- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
501

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horg - Horgen - Horice - Horicon - Horitz - Hornalk - Hornbast - Hornberg - Hornborg, Eirik Mikael - Hornborgasjön - Hornbæk - Horncastle - Horne - Horne, Nørre- - Horne, Vester- - Horne, Øster- - Horne, Henry Sinclair - Hornellsville - Hornes - Hornindal - Hornisgrinde - Hornkoraller - Hornkvabbe - Hornmel - Hornmetaller - Hornnes - Horns - Horns - Hornsaal - Hornsea - Hornsey - Hornslet - Hornsrud, Christopher - Hornstraale - Hornsyld

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Horg, Herred, Guldal Sorenskriveri, Uttrøndelag Politi distrikt, Sør-Trøndelag Fylke, (1920) 2361 Indb. Antagen Formue 1927 var 6,8 Mill. Kr. og Indtægt 1373000 Kr. M. H. Horgen, (1920) 8471 Indb. Horice, d. s. s. Horitz. Horicon, d. s. s. George-Sø. Horitz, (1921) 8644 Indb. Hornalk, se Alkefugle, S. 518. Hornbast, d. s. s. Hornprosenkym. Hornberg, se Mähren, S. 546, Sp. 2. * Hornborg, Eirik Mikael (f. 1879), finsk-svensk Forfatter, Skolemand og Politiker. H. var Medlem af Jægerbevægelsen og er Rigsdagsmand. Af hans Værker skal nævnes: »Kriget«, »Segelsjöfartens historia«, »Cortes« samt Fortællinger. Eva M. Hornborgasjön, se Västergötland. Hornbæk, stor Sogne-, Stations- og Villaby samt Badested og Fiskerleje, havde 1925 1122 Indb. (1921: 1113). Af andre Tilføjelser kan nævnes: Lægebolig, Prinsesse Margaretha's Børnehjem for kirtelsvage Børn, opført 1920 (Arkitekt Ingemann); flere Hoteller og Forsamlingshuse, Kro, Postkontor, Telegrafstation og Statstelefon. Havnens Dybde er 2,7 m. M. S. Horncastle, (1927) 3313 Indb. * Horne, Stationsby, Hirtshals—Hjørring-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Horne, Nørre-, Herred, havde 1925 8069 Indb. (1921: 7892). Det hører under 84. Retskreds med Tingsted i Skern og under 62. Politikreds (Ringkjøbing). M. S. Horne, Vester-, Herred, havde 1925 11338 Indb. (1921: 10937). Det hører under 85. Retskreds med Tingsted i Varde og under 63. Politikreds (Varde). M. S. Horne, Øster-, Herred, havde 1925 11871 Indb. (1921: 11394). Det hører under 85. Retskreds med Tingsted i Varde og under 63. Politikreds (Varde). M. S. * Horne [hå.ən], Henry Sinclair, Baron af Stirkoke, engelsk General, f. 1861, Officer i Artilleriet 1880, deltog i Boerkrigen og naaede 1906 Oberstgraden. 1912 blev han Artilleriinspektør og fik ved Verdenskrigens Udbrud Befalingen over en Artilleribrigade. 1915 Generalmajor og kort derefter Chef for et Armékorps, hvormed han forsvarede Suezkanalen mod Tyrkerne. 1916 blev H. forsat til Vestfronten, udmærkede sig ved Somme og overtog en Armé, som han førte til Krigens Slutning. 1917 var H. blevet Generalløjtnant. 1919—23 var han Chef for Eastern Command, blev 1919 General og 1922 Generaladjutant hos Kongen. Efter Krigen fik han Udnævnelse til Baron og en Dotation af Staten. Død i Aug. 1929. E. C. Hornellsville, (1920) 15025 Indb. Hornes, d. s. s. Hoorn. Hornindal, Herred, Nordfjord Sorenskriveri, Fjordane Politidistrikt, Sogn og Fjordane Fylke, (1920) 1550 Indb. Antagen Formue 1927 var 2,69 Mill. Kr. og Indtægt 598850 Kr. (Litt: J. Aaland, »Eid og H.