paa Søn- og Helligdage findes i Retsplejelovens §§ 27 og 156, Punkt 4. Falder Juleaftensdag paa en Søgnedag, kommer Helligdagslovens Regler til Anvendelse fra Kl. 4 (tidligere fra Kl. 6). V. H. Helligkors-Bjergene, se Polen, S. 312. Hellmuth, Ernst, d. s. s. Schmidt-Weissenfels, E. Hellquist, G. E., har siden 1921 fuldføRt sin store »Svensk etymologisk Ordbok« (Lund 1922). V. D. Hellum, Herred, havde 1925 10843 Indb. (1921: 10663). Det hører under 64. Retskreds med Tingsted i Terndrup og under 45. Politikreds (Hadsund). M. S. * Hellum, Stationsby, Vodskov—Østervraa-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Helmond, (1921) 19141 Indb. Helms, O., traadte 1920 tilbage som Redaktør af »Dansk ornithologisk Forenings Tidsskrift«, udgav 1924 »Danske Fugle ved Hus og i Have« og 1927 »Danske Fugle ved Stranden«; begge har de ved deres velskrevne Tekst og smukke Billedstof i høj Grad bidraget til i vide Kredse at vække Interesse for Danmarks Fugleverden. Af mere populær Art, men derfor ikke mindre læseværdige er de tiltalende, smaa Monografier: »Stæren« (1925), »Nattergalen« (1926) og »Storken« (1927), til hvilke Johs. Larsen har leveret Illustrationerne. R. H. S. Helmstedt, (1925) 17166 Indb. 1918 aabnedes et Rekreations- og Sygehjem for akademiske Krigsinvalider. H. fik Byrettigheder 1190 og havde Universitet 1576—1809. 1807—13 hørte H. til Kongeriget Westfalen. M. H-n. Helmund, d. s. s. Hilmend. Helnæs, Sogn, havde 1925 536 Indb. (1921: 560). Ved Halvøens Østside ligger H. By med Kirke, Præstegaard, Skole, Andelsmejeri, Kro og Landingssted m. m. M. S. Helnæs. Rettelse, L. 6 f. n.: Østgrænsen læs: Vestgrænsen Helsingborg. 1914 indlemmedes i Byom-raadet Pålsjö og Senröd Landkommune, 1918—19—20 Raus og Dele af Allerums og Kropps Sogne. Arealet er 5206 ha, hvoraf 5186 ha Land. 1928 fandtes 53371 Indb. 1923 modtog H. som Gave et Stadsbibliotek, som indrettedes i »Konsul Perssons Villa«. H.s Museum har erhvervet Frederiksdahls gamle Herregaard, hvortil Museet er flyttet, og hvor der 1923 paabegyndtes et Friluftsmuseum og en botanisk Have. Paa Havnetorvet rejstes 1923 et Søfartsmonument, og 1927 rejstes en Mindebrønd for Tycho Brahe. 1926 havde H. 152 Fabrikker med 6834 Arbejdere, og Industriens Produktionsværdi var s. A. 87,97 Mill. Kr. — 1926 ankom 6066 Skibe med 1907131 Nettotons. Handelsflaaden bestod s. A. af 111 Skibe paa 98700 Nettotons. M. H-n. Helsinge, stor Sogne- og Stationsby samt Tingsted, havde 1925 1353 Indb. (1921: 1255); den er Tingsted for 9. Retskreds (Kronborg vestre Birk), og der er Kontorafdeling for 7. Politikreds (Politimesteren i Hillerød). Af andre Tilføjelser skal nævnes: der er Læger, 3 Missionshuse, Filial af Frederiksborg Amts Sparekasse i Hillerød og Kontorsted for den sjællandske Bondestands Sparekasse; endvidere Mejeri, Brugsforening, Maskinfabrik, Dampsavværk, Stampeværk og Kaffebrænderi. — Den private Jernbane Hillerød—Kagerup—H. er forlænget til Tisvildeleje. — »Dampuldspinderi« udgaar. M. S. Helsingfors, (1925) 215829 Indb. Blandt de offentlige Bygninger kan nævnes: Børsen, opført i Granit 1912 (af Lars Sonck), Nationalmuseet (Konsallismuseo), opført i graa Granit 1912. I Bygningen Heimola tæt ved Athenæum holder den finske Rigsdag foreløbig sine Møder. Stænderhuset benyttes til Rigsdagens Udvalgsmøder. Det tidligere kejserlige Palads benyttes som Bolig for Præsidenten. Hovedbanegaarden er en monumental Granitbygning med et 48 m højt Taarn. Den byggedes af E. Saarinen og fuldførtes 1920. Ved Boulevardgatan rejstes 1920 to Krigermonumenter, et for Finlands Faldne og et for de 92 tyske Soldater, som faldt ved Byens Erobring i Apr. 1918. En Statue af Statsmanden J. V. Snellman rejstes uden for Finlands Bank 1923. — Universitetet (Helsingin Yliopisto) har (1927) 4166 Studenter, som deles i 13 »Nationer«. Til Universitetet er knyttet 111 Professorer, 21 Adjunkter og 112 Docenter. Universitetets Bibliotek omfatter 500000 Bind. Tekniska Högskolan (Suomen Teknillinen Korkeakoulu) har (1926) 700 Studerende (15 Kvinder), 27 Professorer, 13 Lektorer, 20 Ekstralærere og 24 Assistenter. — 1921 fandtes 388 Fabrikker med c. 15000 Arbejdere og en Produktionsværdi af 928 Mill. finske Mark. Af nye industrielle Virksomheder nævnes Statsbanernes mekaniske Værksteder og Strömberg's Fabrikker for Tilvirkning af elektriske Maskiner. — H. er Finlands største Importhavn, men Eksporten er kun ringe. En Storsjöhavn er aabnet i den vestlige Bydel, og Trævarehavnen er udvidet. I Sörnäs, 5 km Nordøst for H., skal skabes et Industriomraade med tilhørende Havn. — Paa Østsiden af Skatudden ligger Marinekasernen og en Lufthavn. Ved Begyndelsen af Oprøret 1918 besattes H. af de røde Tropper og blev Sæde for de Rødes Regering. Mord og Fængslinger fandt Sted i stor Udstrækning. 11. Apr. 1918 ankom en tysk Eskadre til Forvandene ved H., og tyske Tropper trak sammen omkring Byen paa Landsiden. 12. Apr. løb den tyske Eskadre ind i Havnen og landsatte Tropper paa Skatudden. 12.—13. Apr. indtoges H. af Tyskerne, som senere afgav Byen til finske hvide Tropper. M. H-n. Helsingland, 15386,2 km², hvoraf 14253,5 km² Land. 1928 167000 Indb., 12 pr. km². M. H-n. Helsingør, Købstad, har et Areal af 1158 ha, og 1929 var der 15695 Indb. (1925: 15118); som Foi stæder til Købstaden maa desuden betragtes Snekkersten og Espergærde Villabebyggelse med tilsammen 2248 Indb. — Af andre Tilføjelser og Ændringer skal nævnes: En international Folkehøjskole, en Alderdomsstiftelse er opført 1919—21 (Arkitekt P. Holsøe), en Mindebrønd med Statue af Erik af Pommern er 1926 anbragt paa Akseltorvet (Utzon-Franck), Prinsesse Ingeborg's Welanderhjem, Alderdomshjem, Teater, flere Hoteller, Gæstgiverier, Dampmøller, Mejeri