Herreders. Endvidere hører det til 7. Udskrivningskreds, 5. Landstingskreds og til de sønderjyske Amters Folketings-Storkreds, i hvilken det danner 1. og 7. Opstillingskreds med Valgsteder henholdsvis i Haderslev og i Rødding. — I Henseende til Rets- og Politivæsen hører Amtet under 3 forskellige Retskredse og ligeledes 3 Politikredse, nemlig: 89. Retskreds (Haderslev Købstad og Herred, Gram og en Del af Tyrstrup Herred) med Tingsted i Haderslev. Kredsen danner tillige 66. Politikreds (Haderslev), 90. Retskreds (Frøs Herred og en Del af Kalvslund Herred) med Hovedtingsted i Rødding og Bitingsted i Ribe for 2 Sogne, som ogsaa hører under 65. Politikreds (Ribe), medens den øvrige Retskreds udgør en Del af 67. Politikreds i Toftlund. 91. Retskreds (Nørre-Rangstrup og Hviding Herreders [sidstnævnte i Tønder Amt]) med Hovedtingsted i Toftlund og Bitingsted i Ribe for 3 Sogne, som ogsaa hører under 65. Politikreds (Ribe), den øvrige Retskreds derimod under 67. Politikreds (Toftlund). — Angaaende Jernbaneforbindelser, se Artiklen Haderslev. Historisk. Det nuværende H. A. er omtrent sammenfaldende med Middelalderens »Barwithsyssel«, men senere har det ogsaa omfattet en Del af »Ellumsyssel« (Hviding Herred), og strakte sig da tværs over hele Halvøen og begrænsedes mod Nord af Kolding Fjord og Kongeaa. Fra henimod Aar 1500 bestod det af de to Len: Haderslev og Tørning, som først i 17. Aarhundrede blev samlede. Ved Hertugdømmernes Deling 1490 tilfaldt Haderslev Len Hertug Frederik, og 1494 købte Kong Hans Tørning Len af Brødrene Ahlefeldt. Ved Delingen 1544 fik Kong Frederik I's yngste Søn Hans (den Ældre) begge Len, og efter dennes Død 1580 gik de over til den kongelige Del, hvorefter Kongerne Frederik II og Christian IV udkøbte næsten alle de mange besiddende Adelsmænd. I de følgende Aarhundreder foregik kun enkelte mindre Ændringer i Amtets Omraade, men ved Freden i Wien 1864 afgaves som Erstatning for Rømø og de kongerigske Enklaver mod Vest de slesvigske Dele af Seem og Vester-Vedsted Sogne og mod Øst den nordlige Del af Tyrstrup Herred (»de 8 Sogne«) til Danmark, og da Amtet 1867 omdannedes til den preussiske »Haderslev Kreds«, overgik Rømø til »Tønder Kreds«. Efter Genforeningen 1920 udskiltes endelig Hviding Herred og indlemmedes i Tønder Amt. (Af Litt. skal nævnes: J. Nissen, »H. A. En statistisktopografisk Fremstilling« [Haderslev 1840]; P. Lauridsen, »Bidrag til H. A.'s Historie og Beskrivelse« i »Sønderjyske Aarbøger« 1890—91; Trap, »Danmark«, 4. Udgave, 9. Bind). M. S. * Haderslev Herred omfatter Egnene om Haderslev Fjord og Dam. Det grænser mod Syd og Øst til Lille Bælt mellem Genner Fjord og Avne Vig, mod Nord til Tyrstrup Herred, hvor Sillerup Bæk til Dels danner Grænsen; mod Vest til Gram Herred og paa en kort Strækning mod Sydvest til Aabenraa Amt, hvor Hoptrup Bæk delvis danner Grænsen. Til Herredet hører Aarø med de andre af Amtets Smaaøer. Bortset fra Øerne er dets største Udstrækning