Finansielle Forhold. Kommunens Indtægter og Udgifter var 1925—26 henholdsvis 2,292 og 1,698 Mill. Kr.; dens Formue og Gæld ved Aarets Udgang henholdsvis 9,121 og 5,852 Mill. Kr. Ved Vurderingen til Ejendomsskyld for 1927 i H. Købstad var hele Summen 50,204 Mill. Kr., hvoraf 12,984 Mill. Grundværdi; samme Aar var Bygningsassurancen 63,381 Mill. Kr. — Administration, Embedsmænd m. m. Købstaden omfatter 2 Pastorater (H. Frue og Gammel H.) under H. Provsti og Stift. I verdslig Henseende hører den til 89. Retskreds (H. Købstad og Herred, Gram og en Del af Tyrstrup Herreder) med Tingsted i H., og til 66. Politikreds (samme Omraade); endvidere til H. Lægekreds, de sønderjyske Amters 1. Folketings-Opstillingskreds (Valgsted i H.), 5. Landstingskreds og 7. Udskrivningskreds (109. Lægd), H. Skatte- og H. Vurderingskreds. Byen er Sæde for Biskoppen over H. Stift, Stiftamtmanden (tillige Amtmand over H. Amt), Stiftsprovsten (tillige Provst i H. Provsti og Sognepræst til Gammel-H. Kirke), Amtsforvalteren, Amtslægen, 2 Dommere og Politimesteren, Amtslandinspektøren og Amtsskolekonsulenten. H. er Garnisonssted for 3. og 22. Bataillon, og der er svensk og finsk Konsulat. — Byraadet bestaar af i alt 19 Medlemmer, hvoraf 5 danner en Magistrat, heri indbefattet den folkevalgte Borgmester som Formand for begge. Forbindelser. Ved Statsbanen til Vojens (aabnet 1866) staar H. i Forbindelse med den østjyske Længdebane. Desuden er Byen Udgangspunkt for de private Amtsbaner H.—Christiansfeld, H.—Aarøsund, H.—Ustrup—Over Jerstal—Toftlund—Arnum—Skærbæk, H.—Vojens—Gram—Arnum—Rødding og H.—Skodborg, alle aabnede i Tiden 1899—1911. Der er regelmæssig Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn, Hamburg, Flensborg og Sønderborg. — Nationale Forhold. Indtil Midten af 15. Aarhundrede var Sproget udelukkende dansk, men efterhaanden vandt Tysk mere og mere Indpas, baade i det offentlige Liv og blandt de højere Klasser, medens den jævne Befolkning dog vedblivende talte Dansk. Ved det tyske Valg 1867 afgaves der 918 danske Stemmer mod 645 tyske, men det tyske Tryk havde allerede 1886 bragt det danske Stemmetal ned til 309 mod 722 tyske. Imidlertid gik Danskheden atter frem, saaledes at der ved Valget 1912 faldt 777 danske Stemmer mod 1141 tyske, og da Trykket var ophørt, afgaves ved Afstemningen 1920 4006 Stemmer for Danmark og 2164 for Tyskland; ved Folketingsvalget 1924 var der 2537 danske, 1055 tyske og 1638 socialistiske Stemmer. (Af den nyere Litt. maa særlig fremhæves: Trap, »Danmark«, 4. Udgave, 9. Bind, som giver en fyldig almindelig Beskrivelse af H. og en omfattende Fortegnelse over den specielle Litteratur). M. S. * Haderslev Amt, det nordligste og største af de sønderjyske Amter, grænser mod Nord til Vejle Amt og til Ribe Amt, hvor Kongeaaen for største Delen danner Grænsen; mod Vest til Ribe og Tønder Amter, mod Syd til Aabenraa Amt og mod Øst til Lille Bælt. Til Amtet hører Øerne Aarø, Aarø Kalv og Linderum i Lille Bælt samt Kalø i Genner Fjord. Østkysten har flere