Seminarieskolen (ejes og drives af Staten, men optager Børnene fra et af Byens Distrikter). Den tyske Folkeskole og den tyske Mellemskole benytter Frederiksskolen og Vilhelmineskolen. Statsseminariet, oprettet 1884, idet den danske Afdeling af Tønder Seminarium flyttedes til H. og efterhaanden fik flere Udvidelser; 1920 overtog den danske Stat Bygningen, som istandsattes og udsmykkedes; Seminariet og Seminarieskolen (se ovenfor) har 1 Forstander og 12 Lærere; dets Bibliotek omfatter c. 6500 Bind, hvoraf c. 4000 Bind fra den tyske Tid. - Teknisk Skole, opført 1922 (Arkitekt Gram), har 19 Lærere og c. 350 Elever; Handelsskolen, oprettet 1920, benytter Lokaler i andre Skoler og har c. 200 Elever. En tysk Privatskole er oprettet 1925. — H. Museum stiftet 1887 med egen Bygning fra 1915; paa en 3,5 ha stor Grund er indrettet Frilandsmuseum med 4 typiske gamle Bygninger fra 17. Aarhundrede; Folkebiblioteket for H. By og Amt, indviet 1921, er en selvejende Institution med egen Bygning, hvori ogsaa Læsesale, og c. 9000 Bind. Teatret, opført 1872, har 500 Siddepladser. Andre offentlige Bygninger. Raadhuset, ombygget 1855 (Arkitekt Winstrup) og udvidet 1897 og 1910—11; Amtshuset, opført 1892 (Arkitekt Ingelroth), benyttes af Amtsraadet, Domæneforvaltningen og den kommunale Sparekasse. Bispegaarden, opført 1922—24 (Arkitekt Brummer); Amtmandsboligen (»Amtsgaarden«), antagelig opført i sidste Halvdel af 18. Aarhundrede af Amtmand Klingenberg; By- og Herredsretten; Arresthuset, opført 1887, overtaget af Amtet 1922, har Plads til 33 Arrestanter. Kasernen, en stor og meget dominerende beliggende Bygning, opført 1885—86; Gasværket, anlagt af Kommunen 1856—57, ombygget 1896; Elektricitetsværk, anlagt 1900—01; Vandværk, Brandstation, Politistation, Eksportstalde, opførte 1921, og ved disse kommunalt Slagtehus, opført 1924—25; Statsbanegaarden og 2 Amtsbanestationer; Toldbygningen, opført 1911—12 (Arkitekt Gram); Hovedposthuset, opført 1866 og flere Gange udvidet, desuden et Postkontor i private Lokaler; Telegraf- og Telefonstation i Handelsbankens Bygning. — Af andre Bygninger kan nævnes: H. Bank, opført 1914—15 (Arkitekt Gram), Handelsbanken (1924), Høppners Hotel (1760), Hotel Royal (Midten af 18. Aarhundrede); Højskolehjemmet med det danske Forsamlingshus. — Foreninger. »Harmonien«, den ældste danske Forening i H. stiftet 1844, har egen Bygning med stor gammel Have; Handelsforeningen, stiftet 1844, og Haandværkerforeningen (1857) har begge Lokaler i »Harmonien«; »Bürgerverein« (stiftet 1838) er nu udelukkende tysk. Sanitære og humanitære Indretninger. Det kommunale Sygehus, opført 1894—95 og udvidet 1910—11, har 70 Senge; H. Amts Sygehus (72 Senge), er opført 1840 som Stiftelse, senere udvidet og 1891 overtaget af Amtet; Alderdomshjemmet (privat Stiftelse) med Plads for 12 gamle Mænd; Hertug Hans' Hospital, oprettet 1569 af Hertug Hans den Ældre, har nu en Formue af henimod 200000 Kr. og giver 25 Personer fri Bolig m. m.; i Hospitalet er ogsaa