short-story-Samling er Limbo fra 1920. Andre Værker: Leda (Digte) 1920, Mortal Coils (short-stories) 1922, Those Barren Leaves (Roman) 1925. Har tillige skrevet to Essay-Samlinger: On the Margin, 1923, og Along the Road, 1925. E. B. * Huysmans ['hö'ismans._yis'mã, -'mã.s], Camille, belgisk Politiker, f. 26. Maj 1871, Filolog og Pressemand, fra 1910 Deputeret, var 1914 Sekretær for den socialistiske Internationale, 1925—26 Minister for Videnskab og Kunst. H. J-n. Huywald, se Preussen, S. 532. Hvaler, Herred, Onsøy Sorenskriveri, Fredrikstad Politidistrikt, Østfold Fylke, (1920) 3857 Indb. Antagen Formue 1927 var 7,0 Mill. Kr. og Indtægt 2,5 Mill. Kr. (Litt.: A. Nilsen og O. K. Hansen, »H. Herred 1814—1914« [Fredrikshald 1914]). M. H. Hvalfangst. H. har en stigende Betydning for Norge og er kommet i en ny Face ved den saakaldte pelagiske Fangst, Fangst fra det aabne Hav, og ved Anvendelsen af nye og større Kogerier, som i langt højere Grad end tidligere udnytter Hvalen. Hvalskrogene bliver nu praktisk talt helt udnyttet. I 1929 blev endvidere Fartøjer udrustet med Flyvemaskiner, ved hvis Hjælp Hvalen Opsøges. Endvidere er der gjort en ny Opfindelse med elektrisk Aflivning af Hvalen, hvorved denne holdes flydende, efter at den er dræbt. Opfindelsen vil tillade en betydelig Indskrænkning af Hvalbaadenes Antal og derved gøre H. billigere i Drift. Disso to sidste Opfindelser er dog endnu ikke udeksperimenteret. En ny Hvallov blev sat i Kraft 1929, hvorved der tilsigtedes en bedre Udnyttelse af Hvalen, samt ansattes 3 Inspektører, som skal følge Flaaden paa Jagtfeltet. H. dreves i 1929 paa Nordfelterne med: <table> <td><td c>Selskaber<td c>Hvalbaade<td c>Landst. +<br>flydende Kogerier<td c>Hvaler<td c>1000<br>Fade<br>Olie<td c>Mill.<br>Kr. <td>1923<td r>6<td>17<td>5<td><td>54<td r>7.5 <td>1924<td r>8<td>26<td>6<td r>2133<td>64<td r>10,6 <td>1925<td r>9<td>28<td>8<td r>3026<td>95<td r>14,0 <td>1926<td r>11<td>35<td>9+3<td r>3010<td>93<td r>11,0 <td>1927<td r>9<td>35<td>6+3<td r>1657<td>54<td r>4.8 <td>1928<td r>4<td>12<td>4+3<td r>572<td>14,8<td r>1,3 <td 7>Sydfelterne: <td>1923<td r>15<td>56<td>7+12<td><td>386<td r>58,5 <td>1924<td r>15<td>58<td>6+13<td r>5328<td>314<td r>54,5 <td>1925<td r>17<td>74<td>7+17<td r>9404<td>520<td r>80,0 <td>1926<td r>18<td>75<td>8+18<td r>11525<td>563<td r>68,0 <td>1927<td r>17<td>77<td>6+15<td r>10509<td>635<td r>53.0 <td>1928<td r>17<td>77<td>6+15<td r>11044<td>831<td r>70,6 </table> Tilsammen blev der i 1928 fanget 11616 Hvaler til en Værdi af 71,9 Mill. Kr. De norske Hvalfangerselskaber og deres Materiel i 1928 viser følgende Hjemsteder: <table> <td>Haugesund<td>1<td c>Selsk.m.<td r>3<td>Hvalbaade tils.<td r>600 br. t <td>Oslo<td>3<td c>—<td r>9<td c>Skibe paa tils.