Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjarnø - Hjartdal - Hjedding - Hjelm - Hjelm - Hjelmeland - Hjelmklæde - Hjelmslev - Hjelmslev, J. - Hjelt, E. I. - Hjempermittering - Hjemsendelse - Hjemsøgelsesordenen - Hjerm - Hjerm - Hjermeslev - Hjerndrup - Hjerndrupgaard - Hjernebetændelse - Hjerte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forsamlingshus, Brugsforening, Andelsmejeri,
Elektricitetsværk og Udskibningsbro.
M. S.
Hjartdal, Herred, Heddal Sorenskriveri,
Notodden Politidistrikt, Telemark Fylke, (1920)
2131 Indb. Af Arealet 891 km2 er 24,2 km2 Ager
og Eng, 241 km2 Skov, 37 km2 Ferskvand,
Resten Fjeld og Myr. Antagen Formue 1927 var
10,0 Mill. Kr. og Indtægt 1159000 Kr.
M. H.
Hjedding, se Andelsmælkeri.
Hjelm, se Hjælm.
Hjelm ligger 5 km Østsydøst for Ørehage,
er 62 ha og havde 1925 21 Indb. (1921:39).
M. S.
Hjelmeland, Herred, Ryfylke
Sorenskriveri, Rogaland Politidistrikt, Rogaland Fylke,
(1920) 1887 Indb. Antagen Formue 1927 var 6,2
Mill. Kr. og Indtægt 861000 Kr.
M. H.
Hjelmklæde, se Heraldik, S. 290.
Hjelmslev, Herred, havde 1925 10348 Indb.
(1921: 9765). Det hører under 52. Retskreds med
Tingsted i Skanderborg og under 37. Politikreds
(Horsens).
M. S.
Hjelmslev, J., er Medredaktør af Acta math.,
og blev 1925 optaget i Videnskabernes Selskab i
Uppsala. Han valgtes til Universitetets Rektor
for Aaret 1928—29. Spørgsmaal vedrørende
Geometriens Grundlag har han behandlet i
»Matematisk Forenings Publikationer« (1923), og
i et Foredrag, holdt ved den 6. skandinaviske
Matematikerkongres (1925). Af
Virkelighedsgeometrien har han givet en udførlig
Fremstilling i »Die natürliche Geometrie, vier
Vorträge« (»Hamburger mathematische
Einzelschriften«, 1923), og til Støtte for denne Synsmaades
Indførelse i Skoleundervisningen har han
udsendt en Række Lærebøger, der spænder over
de højere Almenskolers hele matematiske
Pensum.
Chr. C.
Hjelt, E. I., d. 2. Juli 1921.
Hjempermittering, d. s. s.
Hjemforlovelse.
Hjemsendelse. Efter den russiske Revolution
i 1917 er der opstaaet et særligt Spørgsmaal
med Hensyn til de russiske Emigranter.
Folkeforbundets 3. Delegeretforsamling har i 1922
udtalt sig imod deres Hjemsendelse til
Rusland, saaledes at de paa en Maade betragtes
som statsløse. Til Legitimation i internationale
Forhold forsynes de med særlige Pas (saakaldte
»Nanseripas«).
N. C.
Hjemsøgelsesordenen, d. s. s.
Salesianerinderne.
Hjerm, Herred, havde 1925 12451 Indb.
(1921: 12328). Det hører under 81. Retskreds
med Hovedtingsted i Holstebro og Bitingsted i
Struer (for Gimsing, Ølby og Fovsing Sogne),
og under 60. Politikreds (Holstebro).
M. S.
Hjerm, Sogn, Sogne- og Stationsby. I
Sognet, der omfatter 3177 ha, var der 1. Jan. 1929
350 Gaarde og Huse med 1745 Indb. Foruden
Sognekirken ved Stationsbyen er der i den
østlige Del af Sognet en Filialkirke, opført 1904
(Arkitekt Ahlmann, Aarhus) og i alt 3 Skoler.
