Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haderslev Amt - Haderslev Herred - Haderslev Stift - Hadfield, Robert Abbot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Herreders. Endvidere hører det til 7.
Udskrivningskreds, 5. Landstingskreds og til de
sønderjyske Amters Folketings-Storkreds, i hvilken
det danner 1. og 7. Opstillingskreds med
Valgsteder henholdsvis i Haderslev og i Rødding. —
I Henseende til Rets- og Politivæsen hører
Amtet under 3 forskellige Retskredse og ligeledes
3 Politikredse, nemlig: 89. Retskreds
(Haderslev Købstad og Herred, Gram og en Del af
Tyrstrup Herred) med Tingsted i Haderslev.
Kredsen danner tillige 66. Politikreds
(Haderslev), 90. Retskreds (Frøs Herred og en Del af
Kalvslund Herred) med Hovedtingsted i
Rødding og Bitingsted i Ribe for 2 Sogne, som
ogsaa hører under 65. Politikreds (Ribe), medens
den øvrige Retskreds udgør en Del af 67.
Politikreds i Toftlund. 91. Retskreds
(Nørre-Rangstrup og Hviding Herreders [sidstnævnte i
Tønder Amt]) med Hovedtingsted i Toftlund og
Bitingsted i Ribe for 3 Sogne, som ogsaa hører
under 65. Politikreds (Ribe), den øvrige
Retskreds derimod under 67. Politikreds (Toftlund).
— Angaaende Jernbaneforbindelser, se Artiklen
Haderslev.
Historisk. Det nuværende H. A. er
omtrent sammenfaldende med Middelalderens
»Barwithsyssel«, men senere har det ogsaa
omfattet en Del af »Ellumsyssel« (Hviding Herred),
og strakte sig da tværs over hele Halvøen og
begrænsedes mod Nord af Kolding Fjord og
Kongeaa. Fra henimod Aar 1500 bestod det af
de to Len: Haderslev og Tørning, som først i
17. Aarhundrede blev samlede. Ved
Hertugdømmernes Deling 1490 tilfaldt Haderslev Len
Hertug Frederik, og 1494 købte Kong Hans
Tørning Len af Brødrene Ahlefeldt. Ved
Delingen 1544 fik Kong Frederik I’s yngste Søn
Hans (den Ældre) begge Len, og efter dennes
Død 1580 gik de over til den kongelige Del,
hvorefter Kongerne Frederik II og Christian
IV udkøbte næsten alle de mange besiddende
Adelsmænd. I de følgende Aarhundreder
foregik kun enkelte mindre Ændringer i Amtets
Omraade, men ved Freden i Wien 1864
afgaves som Erstatning for Rømø og de
kongerigske Enklaver mod Vest de slesvigske Dele
af Seem og Vester-Vedsted Sogne og mod Øst
den nordlige Del af Tyrstrup Herred (»de 8
Sogne«) til Danmark, og da Amtet 1867
omdannedes til den preussiske »Haderslev Kreds«,
overgik Rømø til »Tønder Kreds«. Efter
Genforeningen 1920 udskiltes endelig Hviding
Herred og indlemmedes i Tønder Amt. (Af Litt.
skal nævnes: J. Nissen, »H. A. En
statistisktopografisk Fremstilling« [Haderslev 1840]; P.
Lauridsen, »Bidrag til H. A.’s Historie og
Beskrivelse« i »Sønderjyske Aarbøger«
1890—91; Trap, »Danmark«, 4. Udgave, 9. Bind).
M. S.
* Haderslev Herred omfatter Egnene om
Haderslev Fjord og Dam. Det grænser mod
Syd og Øst til Lille Bælt mellem Genner Fjord
og Avne Vig, mod Nord til Tyrstrup Herred,
hvor Sillerup Bæk til Dels danner Grænsen;
mod Vest til Gram Herred og paa en kort
Strækning mod Sydvest til Aabenraa Amt, hvor
Hoptrup Bæk delvis danner Grænsen. Til
Herredet hører Aarø med de andre af Amtets
Smaaøer. Bortset fra Øerne er dets største
Udstrækning i Syd—Nord 21 km og i Øst—Vest
19 km. Hele Arealet (uden Haderslev Købstad)
er 252,72 km2, og i 1925 var der 9170 Indb.