i Syd—Nord 21 km og i Øst—Vest 19 km. Hele Arealet (uden Haderslev Købstad) er 252,72 km², og i 1925 var der 9170 Indb. (1921: 8892, 1910: 8995), eller 37 pr. km². Herredet tilhører i det væsentlige Østkystens bølgeformede Bundmoræneland; kun det nordvestlige Hjørne er ret højtliggende (til Dels over 60 m), og her ligger dets højeste Punkt (77 m) ved Bramdrup; ligeledes det Nord for Fjorden liggende Bakkedrag med Aastrup Høj (72 m). Ved Kysten er der en Del Klintdannelse, højest ved Halkhoved (26 m). Vandløbene er kun mindre Bække; af Søer er Haderslev Dam den største (264 ha) og ved et kort Vandløb forbundet med Fjorden, som den egentlig er en Fortsættelse af; Slivsø og Bankel er oprindelig Vige, som er afskaarne fra Havet; endelig kan nævnes den lille Grarup Sø. Jorderne er for største Delen lermuldede og frugtbare, og navnlig gælder dette Landet Syd for Fjorden (Haderslev Næs), hvor der findes Jord som i Landets bedste Egne. Arealets Benyttelse. Af det dyrkede Areal, i alt 18961 ha, var Anvendelsen 1925 saaledes: Kornsorter til Modenhed 9102 ha (over 2/3 af Vintersæden Hvede), Rodfrugter 2435 ha, andre Høstafgrøder 316 ha, Brak 566 ha, Grønfoder, Græsning og Høslæt 6542 ha; desuden var der til Høslæt uden for Agermarken 423 ha (Eng, Mose, Kær o. l.). Af det øvrige Areal var ifølge den fuldstændige Optælling 1920: 472 ha Haver, Planteskoler, Hegn o. l., 76 ha Moser til Tørveskær, 1927 ha Skove og Plantager, 34 ha Hede og Lyngbakker, 26 ha udyrkelig Grund, 865 ha Veje, Jernbaner, Byggepladser o. l. og 3061 ha Vandareal. Af de vigtigste Husdyr fandtes der 1925: 2284 Heste, 16348 Stkr. Hornkvæg (deraf 7096 Malkekøer) og 14811 Svin. Herredet hører til Haderslev Provsti (Haderslev Stift); i verdslig Henseende til 89. Retskreds og 66. Politikreds med Tingsted, Dommer og Politimester i Haderslev. Det omfatter 10 Sogne: Moltrup, Aastrup, Vonsbæk, Øsby, Halk-Grarup, Stamp, Vilstrup, Hoptrup og Gammel-Haderslev Kommune. — I Valdemar II's Jordebog hedder det Hatherslefhæreth. M. S. * Haderslev Stift, som oprettedes 1922, strækker sig langs Sønder- og Nørrejyllands Østkyst fra Rigsgrænsen i Syd til Horsens Fjord i Nord og grænser mod Vest til Ribe Stift og mod Nord til Aarhus Stift. Det omfatter hele Aabenraa og Sønderborg Amter, den østlige Del af Haderslev Amt og Vejle Amt undtagen Nørvang—Tørrild Herreders vestre Provsti, i alt 3471 km² med 259730 Indb. (1925). I Stiftet er der følgende 7 Provstier: Aabenraa, Sønderborg, Haderslev, Brusk og Nørre Tyrstrup Herreders, Elbo, Holmans og Jerlev Herreders, Bjerge og Hatting Herreders samt Nørvang—Tørrild Herreders østre; tilsammen med 113 Pastorater og 145 Kirkesogne. Stiftamtmanden, Biskoppen og Stiftsprovsten har Bolig i Haderslev. M. S. * Hadfield ['hädfi.£d], Robert Abbot, Sir, engelsk Metallurg, f. 29. Novbr 1859, banebrydende paa Specialstaalomraadet; paaviste, at Manganstaal faar nye Egenskaber, naar Manganmængden overstiger 7 1/2 %; opfandt