Prisopgave. Stiftede sammen med K. I. V. Steenstrup og N. V. Ussing i 1893 Dansk geologisk Forening, i hvis Bestyrelse han en Række Aar havde Sæde, til Dels som Formand. Har foretaget grundige Undersøgelser over Møens Klint og førtes ved Studiet af denne ind i Arbejdet med Naturfredning. Han har haft Sæde i det af de naturhistoriske Foreninger oprettede »Udvalg for Naturfredning« siden 1905 — og var Formand for Udvalget 1917—28. Desuden har han været Medlem af Naturfredningsraadet siden 1917. De af H. forfægtede Principper for Fredning af vore Kyster har fundet Udtryk i Kystfredningsloven af 18. Maj 1906. H. har skrevet flere mindre Afhandlinger, navnlig om Møens Klints geologiske Bygning, om Kystsikring og om »Den nordeuropæiske Fastlandstid«. Knud Jessen. Hiong-nu, se Hunner. Hiortdahl, T. H., udgav bl. a. en 6. Udgave af sin »Kortfattet lærebok i anorganisk kemi« (sammen med Ellen Gleditsch, 1917). Han tog Afsked som Professor 1918 og døde i Oslo 29. Oktbr 1925. Wt. K. Hipparion, d. s. s. Hippotherium. Hipper, Franz von, tysk Admiral, se Verdenskrigen, S. 840. Hippius, Z. N., har foruden skønlitterære Arbejder ogsaa offentliggjort en Del litterære Kritikker. I sin Roman »Čertova kukla« (Djævelens Dukke, 1911) skildrer hun Petrograd-Intelligensen før og efter Revolutionen 1905 og viser, hvordan Frihedens Forkæmpere kom til kort, da Begivenhederne krævede Handling af dem og ikke taagede Diskussioner. Under den sidste Revolution har H. forladt Rusland og lever i Udlandet. H. C-e. Hippo, d. s. s. Hippon. Hippoboscidæ, Lusfluer, se Pupipara. Hippomolger, se Hippofager. Hippo Regius, se Numidien. Hiraklion, se Kandia. Hirnerius, d. s. s. Irnerius. Hiroshima, (1925) 195731 Indb. Hirsch, J. C. V., d. 4. Novbr 1922 i Kjøbenhavn. Hirsch, J. L., d. paa Lillehammer 26. Febr 1923. Hirschberg, (1927) 28673 Indb. Hirschfeld, Georg, udgav 1925 sine Erindringer om Otto Brahm. C. B-s. Hirschfeld, H. O., afgaaet som Professor 1917, d. 1922. Var siden Mommsen's Død i 1903 Leder af Udgivelsen af Corpus Inscriptionum Latinarum. A. B. D. Hirshals (Hirtshals), Havne- og Stationsby samt Fiskerleje og Badested, 15 km Nord for Hjørring, havde 1925 1219 Indb. (1921: 1039), hvoraf en stor Del Fiskere. Af andre Tilføjelser skal nævnes: Lægebolig, Brugsforening, Kro, Cementstøberier, Maskinværksted, Savværk, Købmandsforretninger samt andre Handlende og Haandværkere. — H. er Endestation paa den nu aabnede Privatbane Hjørring—H., og der er Postekspedition, Telegrafstation og Statstelefon; endvidere Signal- og Faresignalstation samt Toldkontrolsted. — Den vedtagne, meget betydelige Fiskerihavn er endnu under Bygning; den har f. T. (1929) i Yderhavnen en Dybde af 5,0 m og ved Tværmolen i Inderhavnen 4—5 m. M. S. Hirson, (1926) 11344 Indb. Hirsova, (1915) 4139 Indb. Hirt, H., har udgivet »Etymologie der neuhochdeutschen Sprache« (1909, 2: Udgave 1921); »Indogerm. Grammatik«, I—III (1927—28). G. S-e. Hirth, F., d. 8. Jan. 1927. Hirth, T. A., d. 5. Septbr. 1926. Hirudinin, se Lægeiglen. His, Herred, Nedenes Sorenskriveri, Arendal Politidistrikt, Aust-Agder Fylke, (1920) 2458 Indb. Af Arealet 9,7 km² er 1,67 km² Ager og Eng, 3,2 km² Skov, Resten er Udmark. Antagen Formue 1927 6,3 Mill. Kr. og Indtægt 1,9 Mill. Kr. M. H. Hissar, tidligere Provins i Kanatet Buchara, nu et mindre Distrikt i den socialistiske Sovjet-Republik Usbekistan. Hovedbyen er H. ved en Biflod til Amu-Darja. W. P. Hissar-Bjergene, se Tienshan. Hissarlik, se Bronzealder, S. 79. histioid, se Svulst. Histonium, d. s. s. Vasto. Hitchcock, G., d. 2. Aug. 1913 paa Øen »Marken« (Holland). Hitchenden, d. s. s. Hughenden. Hitchin, (1927) 13200 Indb. Hitem, se Arabien, S. 908. Hitomaro, se Japan, S. 826. Hitra, Herred, H. Sorenskriveri, Uttrøndelag Politidistrikt, Sør-Trøndelag Fylke, (1920) 1408 Indb. Antagen Formue 1927 var 1,7 Mill. Kr. og Indtægt 477475 Kr. M. H. Hitteren, se Frohavet. Hitterø Herred, se Hidra Herred (Suppl.). Hittiter, d. s. s. Hetiter. Hitz, D., d. 20. Novbr 1924 i Berlin. Hiuma, d. s. s. Dagø. Hivaoa, se Markesas-Øerne. Hjallerup, stor Landsby, Stationsby og Bitingsted 29 km Sydvest for Sæby, havde 1925 773 Indb. (1921: 748). Af Tilføjelser skal nævnes: H. er Station paa den 1924 aabnede Privatbane Vodskov—Øster-Vraa og Bitingsted i 70. Retskreds (Sæby Købstad og Dronninglund Herred). — Filialkirken er opført 1902—03 (Arkitekt L. Fr. Olesen); Banegaarden (Arkitekt C. Knudsen, Kjøbenhavn) med stor Stationsplads og Kreaturramper (10 Vognladninger Heste kan samtidig indlades); nyt Posthus er opført 1927 (Arkitekt kgl. Bygningsinspektør E. Packness). Desuden er der Kapellanbolig. Læge, Dyrlæge, Cementvarefabrik, Elektricitetsværk, Afholdshotel og Lystanlæg. Byen har Postkontor, Telegraf- og Telefonstation; den er landskendt paa Grund af sine Heste- og Kreaturmarkeder, af hvilke der maanedlig afholdes 2 og desuden det store Hestemarked (Landets største) i Begyndelsen af Juni. M. S. Hjallese (Hjalløse). Forsøgslaboratoriet er flyttet til Odense, Afholdssanatorium og Benskæreri nedlagt. Se i øvrigt under Dalum Sogn. M. S. Hjarnø, Ø og Kirkesogn, havde 1925 186 Indb. (1921: 188). Der er Kirke, Skole,