(1921: 8892, 1910: 8995), eller 37 pr. km2.
Herredet tilhører i det væsentlige Østkystens
bølgeformede Bundmoræneland; kun det
nordvestlige Hjørne er ret højtliggende (til Dels
over 60 m), og her ligger dets højeste Punkt
(77 m) ved Bramdrup; ligeledes det Nord for
Fjorden liggende Bakkedrag med Aastrup Høj
(72 m). Ved Kysten er der en Del
Klintdannelse, højest ved Halkhoved (26 m).
Vandløbene er kun mindre Bække; af Søer er
Haderslev Dam den største (264 ha) og ved et
kort Vandløb forbundet med Fjorden, som den
egentlig er en Fortsættelse af; Slivsø og
Bankel er oprindelig Vige, som er afskaarne fra
Havet; endelig kan nævnes den lille Grarup Sø.
Jorderne er for største Delen lermuldede og
frugtbare, og navnlig gælder dette Landet Syd
for Fjorden (Haderslev Næs), hvor der findes
Jord som i Landets bedste Egne. Arealets
Benyttelse. Af det dyrkede Areal, i alt
18961 ha, var Anvendelsen 1925 saaledes:
Kornsorter til Modenhed 9102 ha (over 2/3 af
Vintersæden Hvede), Rodfrugter 2435 ha, andre
Høstafgrøder 316 ha, Brak 566 ha, Grønfoder,
Græsning og Høslæt 6542 ha; desuden var der
til Høslæt uden for Agermarken 423 ha (Eng,
Mose, Kær o. l.). Af det øvrige Areal var ifølge
den fuldstændige Optælling 1920: 472 ha Haver,
Planteskoler, Hegn o. l., 76 ha Moser til
Tørveskær, 1927 ha Skove og Plantager, 34 ha Hede
og Lyngbakker, 26 ha udyrkelig Grund, 865 ha
Veje, Jernbaner, Byggepladser o. l. og 3061
ha Vandareal. Af de vigtigste Husdyr
fandtes der 1925: 2284 Heste, 16348 Stkr.
Hornkvæg (deraf 7096 Malkekøer) og 14811 Svin.
Herredet hører til Haderslev Provsti
(Haderslev Stift); i verdslig Henseende til 89.
Retskreds og 66. Politikreds med Tingsted,
Dommer og Politimester i Haderslev. Det omfatter
10 Sogne: Moltrup, Aastrup, Vonsbæk, Øsby,
Halk-Grarup, Stamp, Vilstrup, Hoptrup og
Gammel-Haderslev Kommune. — I Valdemar
II’s Jordebog hedder det
Hatherslefhæreth.
M. S.
* Haderslev Stift, som oprettedes 1922,
strækker sig langs Sønder- og Nørrejyllands
Østkyst fra Rigsgrænsen i Syd til Horsens
Fjord i Nord og grænser mod Vest til Ribe
Stift og mod Nord til Aarhus Stift. Det
omfatter hele Aabenraa og Sønderborg Amter, den
østlige Del af Haderslev Amt og Vejle Amt
undtagen Nørvang—Tørrild Herreders vestre
Provsti, i alt 3471 km2 med 259730 Indb. (1925).
I Stiftet er der følgende 7 Provstier:
Aabenraa, Sønderborg, Haderslev, Brusk og
Nørre Tyrstrup Herreders, Elbo, Holmans og
Jerlev Herreders, Bjerge og Hatting Herreders
samt Nørvang—Tørrild Herreders østre;
tilsammen med 113 Pastorater og 145 Kirkesogne.
Stiftamtmanden, Biskoppen og Stiftsprovsten
har Bolig i Haderslev.
M. S.
* Hadfield [’hädfi.£d], Robert Abbot,
Sir, engelsk Metallurg, f. 29. Novbr 1859,
banebrydende paa Specialstaalomraadet; paaviste, at
Manganstaal faar nye Egenskaber, naar
Manganmængden overstiger 7 1/2 %; opfandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
