Helene. Rettelse, S. 173, Sp. 1, L. 27 f. o.: Klytaimnestra læs: Klytaimestra Helenius-Seppälä, M. O., d. 1920. Helensburgh, (1927) 10080 Indb. Helfferich, K., d. 23. Apr. 1924. I sin sidste Tid ivrig »tysk-national« Politiker og Modstander af Opfyldelsespolitiken. H. J-n. Helfreich, F., d. 12. Febr 1927 i Würzburg. Helgasjön, se Småland. Helgason, J. En sammenfattende Fremstilling af Islands Kirkehistorie er: »Kristnisaga Islands« (1925); paa Dansk har han udgivet »Islands Kirke« (1922). (1925). »Fra Islands Dæmringstid 1918«. F. J. Helgeland, se Haalogaland. Helgenæs Sogn er 2201 ha og havde 1925 789 Indb. (1921: 758). Helgesen, Helga, fratraadte 1. Oktbr 1925 sin Stilling som »Statens Inspektør for Skolekøkkener«, idet Stillingen samtidig blev inddraget. Wt. K. Helgoland, (1925) 2585 Indb. Et af de største Badesteder ved Nordsøen. H. besøgtes 1925 af 32700 Badegæster. 1907 oprettedes en seismologisk Station, og 1921 oprettedes »Deutsche wissenschaftliche Kommission für Meeresforschung«. Under Verdenskrigen overførtes H.s civile Befolkning til Fastlandet. 28. Aug. 1914 udkæmpedes her et Søslag mellem engelske og tyske Flaadeafdelinger. Tyskerne mistede 3 lette Krydsere, en Destroyer, 63 Officerer og 649 Mand. Englændernes Tab var 35 Mand. H.'s stærke Fæstningsanlæg er nu ifølge Versaillestraktatens Bestemmelser demolerede. M. H-n. Helgøy, Herred, Lyngen Sorenskriveri, Tromsø Politidistrikt, Troms Fylke, (1920) 1411 Indb. Antagen Formue 1927 var 1,1 Mill. Kr. og Indtægt 513822 Kr. M. H. Helhoveder, d. s. s. Havmus. heliarisk, d. s. s. heliakisk. Heling, se Saar. Heliodor, se Pneumatikere. Heliograf, se (ogsaa) Telegraf, S. 184. Helioporidæ, se (ogsaa) Octactinia, S. 384. Heliotinto-Tryk, d. s. s. Mezzotintotryk. heliotisk, d. s. s. heliakisk. Heliotropin, d. s. s. Piperonal. helisk, d. s. s. heliakisk. Hell, Theodor, se Winkler, K. G. T. Helleborine, d. s. s. Epipáctis, se Hullæbe. Hellebæk, Sogn, Sogne-, Stations- og Villaby. Sognet, der i kirkelig Henseende 1922 er udskilt fra Hornbæk-H. Sogn, men vedvarende hører til Tikøb-Hornbæk-H. Kommune, omfatter 1762 ha med 1482 Indb. (1925). Stationsbyen ligger c. 5 km Nordvest for Helsingør, og 1925 var der 982 Indb.; der er bl. a. ogsaa Lægebolig, Hotel, Kro, Brugsforening, Station paa Privatbanen Helsingør—Hornbæk samt Postekspedition. M. S. Hellekister, se Stenalderen, S. 248. Helleland, Herred, Dalene Sorenskriveri, Rogaland Politidistrikt, Rogaland Fylke, (1920) 1078 Indb. Fylkeskole paa Dalheim. Antagen Formue 1927 var 2,6 Mill. Kr. og Indtægt 578000 Kr. M. H. Hellerup, Kirkesogn samt stor købstadlignende Sogne- og Villaby i Gjentofte Kommune, til hvis tættestbebyggede Del Byen hører. Navnet »H.« stammer fra Ejeren af »Hellerupgaard« (tidligere »Lokkerup«) J. D. Heller, d. 1754. Sognet har efter Udskillelsen (1918) af Maglegaards Sogn et Areal af 257 ha, og 1927 var der 11220 Indb. (1925: 11134, 1921: 10373). — Af andre Tilføjelser og Ændringer til den tidligere Beskrivelse skal nævnes: Kirken er opført 1899—1900 (Slotsarkitekt Thorvald Jørgensen); Præstebolig, Kapellanbolig; Frøken Helms' og Øregaards Forberedelsesskoler; H. Realskole, Jernbaneskolen; Børnehjemmene »Dohnsminde«, »Ole Hohlenberg's Minde« og »Norgesminde« samt Centralmissionens Børnehjem; 2 Apoteker, flere Læger, Professor Christiansen's Klinik for Nervesygdomme, Dr. Permin's Klinik for kirurgiske Sygdomme; H. Handelsbank, Filialer af Landmandsbanken, af Privatbanken og af Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn; 3 Badeanstalter, Politi- og Brandstation. H. er Station paa den sjællandske Nordbane og paa Kystbanen samt Udgangspunkt for Forbindelsesbanen H.—Nørrebro. — En Del af H. By ligger paa Kjøbenhavns Grund. (Litt.: Se under Gjentofte). M. S. * Hellerup, Hovedgaard i Vindinge Herred, Vestsydvest for Nyborg, kendt fra Begyndelsen af 15. Aarhundrede, ejedes i det 17. Aarhundrede af Slægten Lykke, deriblandt den bekendte Kaj Lykke. 1838 optoges H. i Stamhuset Ravnholt. Hovedbygningen fra 17. Aarhundrede. I Nærheden et gammelt Voldsted. Areal 589 ha. N. J. Helleu, Paul César François, fransk Pastelmaler og Raderer, f. 17. Decbr 1859 (ikke 1860) i Vannes. Malerier af H. i Luxembourg-Museet i Paris og i Sidney-Galleriet. A. Hk. * Hellevad, Stationsby, Røde Kro—Bredebro-Banen, 386 Indb. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Helligdag. Rettelse, S. 202, Sp. 1, L. 1 f. o.: (Søv.) udgaar, da Udtrykket er almindeligt mellem alle Haandværkere og Teknikere. Helligdagslovgivning. Lov af 7. Aug. 1922 giver nye Regler om den offentlige Fred paa Folkekirkens Helligdage samt Grundlovsdagen. Medens den tidligere Helligdagslovgivning af 22. Apr. 1904 ogsaa indeholdt Regler om Butikslukning paa Søn- og Helligdage, omhandler den nye Lov kun Bestemmelser om den ydre Fred paa Søn- og Helligdage, medens Reglerne om Butikslukning paa disse Dage nu maa søges i Lov om Lukketid for Butikker og Lagre m. v. af 30. Juni 1922. Reglerne i Loven af 7. Aug. 1922 svarer i det store og hele til Bestemmelserne i Loven af 1924. Som Nybestemmelse kan nævnes, at Kørsel med Flyttegods kan finde Sted den sidste Helligdag før de halvaarlige Flyttedage fra Kl. 4 Eftermiddag. Til Forbudet imod Afholdelse af offentlige Forlystelser fra Kl. 9 Formiddag til Kl. 4 Eftermiddag paa Søn- og Helligdage er føjet en Bestemmelse om, at Justitsministeren kan tillade Afholdelse af Eftermiddagsforestillinger af højere Art paa faste Teatre samt mindre Koncerter af højere Art, dog ikke før Kl. 2 Efterm. Bestemmelser for Afholdelse af Retsmøder m. v.