Stationsbyen ligger 8 km Nordnordøst
for Holstebro og 6 km Sydsydøst for Struer;
den havde 1929 520 Indb. (1916: 486), og der
er bl. a. 2 Missionshuse, Andelsvandværk,
Møllekværnsfabrik, og Kalkværket beskæftiger
20—30 Personer. — H. er Station mellem Holstebro
og Struer og har Postekspedition, Telegraf- og
Telefonstation.
M. S.
Hjermeslev, Sogne- og Stationsby, 24 km
Sydvest for Hjørring og 12 km Vest for
Brønderslev, havde 1925 343 Indb. (1921: 324). Der
er bl. a. ogsaa Filial af Landbosparekassen,
Brugsforening, Afholdshotel, Maskinværksted og
Postekspedition.
M. S.
* Hjerndrup, Stationsby,
Haderslev—Skodborg-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).
* Hjerndrupgaard i Tyrstrup Herred,
Sydvest for Christiansfeld. Areal 253 ha.
N. J.
* Hjernebetændelse, epidemisk.
Siden 1916 er der over hele Verden optraadt en
Epidemi af en Sygdom, som man har kaldt
e. H., encephalitis epidemica, encephalitis
lethargica, australsk Syge eller »Sovesyge«; den
maa dog ikke forveksles med den Sovesyge,
som optræder i Troperne og har en helt anden
Oprindelse. E. H. er sandsynligvis
forekommet tidligere, saaledes omkring 1830 og 1890,
rimeligvis ogsaa allerede i Oldtiden og
Middelalderen. Den har en vis Tilknytning til
Influenza, men Forholdet til denne er ikke med
Sikkerhed udredet. Den skyldes sandsynligvis
et saakaldet ultravisibelt Virus. E. H.
optræder ganske vist epidemisk, men man ser
praktisk talt aldrig direkte Smitte, den overføres
sandsynligvis gennem en Række Led af sunde
Smittebærere. I en Del Tilfælde er Sygdommen
begyndt med Feber, Hovedpine, Dobbeltsyn og
stærk Søvntendens, som Følge af hvilken
Patienterne ofte har sovet i Uger eller endog i
Maaneder, idet de kun er vaagnet op for at
spise, derefter atter faldet hen i en
søvnlignende Døs. I svære Tilfælde er denne Søvn
gaaet over i dyb Bevidstløshed, som er endt
med Døden. I mange Tilfælde har der dog
ikke været Søvntendens, men tværtimod
Søvnløshed, Uklarhed og andre psykiske
Forstyrrelser. Mange Tilfælde har været saa lette, at
de næppe er blevet konstaterede, og efter al
Sandsynlighed er langt de fleste Tilfælde
helbredte uden at efterlade sig Følgetilstande.
Imidlertid er der nogle Tilfælde, som er gaaet
over i kroniske Stadier. Et særlig
karakteristisk af disse er det, man kalder
Parkinsonisme, hvorved der kommer Stivhed af
Lemmerne og stærk Rysten. I andre holder der sig
Lammelser eller udvikler sig Muskelsvind, i
nogle Tilfælde epileptiske Anfald, i andre er
der Forstyrrelser af Stofskiftet og i atter
andre lettere nervøse Symptomer i Form af
Træthed, Søvnløshed og Depression, sædvanlig
dog forbundet med Tegn paa organisk
Hjernelidelse. Hos Børn medfører Sygdommen
ofte betydelige Karakterforandringer. (Litt:
Achard, L’encéphalite léthargique [Paris
1921]; Stern, »Die epidemische Encephalitis«,
2. Oplag [Berlin 1928]; Wimmer, Chronic
epidemic encephalitis [Kjøbenhavn 1924]; V.
Christiansen i Faber-Holst-Petrén:
»Lærebog i intern Medicin«, 3. Udgave, Bind I
[Kjøbenhavn 1927]; Krabbe, »Forelæsninger
over Nervesygdomme« [Kjøbenhavn 1927]).
K. H. K.
Hjerte, se (ogsaa) Emmert.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
