Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hornsyld - Hornu - Hornum - Hornum - Hornung & Møller - Hornvorte - Hornvæg - Hornvæv - Horodenka - Horodnja - Horovice - Horovitz, L. - Horsens - Horseskræmme - Horsforth - Horsham - Horslunde - Horst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Trævarefabrikken er nedlagt, og Andelsmøllen
overgaaet til privat Eje.
M. S.
Hornu, (1921) 11515 Indb.
Hornum, Herred, havde 1925 17381 Indb.
(1921: 15816). Det hører under 66. Retskreds
med Tingsted i Nibe og under 47. Politikreds
(Nibe); undtagen Aalborg Budolfi Sogn (67.
Retskreds med Tingsted i Aalborg og 48.
Politikreds i Aalborg).
M. S.
Hornum Stationsby havde 1925 609 Indb.
(1921: 485). Der er ogsaa Privatskole,
Afholdshotel, Brugsforening, Vognfabrik, Vandværk,
Postekspedition og Telegrafstation. En
Havebrugs-Forsøgsstation er 1916 oprettet af Staten
(33 ha).
M. S.
Hornung & Møller, Conrad
Christian M., d. 20. Jan. 1926.
* Hornvorte eller Kastanie kaldes den
Horndannelse, der findes paa den indvendige
Side af Forlemmerne hos Hesten og er et
fortykket Parti af Hudens Hornlag.
A. M. S.
Hornvæg, se Hov, S. 778.
* Hornvæv er det ydre, haarde Lag af
Overhuden, som paa Grund af dets store
Fasthed, Sejghed og Modstandsdygtighed tjener til
Beskyttelse af de underliggende Dele. Haar er
stærkt fortykkede Partier af H.
A. M. S.
Horodenka, (1928) 9907 Indb.
Horodnja, d. s. s. Gorodnja.
Horovice, (1921) 4890 Indb.
Horovitz, L., f. 11. Jan. 1838 (ikke 1848,
1839,) d. 16. Novbr 1917 i Wien.
Horsens Købstad har et Areal af 805 ha, og
1. Jan. 1929 var der 28869 Indb. (1925: 28135,
1921: 27588). Som Forstæder maa desuden
betragtes Bækkelund i Tyrsted Sogn og Stensballe
Villaby i Vær Sogn, tilsammen med 426 Indb.
Byens største Udstrækning er nu fra Øst til
Vest c. 5000 m og fra Syd til Nord c.
3500 m.
Af andre Tilføjelser og
Ændringer til den tidligere Beskrivelse af denne
stærkt fremskridende Købstad skal nævnes: den
nye moderne Banegaard, som toges i Brug
Foraaret 1929, er opført i Bygholms Enge c. 300 m
Vest for den gamle; Getsemane Kirkens
Arkitekt er Chr. Jørgensen; Raadhuset er i
Renæssancestil; den kommunale
Administrationsbygning er opført 1920 (Arkitekt V. Norn);
Domhuset 1918 (K. Varming); Statsskolen er 1907
udvidet med en ny Bygning til Gymnastik, Sløjd
m. m. (Kampmann); Kvindeseminariet er
nedlagt 1917 og 1922 indrettet til Kommuneskole;
»Hospitalet«, oprettet 1560, har ingen
Forbindelse med »Helligaandhuset«; ved
Kommunehospitalet er opført: Overlægebolig 1916
(Fussing), Administrationsbygning 1918 (V. Norn),
Pavillonbygning 1926 (N. G. Jensen) og ny
kirurgisk Afdeling 1929 (N. G. Jensen);
Forsørgelsesanstalten er moderniseret 1922 (Poul
Jacobsen og Ingeniør Clausen); det kommunale
Alderdomshjem 1911 (Fussing); den nye
Statsbanegaard 1928 (Ludvigsen); Elektricitetsværket er
udvidet 1922 og 1928 (V. Norn og Ingeniør P.