Kirke. Cathrine-Hjemmet, Alderdomshjem stiftet 1896 af Godsejer I. M. Clausen, Bygning opført 1896—97 (Arkitekt Voigt, Kiel), Kapitalformue c. 150000 Kr., der er 22 Friboliger (hvoraf 20 for gifte) for »værdige trængende Borgere fra H., deres Hustruer og Enker«; endvidere Mathias Hægers Friboliger, stiftet 1870 (2 Huse); Svende- og Gæstehjemmet, oprettet 1887, har egen Bygning med Plads for 38 liggende Gæster. Af Børneasyler: Gammel-H. Asyl med ny Bygning fra 1923 (Arkitekt Thorsbøl); Cathrineasylet, oprettet 1865, er 1923 omdannet til Børnehave; »Det sønderjydske Fonds Børnehjem« oprettedes 1922 og ejes af Fondet, der aarlig yder 6200 Kr., ligesom det faar Statstilskud; der er Plads for 25 Børn. — Lystanlæg og Mindesmærker. Foruden nogle mindre Anlæg i Byen er der Nord for denne, omkring den gamle Koldingvej, et skovbevokset Areal (1,6 ha), og Vest for Byen den meget fremtrædende skovbevoksede Bakke »Bøghoved« (c. 3 ha) med Pavillon og Skydeplads; endvidere er der paa Halvøen i H. Dam 1922 anlagt et Lystanlæg med kommunal Badeanstalt. Paa Naffet er 1892 rejst en Obelisk for Byens Velgører, Hertug Hans den Ældre; hvorimod Zinkstatuen af Kejser Wilhelm I og Mindestenen over de i Krigen 1848—50 faldne Slesvig-Holstenere er fjernet. Erhvervsforholdene er nu omtrent som i andre danske Byer af lignende Størrelse. Det omgivende, for en stor Del meget gode Opland har ved de mange Amtsbaner en let Forbindelse med Byen, som ogsaa ved Genforeningen har faaet forskellige Fordele; hertil kommer Udbedringen af Havnen og Sejlløbet til denne, som atter har fremkaldt en betydelig Skibsfart. — Af større Fabrikker og industrielle Anlæg skal nævnes: M. Hansen's Tobaksfabrik, grundlagt 1815, c. 45 Arbejdere; J. C. Haugaard's Vogn- og Karrosserifabrik, grundlagt 1849; N. Jürgensen's Byggeforretning (1865), c. 130 Arbejdere; S. C. Fuglsang's Bryggeri (1865), »H. Klædefabrik« (1872) c. 50 Arbejdere; »H. Slotsvandmølle«, A/S. 1889, c. 20 Arbejdere; A/S. »Hansborg« Savværk og Tømmerhandel (1901), c. 20 Arbejdere; endvidere Mælkefabrikken »H.«, et Kafferisteri, Koopmann's Svineslagteri, Centralmejeriet og A/S. »H. Dampteglværk«. Af de betydeligste Handelsvirksomheder: Paul Christensen og Søn's Byggematerialer en gros (1833), R. Bek »H. Maskinhandel« (1855) og N. Lundbeck Jern, Staal, Automobiler m. m. (1865). — Af Pengeinstitutter: H. Bys Spare- og Laanekasse, oprettet 1819, Sparekassen for H. Bys Omegn (1856), H. Bank (1875), »Haderslebener Creditbank« (1875), H. Amts Sparekasse (1902), Filial af Kjøbenhavns Handelsbank, Sønderjyllands Kreditforening (1920). — Havn og Skibsfart. Havnen har nu en Dybde af 3,5—6,5 m med en Bolværkslængde af 910 m. 1926 indgik fra Indlandet 2075 Skibe med tilsammen 31373 t Ladning og fra Udlandet 345 med 73148 t Ladning; samme Aar udgik til Indlandet 1979 Skibe me4 25951 t Ladning og til Udlandet 422 med 12464 t Ladning. Den hjemmehørende Handelsflaade bestod samme Aar af 7 Skibe (paa mindst 20 Reg. Tons) med tilsammen 7373 Reg Tons.