« [1909]). M. H. Hornisgrinde, se Schwarzwald og Württemberg. Hornkoraller (Corgonidæ), læs: Gorgonidæ Hornkvabbe, se Tangspræl. * Hornmel er et Affaldsprodukt, der fremkommer ved Fabrikation af Hornvarer og anvendes som Gødning. Dets Indhold af Kvælstof og dettes Omsættelighed er meget varierende, og det er i hvert Fald en meget langsomtvirkende Gødning. A. M. S. Hornmetaller, se Klorider. Hornnes, Herred, Setesdal Sorenskriveri, Kristianssand Politi distrikt, Aust-Agder Fylke, (1920) 1337 Indb. Antagen Formue 1927 var 5,3 Mill. Kr. og Indtægt 729778 Kr. M. H. Horns, Herred (Jylland), havde 1925 18895 Indb. (1921: 17800). Det hører under 71. Retskreds med Hovedtingsted i Frederikshavn og Bitingsted i Skagen for Skagen Købstad og Skagen Købstads Landdistrikt og i Byrum for Læsø; alt under 51. Politikreds (Frederikshavn). M. S. Horns, Herred (Sjælland), havde 1925 8492 Indb. (1921: 8307). Det hører under 10. Retskreds med Tingsted i Frederikssund og under 8. Politikreds (Frederikssund), undtagen Ovrø Sogn (12. Retskreds med Tingsted i Holbæk og 9. Politikreds i Holbæk). M. S. Hornsaal, se Hov, S. 778. Hornsea, se Holderness. * Hornsey ['hå.ənzi], Bydel i det nordlige London med (1924) 87240 Indb. Her findes store Arbejderkvarterer, Alexandra Palace og Alexandra Vajsenhuset samt Finsbury og Waterloo Park. I den sydlige Del stiger Terrainet til 129 m over Havet. Her ligger Kvarteret Highgate. H. hørte indtil 1903 til Middlesex County. M. H-n. Hornslet, stor Sogne- og Stationsby samt Tingsted, havde 1925 1016 Indb. (1921: 904). Af andre Tilføjelser kan nævnes: Ting- og Arresthus, opført 1910 (Arkitekt Kampmann), Dommerbolig, Kæmnerkontor, Politistation, Filial af Aarhus Haandværker- og Købmandsbank, Brugsforening, Andelsmejeri, Gæstgiveri, Afholdshotel (begge med Forsamlingssal), Møbelfabrik (40—50 Arbejdere), Cementvarefabrik og Savværk. — H. er Tingsted for 60. Retskreds (Øster-Lisbjerg Herred og en Del af Sønderhald Herred), og der er Kontorafdeling for 43. Politikreds (Randers) samt Postekspedition og Telegrafstation. M. S. * Hornsrud, Christopher, norsk Politiker, f. i Øvre Eiker 15. Novbr 1859, fra 1891 Gaardbruger i Modum, siden 1926 Medlem af Hypotekbankens Direktion. Stortingsmand fra Buskerud 1913 og senere stadig genvalgt. Vicepræsident i Stortinget 1928, Stats- og Finansminister i Norges første Regering af Arbejderpartiet 28. Jan.—15. Febr 1928, hvorefter paany valgt til Stortingets Vicepræsident. Wt. K. Hornstraale, se Hov, S. 778. Hornsyld, Landsby og Stationsby, havde 1925 henholdsvis 410 og 162 Indb. Vejle Amtssygehus' Hovedbygning er opført 1918 (Arkitekt Norn) og har 78 Senge (Epidemibygningen 24 og Tuberkulosehospitalet 14 Pladser). Der er Postekspedition, Telegraf- og Telefonstation.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0525.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free