Hovedgaarden H. er beliggende i Bjerge Herred Nordøst for Kjerteminde. H. er kendt fra 14. Aarhundrede. I det 16. og 17. Aarhundrede ejedes den af Slægten Lykke. 1768 oprettedes Stamhuset. Hovedbygningen opført i Slutningen af det 18. Aarhundrede. Areal 644 ha. N. J. Hvervning. Rettelse, S. 3, Sp. 1, L. 13 f. n.: Inddelningsverket læs: Indelningsverket Hvetbo, Herred, havde 1925 10883 Indb. (1921: 10717). Det hører under 69. Retskreds med Bitingsted i Pandrup og under 49. Politikreds (Nørre-Sundby). M. S. * Hvidaks hos aksbærende Planter kan fremkomme ved Sugning af forskellige Dyr i selve Akset eller ved, at Planten som Følge af Kulde eller andre Aarsager er bleven gold. H. kaldes det ogsaa, naar enkelte Smaaaks i Topgræsser bliver hvide og Kernedannelsen udebliver. A. M. S. * Hvidaksmøllet (Oxenheimeria tavrella) er et Møl, hvis Larve, ved Gnav i den øverste Del af Straaet, frembringer Hvidaks hos Rug. A. M. S. * Hvidaksuglen (Hadena secalis), Natsommerfugl, er en brungraa Ugle, hvis Larve, der er 26 mm lang, grøn med to rødlige Længdestriber, overbider Rugstraaet over øverste eller næstøverste Knæ, hvorved der dannes Hvidaks. A. M. S. Hvidbjerg (paa Tyholm), Sogne- og Stationsby 8 km Nord for Oddesund, havde 1925 767 Indb. (1921: 712). Af andre Tilføjelser skal nævnes: Realskole opført 1919 (Arkitekt Helligsø). Bank, oprettet 1912, flere Læger samt Dyrlæge, Kro, Afholdshotel, Elektricitetsværk, Fiskenetfabrik, Motormølle m. m. — H. er Bitingskreds i 75. Retskreds for Tyland og Jegindø og har Postekspedition samt Telegrafstation. M. S. Hvidebrødre, d. s. s. Hvide Munke. * Hvide Mose, Jernbaneholdeplads, Skive—Struer-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Hvideper, se Per. Hvide Sande. Det af »Ringkjøbingfjord-Kommissionen« i 1915 udarbejdede Forslag gaar i Hovedsagen ud paa Genoprettelsen af den tidligere Forbindelse ved H. S. mellem Vesterhavet og Fjorden gennem et i Sanddæmningen bygget Sluseanlæg, bestaaende af en Sluse til Regulering af Fjordens Vandstandsforhold samt en Skibsfartssluse for Passage af Fiskerfartøjer og Uddybningsmateriel, idet der samtidig gennembrydes en Aabning i den Vest for Dæmningen beliggende Betonmole og endelig graves en Rende gennem den af Havet efterhaanden opkastede Sandbanke paa Havkysten. Udgiften var anslaaet til lidt over 5 Mill. Kr. Deraf skal de interesserede Lodsejere bidrage med 25 % og Ringkjøbing Kommune med 5 %. Forslaget mødte straks en skarp Kritik blandt Teknikere og en ikke ringe Modstand blandt Fjordboerne. Forslaget blev forelagt i 3 Rigsdagssamlinger: 1915—16, 1916—17 og 1918—19, uden at det lykkedes at gennemføre det. Først i Samlingen 1923—24 vedtoges Forslaget, dog med den væsentlige Tilføjelse, at dets Gennemførelse gjordes afhængig af en Afstemning mellem de interesserede Lodsejere. Kun saafremt mindst 60 % af Ejerne, svarende til mindst 60 % af det samlede interesserede Areal, stemte for Forslaget, skulde det gennemføres. Paa den Maade lagde Rigsdagen Afgørelsen i Beboernes egne Hænder og dermed en Del af Ansvaret over paa disse. Afstemningen, der i 1926 fandt Sted under stærk Agitation mellem »Nordpartiet«, der var for Forslaget, og »Sydpartiet«, der holdt paa et sydligt Udløb, gav et Flertal paa 67 % for Gennemførelsen, hvorefter man endelig i Foraaret 1929 er gaaet i Gang med Anlægget under Vandbygningsvæsenets Ledelse og Tilsyn. Selve Sluseanlægget, der er et interessant og vanskeligt Ingeniørarbejde, skal efter Bestemmelsen være fuldført 1. Apr. 1930. Naar H. S.-Anlægget er gennemført, skal det nuværende sydlige Udløb ved »Gødelen« afdæmmes. (Litt.: »Betænkning angaaende Tilvejebringelse af en endelig Ordning af Afløbsforholdene ved Ringkjøbing Fjord« [1915]; følgende af J. Munch-Petersen i »Ingeniøren« offentliggjorte Afhandlinger: »Ringkøbing Fjord, en Oversigt over de i de senere Aar foretagne Arbejder« [1915], »Ringkøbing Fjord« [1916], »Om Ordning af Afløbsforholdene i Ringkøbing Fjord« [1924]). J. M-P. Hvide Søstre, se (ogsaa) Hvide Fædre. Hvidgylden, se Falerts. * Hviding Herred, det nordligste i Tønder Amt, grænser mod Nord til Ribe Herred, mod Øst til Frøs og Nørre-Rangstrup Herreder, mod Syd til Lø Herred og mod Vest til Vesterhavet; det har i Hovedsagen Form af en noget skæv Firkant med største Udstrækning i Sydøst—Nordvest 30 km og i Sydvest—Nordøst 24 km. Hele Arealet er 326,35 km², og 1925 var der 7920 Indb. (1921: 7368, 1910 7548), eller 24 pr. km². Herredet er i Henseende til Overfladeforhold og Jordens Beskaffenhed højst uensartet; langs hele Vestkysten strækker sig den lave, frugtbare Marsk, som mod Syd naar en Bredde af c. 4 km; Resten dannes af en Del, gennemsnitlig ret smaa og lave Bakkeøer, til Dels med gode lermuldede Jorder, og uden om dem udstrakte Flader, ofte med meget magre skarpsandede Jorder, saa at Herredet ogsaa indeholder meget betydelige Hedestrækninger. Det er gennemgaaende ret lavtliggende undtagen henimod Østgrænsen; her er et Punkt Nord for Arrild 62 m, og ved Højrup er der 53 m, Faarmandsbjerg Sydøst for Spandet er 58 m og Nordhøj længere mod Nordvest 48 m. Mest fremtrædende virker dog det isolerede Bakkedrag Øst for Skærbæk med Gassehøjene (51 m), hvorfra der er en særdeles vid Udsigt over hele den omliggende lave og flade Egn. — Vandløb. Herredet er mod det øvrige Land til Dels begrænset af Aaer og Bække. Mod Ribe Herred af Vesterbæk, mod Frøs Herred af Gels Aa, mod Nørre-Rangstrup Herred for en Del af Skallebæk og mod Lø Herred for største Delen af Lobæk, som længst mod Vest kaldes Røgelstrømmen. Foruden disse Vandløb ved Grænserne er der Brøns Aa og Rejsby Aa, som med deres Tilløb falder inden for Herredet. Arealets Benyttelse. Det dyrkede Areal, i alt 16837 ha, anvendtes 1925 saaledes: Kornsorter til Modenhed 5230 ha (Vintersæden næsten udelukkende Rug), Rodfrugter 1526 ha,