- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
502

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hornsyld - Hornu - Hornum - Hornum - Hornung & Møller - Hornvorte - Hornvæg - Hornvæv - Horodenka - Horodnja - Horovice - Horovitz, L. - Horsens - Horseskræmme - Horsforth - Horsham - Horslunde - Horst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Trævarefabrikken er nedlagt, og Andelsmøllen overgaaet til privat Eje. M. S. Hornu, (1921) 11515 Indb. Hornum, Herred, havde 1925 17381 Indb. (1921: 15816). Det hører under 66. Retskreds med Tingsted i Nibe og under 47. Politikreds (Nibe); undtagen Aalborg Budolfi Sogn (67. Retskreds med Tingsted i Aalborg og 48. Politikreds i Aalborg). M. S. Hornum Stationsby havde 1925 609 Indb. (1921: 485). Der er ogsaa Privatskole, Afholdshotel, Brugsforening, Vognfabrik, Vandværk, Postekspedition og Telegrafstation. En Havebrugs-Forsøgsstation er 1916 oprettet af Staten (33 ha). M. S. Hornung & Møller, Conrad Christian M., d. 20. Jan. 1926. * Hornvorte eller Kastanie kaldes den Horndannelse, der findes paa den indvendige Side af Forlemmerne hos Hesten og er et fortykket Parti af Hudens Hornlag. A. M. S. Hornvæg, se Hov, S. 778. * Hornvæv er det ydre, haarde Lag af Overhuden, som paa Grund af dets store Fasthed, Sejghed og Modstandsdygtighed tjener til Beskyttelse af de underliggende Dele. Haar er stærkt fortykkede Partier af H. A. M. S. Horodenka, (1928) 9907 Indb. Horodnja, d. s. s. Gorodnja. Horovice, (1921) 4890 Indb. Horovitz, L., f. 11. Jan. 1838 (ikke 1848, 1839,) d. 16. Novbr 1917 i Wien. Horsens Købstad har et Areal af 805 ha, og 1. Jan. 1929 var der 28869 Indb. (1925: 28135, 1921: 27588). Som Forstæder maa desuden betragtes Bækkelund i Tyrsted Sogn og Stensballe Villaby i Vær Sogn, tilsammen med 426 Indb. Byens største Udstrækning er nu fra Øst til Vest c. 5000 m og fra Syd til Nord c. 3500 m. Af andre Tilføjelser og Ændringer til den tidligere Beskrivelse af denne stærkt fremskridende Købstad skal nævnes: den nye moderne Banegaard, som toges i Brug Foraaret 1929, er opført i Bygholms Enge c. 300 m Vest for den gamle; Getsemane Kirkens Arkitekt er Chr. Jørgensen; Raadhuset er i Renæssancestil; den kommunale Administrationsbygning er opført 1920 (Arkitekt V. Norn); Domhuset 1918 (K. Varming); Statsskolen er 1907 udvidet med en ny Bygning til Gymnastik, Sløjd m. m. (Kampmann); Kvindeseminariet er nedlagt 1917 og 1922 indrettet til Kommuneskole; »Hospitalet«, oprettet 1560, har ingen Forbindelse med »Helligaandhuset«; ved Kommunehospitalet er opført: Overlægebolig 1916 (Fussing), Administrationsbygning 1918 (V. Norn), Pavillonbygning 1926 (N. G. Jensen) og ny kirurgisk Afdeling 1929 (N. G. Jensen); Forsørgelsesanstalten er moderniseret 1922 (Poul Jacobsen og Ingeniør Clausen); det kommunale Alderdomshjem 1911 (Fussing); den nye Statsbanegaard 1928 (Ludvigsen); Elektricitetsværket er udvidet 1922 og 1928 (V. Norn og Ingeniør P. A. Pedersen); Gasværket udvidet 1921 med moderne Ovnhus; Eksportstalde opført 1919 (Norn); Ny Brandstation 1920 (Fussing). — Andre