter sig »Religionsskiftet i Norden« (1913) og »Nordiske Myter og Sagn« (1927). Paa det religiøse Idélivs Omraade bevægede sig en Række Forelæsninger over Engelsk Mystik, holdte for Olaus Petri-Stiftelsen i Uppsala (1919), samt »Religiøse Strømninger i det 19. Aarhundrede« (1922) og »Mystikere i Europa og Indien« (1925). Desuden har G. oftere i Skrift og Tale taget til Orde i større Livsspørgsmaal, som han forstaar at give en bred og ejendommelig Belysning, se f. Eks. »Videnskabens Stilling i Folkelivet« (1912). (Litt.: »Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Reformationsfest« [1903]). Edv. L. Grønbenet Snæppe, se Klirer, S. 137. * Grønbjerg, Stationsby, Ringkøbing-Holstebro-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Grøndahl, F. B., har i de senere Aar været bosat i London. Grøndahl, O. A., d. 31. Decbr 1923 i Tønsberg. * Grønderup, Jernbaneholdeplads, Nyborg—Faaborg-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). * Grøngrøft, Gaard i Lundtofte Herred, Nordvest for Graasten, solgtes 1725 fra Søgaard Gods. Areal 158 ha. N. J. Grønland (hertil 1 Tavle Illustrationer). Landets samlede Areal udgør ifølge den nyeste Beregning (Wahl 1928) 2175600 km², hvoraf 1833900 km² er dækket af Indlandsisen, medens de isfrie Kyststrækninger kun udgør 341700 km² eller knap 1/6. I Nord—Syd har Landet en Udstrækning af c. 2670 km eller omtrent som fra Bergen til Tunis, og i Øst—Vest har det mellem 71° og 79° en Udstrækning af 1050—1100 km eller som fra Kjøbenhavn til Lyon. Ved Indenrigsministeriets Bekendtgørelse af 10. Maj 1921 er i Henhold til kgl. Bemyndigelse bragt til almindelig Kundskab, at hele Landet er inddraget under de danske Kolonier og Stationer og den danske Styrelse. Medens hele Vestkysten ikke uden særlig Tilladelse maa besejles af andre Skibe end de, der udsendes af den danske Stat, er ved Kundgørelse af 5. Juli 1924 største Delen af G.'s