<td r>1331 t <td>Tønsberg<td>5<td c>—<td r>30<td c>—<td r>39587 - <td>Sandefjord<td>8<td c>—<td r>50<td c>—<td r>69606 - <td>Larvik<td>3<td c>—<td r>15<td c>—<td r>24622 - <td>Møre<td>1<td c>—<td r>3<td c>—<td r>350 - </table> Tilsammen 21 Selskaber med 53,8 Mill. Kr. i Aktiekapital og 111 Skibe paa 136096 t + Transportskibe. Ifølge gældende Bestemmelser af 1. Oktbr 1928 maa Hvaler i Henhold til Lov af 1. Febr 1924 ikke jages, anskydes eller dræbes eller tilgodegøres, eller bringes i Land paa norsk Territorium uden kgl. Koncession. Dette gælder dog ikke Fangst af mindre Tandhvaler. Den nye Hvallovs Bestemmelser er dog ikke til Hinder for, at man bemægtiger sig og tilgodegør Hval, som har løbet sig selv paa Grund eller findes drivende i Søen. (Litt.: Sigurd Risting, »Af Hvalfangstens Historie« [Oslo 1922]; »Statistisk Aarbog« [1929]; B. Aargaard, Arctic Whaling). M. H. Hvalp Sund. Rettelse, L. 3 f. o.: V. f. læs: Ø. f. Hvalsø, Sogne- og Stationsby, havde 1925 804 Indb. (1921: 676). Af Tilføjelser skal nævnes: Lægebolig, Dyrlæge, Brugsforening, Hotel, Elektricitetsværk, Vandværk, Acetylenfabrik og Sæbefabrik. H. er nu ogsaa Station paa den nye midtsjællandske Jernbane (Næstved—Ringsted—H.—Frederikssund. M. S. * Hvam, Jernbaneholdeplads, Aalestrup—Viborg-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Hvar, d. s. s. Lesina. * Hvass, Tyge, dansk Arkitekt, f. 5. Juli 1885 paa Randrup, har gennemgaaet Teknisk Skole i Aalborg og studeret ved Kunstakademiet. I flere Aar Medarbejder hos Professor Rosen; Konduktør paa den danske Pavillon paa Verdensudstillingen i San Francisco 1915. Foretog 1919 en Rejse for Nationalmuseet og Finansministeriet til de tidligere dansk vestindiske Øer for at foretage Opmaalinger af de betydeligste gamle, danske Bygningsværker og for at faa en Ordning paa Kirkegaardsforholdene efter Øernes Afstaaelse til U. S. A. 1925 Konduktør paa den danske Nationalpavillon og de danske Afdelinger paa Verdensudstillingen i Paris. Arkitekt og Generalsekretær for den danske Udstilling paa Museet i Brooklyn 1927. 1928 Arkitekt for den danske Afdeling paa Verdensudstilligen »Pressa« i Köln. Arkitekt for den danske Nationalpavillon og de danske Afdelinger paa Verdensudstillingen i Barcelona 1929. Har bygget en Del mindre Huse og Villaer. C. B-r. Hvede. Danmarks Hvedeareal var i 1929 104100 ha, heraf 37600 ha i Jylland, 66500 ha paa Øerne. I de sidste 35 Aar er Arealet tredoblet. I en længere Aarrække har der — ikke mindst i Danmark og Sverige — været udfoldet et intensivt Arbejde paa Fremstilling af nye Hvedesorter. Ved dette Arbejde tages der samtidig Sigte paa Værdiforøgelse i flere Retninger: Ydeevne, Vinterhaardførhed, Bagningsværdi (særlig Glutenindhold), rettidig Modning, Straastivhed, Modstandsevne mod ondartede Sygdomsangreb o. s. v. For Tiden er de for Danmark vigtigste Hvedesorter Smaahvede (Tystofte), Trifolium-H. (Frøfirmaet Trifolium), Standard-H. (Weibullsholm), Panser-H. (Svaløv) og Dania-H. (Abed). — Hvedehøsten udgjorde i 1929 320400 t, svarende til gennemsnitlig 3070 kg pr. ha. K. H-n. Hvegehors, se Fester, S. 915. * Hverringe Stamhus, derunder hører Hovedgaardene H. med Romsø og Brolykke.