Bygninger. Odd Fellow-Palæet opført 1924 i klassisk romersk Stil (Norn); Frimurerlogen 1924 (Fussing); Arbejdernes Forsamlingsbygning 1923 (Norn); Kinopalæet 1927 (Fussing); Købmand Andreas Jensen's og Hustrus Stiftelse for Arbejdere, Bygning opført i gotisk Stil 1929 (Fussing). — Lystanlæg. Ved Indlemmelsen af en Del af Bygholm Gods 1927 er den smukke Bygholm Park c. 18 ha bleven Byens betydeligste Lystanlæg; den ældre Caroline Amalie-Lund, som nu ligger i den østlige Bydel, er c. 12 ha, og her er 2 Pavilloner samt et Udsigtstaarn (i dette Anlæg er 1919 indlemmet den tidligere »Folkets Lund«). Industrielle Virksomheder m. m. Crome- og Goldschmidt's Fabrikker benytter ikke mere Tugthusets Fanger. Af andre større Virksomheder kan tilføjes: Telefonfabrik, Trikotagefabrik, Orgelfabrik, Gummifabrik, Handskefabrik, Stolefabrik, Vognfabrik, Konfektionsfabrik, Lithografisk Anstalt og Æskefabrik, Mælkekondenseringsfabrik, Imprægneringsanstalt, Automatfabrik, Blyvalseværk og 3 Møllerier (Damp- eller Motor-). — Den nye Havn har en Dybde af indtil 6,9 m og ligesaa det c. 7 km lange, i Bunden 32 m brede Sejlløb til denne; hele Havnen har nu c. 2000 m Bolværk, og Havnearealet er c. 25 ha; ved Havnen ligger flere af de store Virksomheders Bygninger, deriblandt et Skibsbyggeri, og ved Fjordens Nordside en af Kommunen 1928 opført moderne Søbadeanstalt (Arkitekt Fussing). — Ved Toldstedet indgik 1927 fra Indland 639 Skibe med 38433 t Gods, og fra Udland 831 med 213069 t; samme Aar udgik til Indland 705 Skibe med 114296 t Gods, og til Udland 810 med 10852 t. Andre Forhold. Kommunens Indtægter og Udgifter var 1925—26 henholdsvis 4,503 og 3,462 Mill. Kr.; dens Formue og Gæld ved Aarets Slutning henholdsvis 17,351 og 16,824 Mill. Kr. Ved Vurderingen til Ejendomsskyld for 1927 var hele Summen 97,352 Mill. Kr., hvoraf Grundværdien 28,247 Mill. Kr.; samme Aar var Bygningsassurancen 90,516 Mill. Kr. — Købstadens 2 Sogne hører under Vore og Nim Herreders Provsti (Aarhus Stift). I verdslig Henseende danner den 48. Retskreds (H. Købstads Jurisdiktion) og hører til 36. Politikreds med Tingsted, Dommer og Politimester i Byen. H. er desuden Tingsted og Sæde for Dommeren i 47. Retskreds (Bjerge-Hatting Herreder med Vore-Nim Herreder m. m.) samt for Politimesteren i 37. Politikreds. Byraadet bestaar af 25 Medlemmer, heri indbefattet Borgmesteren som Formand. — Ruinerne af det første Bygholm Slot er i de senere Aar udgravede (Nationalmuseets Beretning herom i »Fortid og Nutid« [1926]). (Anden Litt.: Aage Simonsen, »H. og Omegnens Kirker« [Hørsholm 1924]); T. Baumgarten »Horsens Slægter« [H. 1925]; Trap, »Danmark«, 4. Udgave, VII Bind). M. S. Horseskræmme, d. s. s. Skralde. Horsforth, (1927) 10520 Indb. Horsham (England), (1927) 12010 Indb. Horslunde havde 1925 394 Indb. (1921: 432). Der er ogsaa bl. a. Lægebolig, Dyrlægebolig og Filial af Laalands Bank samt af Laalands Handels- og Landbrugsbank. M. S. Horst, (1925) 24372 Indb.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0526.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free