A. Pedersen); Gasværket udvidet 1921 med
moderne Ovnhus; Eksportstalde opført 1919 (Norn);
Ny Brandstation 1920 (Fussing). — Andre
Bygninger. Odd Fellow-Palæet opført 1924
i klassisk romersk Stil (Norn); Frimurerlogen
1924 (Fussing); Arbejdernes Forsamlingsbygning
1923 (Norn); Kinopalæet 1927 (Fussing);
Købmand Andreas Jensen’s og Hustrus Stiftelse for
Arbejdere, Bygning opført i gotisk Stil 1929
(Fussing). — Lystanlæg. Ved Indlemmelsen
af en Del af Bygholm Gods 1927 er den smukke
Bygholm Park c. 18 ha bleven Byens
betydeligste Lystanlæg; den ældre Caroline
Amalie-Lund, som nu ligger i den østlige Bydel, er c.
12 ha, og her er 2 Pavilloner samt et
Udsigtstaarn (i dette Anlæg er 1919 indlemmet den
tidligere »Folkets Lund«).
Industrielle Virksomheder m. m.
Crome- og Goldschmidt’s Fabrikker benytter
ikke mere Tugthusets Fanger. Af andre større
Virksomheder kan tilføjes: Telefonfabrik,
Trikotagefabrik, Orgelfabrik, Gummifabrik,
Handskefabrik, Stolefabrik, Vognfabrik,
Konfektionsfabrik, Lithografisk Anstalt og Æskefabrik,
Mælkekondenseringsfabrik, Imprægneringsanstalt,
Automatfabrik, Blyvalseværk og 3 Møllerier
(Damp- eller Motor-). — Den nye Havn har
en Dybde af indtil 6,9 m og ligesaa det c. 7
km lange, i Bunden 32 m brede Sejlløb til
denne; hele Havnen har nu c. 2000 m Bolværk,
og Havnearealet er c. 25 ha; ved Havnen
ligger flere af de store Virksomheders Bygninger,
deriblandt et Skibsbyggeri, og ved Fjordens
Nordside en af Kommunen 1928 opført moderne
Søbadeanstalt (Arkitekt Fussing). — Ved
Toldstedet indgik 1927 fra Indland 639 Skibe med
38433 t Gods, og fra Udland 831 med 213069 t;
samme Aar udgik til Indland 705 Skibe med
114296 t Gods, og til Udland 810 med 10852 t.
Andre Forhold. Kommunens Indtægter
og Udgifter var 1925—26 henholdsvis 4,503 og
3,462 Mill. Kr.; dens Formue og Gæld ved Aarets
Slutning henholdsvis 17,351 og 16,824 Mill. Kr.
Ved Vurderingen til Ejendomsskyld for 1927
var hele Summen 97,352 Mill. Kr., hvoraf
Grundværdien 28,247 Mill. Kr.; samme Aar var
Bygningsassurancen 90,516 Mill. Kr. — Købstadens
2 Sogne hører under Vore og Nim Herreders
Provsti (Aarhus Stift). I verdslig Henseende
danner den 48. Retskreds (H. Købstads
Jurisdiktion) og hører til 36. Politikreds med
Tingsted, Dommer og Politimester i Byen. H. er
desuden Tingsted og Sæde for Dommeren i 47.
Retskreds (Bjerge-Hatting Herreder med
Vore-Nim Herreder m. m.) samt for Politimesteren
i 37. Politikreds. Byraadet bestaar af 25
Medlemmer, heri indbefattet Borgmesteren som
Formand. — Ruinerne af det første Bygholm Slot
er i de senere Aar udgravede (Nationalmuseets
Beretning herom i »Fortid og Nutid« [1926]).
(Anden Litt.: Aage Simonsen, »H. og
Omegnens Kirker« [Hørsholm 1924]); T.
Baumgarten »Horsens Slægter« [H. 1925]; Trap,
»Danmark«, 4. Udgave, VII Bind).
M. S.
Horseskræmme, d. s. s. Skralde.
Horsforth, (1927) 10520 Indb.
Horsham (England), (1927) 12010 Indb.
Horslunde havde 1925 394 Indb. (1921: 432).
Der er ogsaa bl. a. Lægebolig, Dyrlægebolig
og Filial af Laalands Bank samt af Laalands
Handels- og Landbrugsbank.
M. S.
Horst, (1925) 24372 Indb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