Indskæringer, saaledes ved Nordgrænsen Hejlsminde, ved Sydgrænsen Genner Fjord og derimellem den lange, smalle Haderslev Fjord; skønt Afstanden mellem nævnte Yderpunkter kun er 26 km, er Amtets hele Kystlinie dog 107 km. Amtets største Udstrækning er fra Østsydøst til Vestnordvest 57 km og i Syd—Nord 41 km; dets hele Areal er 1351,0 km², og 1925 var der 59200 Indb. (1921: 56255, 1910: 56156, 1860: 50689), heraf Landdistrikterne 1337,9 km² med 44201 Indb. (1921: 42513, 1910: 42470, 1860: 41996); Befolkningstætheden er saaledes 44 og 33 pr. km² henholdsvis for Amtet som Helhed og i dettes Landdistrikter. — Om geologiske og Overfladeforhold se Artiklen sønderjyske Landsdele. Arealets Benyttelse. Jordbundens Beskaffenhed er i H. A. meget forskellig; medens en stor Del tilhører det meget frugtbare Østland, er mod Vest de til Dels ogsaa meget gode Bakkeøer omgivne af mere eller mindre magert Sletteland. Det dyrkede Areal omfattede 1927 99677 ha og anvendtes saaledes: Kornsorter til Modenhed 45638 ha (Forholdet mellem Hvede- og Rugareal omtrent som 4:5); Rodfrugter 12825 ha (hvoraf over Halvdelen Kaalrabi og c. 1/11 Sukkerroer); andre Høstarealer 903 ha, Brak 1574 ha, Grønfoder, Græsning, Høslæt o. l. 38737 ha. Desuden var der til Høslæt uden for Agermarken (Enge, Moser, Kær o. l.) 7033 ha. Af det øvrige Areal fandtes ved Tællingen 1920 (den sidste fuldstændige): 1978 ha Haver, Planteskoler, Hegn o. l., 850 ha Mose til Tørveskær, 8000 ha Skov og Plantage, 2690 ha Hede og Lyngbakker, 4528 ha Vej, Jernbane, Byggepladser o. l., 213 ha udyrkelig Grund og 3742 ha Vandareal. — Af de vigtigste Husdyr var der 1927: 12887 Heste, 89789 Stkr. Hornkvæg (heraf 38449 Malkekøer, 1515 Tyre, 8261 Stude og 41564 Stkr. Ungkvæg og Kalve) og 104801 Svin. — Ved Vurderingen til Ejendomsskyld for 1927 fandtes i H. A. følgende Fordeling af Jorden: 210 større Gaarde (12 Tdr. Hartkorn og derover) med tilsammen 3983 Tdr. Hartkorn og 21591 ha (5,4 ha pr. Td. Hartkorn), Vurderingssum 30,494 Mill. Kr., hvoraf 20,887 Mill. Kr. Grundværdi, Bygningsassurance 21,847 Mill. Kr.; 2179 Bøndergaarde (1—12 Tdr. Hartkorn) med 7811 Tdr. Hartkorn og 81296 ha (10,4 ha pr. Td. Hartkorn), Vurderingssum 83,853 Mill. Kr., hvoraf 51,200 Mill. Kr. Grundværdi, Bygningsassurance 76,728 Mill. Kr.; 2085 Landbrugshuse (under 1 Td. Hartkorn), med 904 Tdr. Hartkorn og 19647 ha (21,7 ha pr. Td. Hartkorn), Vurderingssum 20,363 Mill. Kr., hvoraf 8,862 Mill. Kr. Grundværdi, Bygningsassurance 27,077 Mill. Kr. Inddeling og Administration. H. A. bestaar af Købstaden Haderslev, Flækken Christiansfeld samt de 5 Herreder: Tyrstrup, Haderslev, Gram, Frøs og Nørre-Rangstrup med tilsammen 41 Sognekommuner og Købstadlanddistrikter og 42 Kirkesogne. Det hører dels til Haderslev og dels til Ribe Stift, udgør 1 Amtsstuedistrikt, 1 Amtslæge- og Lægekreds, 1 Skyldkreds med 5 Vurderingskredse (Haderslev, Gammel-Haderslev, Christiansfeld, Rødding og Toftlund) og er delt i 3 Skattekredse: Haderslev, Christiansfeld, Frøs og Nørre-Rangstrup