Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hverringe - Hvervning - Hvetbo - Hvidaks - Hvidaksmøllet - Hvidaksuglen - Hvidbjerg - Hvidebrødre - Hvide Mose - Hvideper - Hvide Sande - Hvide Søstre - Hvidgylden - Hviding Herred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedgaarden H. er beliggende i Bjerge Herred
Nordøst for Kjerteminde. H. er kendt fra 14.
Aarhundrede. I det 16. og 17. Aarhundrede
ejedes den af Slægten Lykke. 1768 oprettedes
Stamhuset. Hovedbygningen opført i Slutningen
af det 18. Aarhundrede. Areal 644 ha.
N. J.
Hvervning. Rettelse, S. 3, Sp. 1, L. 13 f. n.:
Inddelningsverket læs:
Indelningsverket
Hvetbo, Herred, havde 1925 10883 Indb.
(1921: 10717). Det hører under 69. Retskreds
med Bitingsted i Pandrup og under 49.
Politikreds (Nørre-Sundby).
M. S.
* Hvidaks hos aksbærende Planter kan
fremkomme ved Sugning af forskellige Dyr i
selve Akset eller ved, at Planten som Følge af
Kulde eller andre Aarsager er bleven gold. H.
kaldes det ogsaa, naar enkelte Smaaaks i
Topgræsser bliver hvide og Kernedannelsen
udebliver.
A. M. S.
* Hvidaksmøllet (Oxenheimeria tavrella) er
et Møl, hvis Larve, ved Gnav i den øverste Del
af Straaet, frembringer Hvidaks hos Rug.
A. M. S.
* Hvidaksuglen (Hadena secalis),
Natsommerfugl, er en brungraa Ugle, hvis Larve, der
er 26 mm lang, grøn med to rødlige
Længdestriber, overbider Rugstraaet over øverste eller
næstøverste Knæ, hvorved der dannes Hvidaks.
A. M. S.
Hvidbjerg (paa Tyholm), Sogne- og
Stationsby 8 km Nord for Oddesund, havde 1925
767 Indb. (1921: 712). Af andre Tilføjelser skal
nævnes: Realskole opført 1919 (Arkitekt
Helligsø). Bank, oprettet 1912, flere Læger samt
Dyrlæge, Kro, Afholdshotel, Elektricitetsværk,
Fiskenetfabrik, Motormølle m. m. — H. er
Bitingskreds i 75. Retskreds for Tyland og Jegindø
og har Postekspedition samt Telegrafstation.
M. S.
Hvidebrødre, d. s. s. Hvide Munke.
* Hvide Mose, Jernbaneholdeplads,
Skive—Struer-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).
Hvideper, se Per.
Hvide Sande. Det af
»Ringkjøbingfjord-Kommissionen« i 1915 udarbejdede Forslag gaar
i Hovedsagen ud paa Genoprettelsen af den
tidligere Forbindelse ved H. S. mellem Vesterhavet
og Fjorden gennem et i Sanddæmningen bygget
Sluseanlæg, bestaaende af en Sluse til
Regulering af Fjordens Vandstandsforhold samt en
Skibsfartssluse for Passage af Fiskerfartøjer og
Uddybningsmateriel, idet der samtidig
gennembrydes en Aabning i den Vest for Dæmningen
beliggende Betonmole og endelig graves en
Rende gennem den af Havet efterhaanden
opkastede Sandbanke paa Havkysten. Udgiften var
anslaaet til lidt over 5 Mill. Kr. Deraf skal de
interesserede Lodsejere bidrage med 25 % og
Ringkjøbing Kommune med 5 %.
Forslaget mødte straks en skarp Kritik blandt
Teknikere og en ikke ringe Modstand blandt
Fjordboerne. Forslaget blev forelagt i 3
Rigsdagssamlinger: 1915—16, 1916—17 og 1918—19,
uden at det lykkedes at gennemføre det. Først
i Samlingen 1923—24 vedtoges Forslaget, dog
med den væsentlige Tilføjelse, at dets
Gennemførelse gjordes afhængig af en Afstemning
mellem de interesserede Lodsejere. Kun saafremt
mindst 60 % af Ejerne, svarende til mindst 60
% af det samlede interesserede Areal, stemte
for Forslaget, skulde det gennemføres. Paa den
Maade lagde Rigsdagen Afgørelsen i Beboernes
egne Hænder og dermed en Del af Ansvaret
over paa disse.
Afstemningen, der i 1926 fandt Sted under
stærk Agitation mellem »Nordpartiet«, der var
for Forslaget, og »Sydpartiet«, der holdt paa
et sydligt Udløb, gav et Flertal paa 67 % for
Gennemførelsen, hvorefter man endelig i
Foraaret 1929 er gaaet i Gang med Anlægget under
Vandbygningsvæsenets Ledelse og Tilsyn. Selve
Sluseanlægget, der er et interessant og
vanskeligt Ingeniørarbejde, skal efter Bestemmelsen
være fuldført 1. Apr. 1930. Naar H. S.-Anlægget
er gennemført, skal det nuværende sydlige
Udløb ved »Gødelen« afdæmmes. (Litt.:
»Betænkning angaaende Tilvejebringelse af en endelig
Ordning af Afløbsforholdene ved Ringkjøbing
Fjord« [1915]; følgende af J.
Munch-Petersen i »Ingeniøren« offentliggjorte Afhandlinger:
»Ringkøbing Fjord, en Oversigt over de i de
senere Aar foretagne Arbejder« [1915],
»Ringkøbing Fjord« [1916], »Om Ordning af
Afløbsforholdene i Ringkøbing Fjord« [1924]).
J. M-P.
Hvide Søstre, se (ogsaa) Hvide Fædre.
Hvidgylden, se Falerts.
* Hviding Herred, det nordligste i Tønder
Amt, grænser mod Nord til Ribe Herred, mod
Øst til Frøs og Nørre-Rangstrup Herreder, mod
Syd til Lø Herred og mod Vest til Vesterhavet;
det har i Hovedsagen Form af en noget skæv
Firkant med største Udstrækning i
Sydøst—Nordvest 30 km og i Sydvest—Nordøst 24 km.
Hele Arealet er 326,35 km2, og 1925 var der
7920 Indb. (1921: 7368, 1910 7548), eller 24 pr.
km2. Herredet er i Henseende til
Overfladeforhold og Jordens Beskaffenhed højst uensartet;
langs hele Vestkysten strækker sig den lave,
frugtbare Marsk, som mod Syd naar en Bredde
af c. 4 km; Resten dannes af en Del,
gennemsnitlig ret smaa og lave Bakkeøer, til Dels med
gode lermuldede Jorder, og uden om dem
udstrakte Flader, ofte med meget magre
skarpsandede Jorder, saa at Herredet ogsaa
indeholder meget betydelige Hedestrækninger. Det
er gennemgaaende ret lavtliggende undtagen
henimod Østgrænsen; her er et Punkt Nord for
Arrild 62 m, og ved Højrup er der 53 m,
Faarmandsbjerg Sydøst for Spandet er 58 m og
Nordhøj længere mod Nordvest 48 m. Mest
fremtrædende virker dog det isolerede
Bakkedrag Øst for Skærbæk med Gassehøjene (51 m),
hvorfra der er en særdeles vid Udsigt over
hele den omliggende lave og flade Egn. —
Vandløb. Herredet er mod det øvrige Land
til Dels begrænset af Aaer og Bække. Mod Ribe
Herred af Vesterbæk, mod Frøs Herred af
Gels Aa, mod Nørre-Rangstrup Herred for en
Del af Skallebæk og mod Lø Herred for største
Delen af Lobæk, som længst mod Vest kaldes
Røgelstrømmen. Foruden disse Vandløb ved
Grænserne er der Brøns Aa og Rejsby Aa, som
med deres Tilløb falder inden for Herredet.
Arealets Benyttelse. Det dyrkede
Areal, i alt 16837 ha, anvendtes 1925 saaledes:
Kornsorter til Modenhed 5230 ha (Vintersæden
næsten udelukkende Rug), Rodfrugter 1526 ha,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
