f. Eks., at en Hæler med Hensyn til et Røveri blev straffet strengere end en Hæler med Hensyn til et almindeligt Tyveri, hvilket ikke paa Forhaand kunde siges at være med Føje. H. er derfor nu behandlet som en selvstændig Forbrydelse, og som Følge deraf er Begrebet udvidet til at omfatte H. med Hensyn til andet end stjaalne Koster. Loven bestemmer herefter (§ 284), at for H. straffes den, som modtager eller skaffer sig eller andre Del i en ved Tyveri, ulovlig Omgang med Hittegods, Underslæb, Bedrageri, Mandatsvig, Afpresning, Skyldnersvig eller Røveri erhvervet Vinding, eller som ved Fordølgelse, Hjælp til Afhændelse eller paa lignende Maade virker til at sikre en anden Udbyttet af en af de nævnte Forbrydelser. Straffen er Fængsel indtil 2 Aar, under særlig skærpende Omstændigheder indtil 6 Aar. Ved H. med Hensyn til ulovlig Omgang med Hittegods kan dog ogsaa anvendes Bøde eller Hæfte (s. d.), ligesom Straffen under formildende Omstændigheder kan bortfalde. Dette kan imidlertid ogsaa under ganske særligt formildende Omstændigheder ske ved anden H. Endvidere foreskriver Loven Straf for uagtsomt H., idet den, der udviser grov Uagtsomhed ved at tilforhandle sig eller paa anden lignende Maade modtage Ting, der er erhvervet ved en Berigelsesforbrydelse, straffes med Bøde eller Hæfte (§ 303). Straf for saadant Forhold var foreskrevet i dansk Ret før Straffeloven af 1866, men blev ikke medtaget i denne. Man vil ved denne Bestemmelse søge at ramme de egentlige Hælerforretninger, der navnlig ved Afhændelse af Tyvekoster spiller en meget stor Rolle. E. L-n. Hälsingborg, d. s. s. Helsingborg. Hälsingland, d. s. s. Helsingland. Hæltling, se Laksefisk, S. 270. Hæmaglutinin, se Slangegift, S. 737. * Hæmamoeba [-'mø.-] d. s. s. Lavarania malariæ; se Hæmosporidier. Hæmapofyser, se Kæmpedovendyr. Hæmatoporfyrinuri, d. s. s. Porfyrinuri. Häme, Hämeenmaa, d. s. s. Tavastland. Hämeenlinna, d. s. s. Tavastehus. Hämeen Lääni, d. s. s. Tavastehus Län. Hæmocyanin, se Blod, S. 431. Hæmocyanin, se Pigment. Hæmorrhagin, se Cobragift. Hæmorrhagin, se Slangegift, S. 737. Hæmosporidier, S. 86, Spalte 1, 32. Linie forneden: Lavarania, læs: Laverania * Hämäläinen ['hä-], Väinö, finsk Maler, f. 1876, har især malet Akvareller og med megen kunstnerisk Bravur; paa den finske Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1919 saas gode Prøver paa H.'s Kunst. A. Hk. Händel, G. F. (Litt.: Biografi af H. Leichtentritt [1924]). W. B. Hæng, se Vandingsanlæg, S. 505. Hængebænk, se Grubedrift, S. 169. Hængekrøller, se Dragt, S. 385. Hængesav, se Rundsav. Hær. Efter Verdenskrigen gennemgaar Hærvæsenet i de fleste Stater betydelige Forandringer. I mange Lande antager Hæren en mere militsagtig Karakter, uden at man dog helt forlader Kadresystemet, saaledes at Fredsuddannelsen fremdeles varetages af et fast Befalingsmandskorps. I nogle Stater, særlig i Tyskland, er man, tvunget af Fredstraktaterne, gaaet over til Hvervning. Ogsaa i H.s indre Sammensætning er der foregaaet væsentlige Forandringer, og saadanne sker stadig. Divisionernes Sammensætning er ændret; Brigadeinddelingen mange Steder bortfaldet; saaledes at man nu ser Divisionen sammensat af 3—4 Infanteriregimenter. Artilleriregimenter bestaar ofte af 3 eller flere Afdelinger, Batteriernes Kanonantal reduceres (i Reglen til 4); Flyvevæsenet og Luftforsvaret er i stærk Udvikling, og der er mange Steder oprettet fast organiserede Kampvognsafdelinger. For Fodfolkets Vedkommende er der indført lette og tunge Maskingeværer i forholdsvis stort Antal, hvorved Fodfolkets Kampkraft og Betydning er steget stærkt, ikke mindst med Hensyn til Vaabnets Evne til at fastholde et Terrain. Spørgsmaalet om Indførelsen af særligt Fodfolksskyts er stærkt fremme. For Artilleriets Vedkommende ser man en stadig Bestræbelse paa at forøge Vaabnets Betydning i Offensiven, idet man bl. a. stræber efter at skaffe bedre Virkning med Fodfolk i Skyttegrave e. l. O. F. Härdler, se Westfalen. Hærens Rustkammer, se Rustkammer (Suppl.). Härnösand, d. s. s. Hernösand. * Hæstrup, Stationsby, Brønderslev—Frederikshavn-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Hætterlag, se Dragt, S. 373. Hævd. Efter dansk Tinglysningslov af 31. Marts 1926 § 1 skal H. nu tinglyses for at faa Gyldighed mod Aftaler om Ejendommen og mod Retsforfølgning. K. B. Høastma, d. s. s. Høfeber. * Høberg, Jens Sørensen, dansk Skuespiller, f. c. 1695 i Høberg i Aalborg Stift, d. 1727 i Nykøbing, Mors, havde afsluttet det teologiske Studium, da han 1722 meldte sig ved den første danske Skueplads i Lille Grønnegade, hvor han til 1725 i Holberg's Komedier bl. a. spillede Arv, Jacob Skomager og Studenstrup. Rahbek omtaler ham efter Schwarz' Beretning som en »ikke ubetydelig Skuespiller«, men hans Navn er dog særlig blevet bevaret, fordi han, da Universitetet skred ind mod Studenternes Komediespil, mistede sin Plads paa Valkendorf's Kollegium, uden at Holberg gjorde Indsigelse derimod. Siden hindrede H.'s sceniske Virksomhed hans Ansættelse som Præst. R. N. * Høbjerg, Jernbaneholdeplads, Hillerød-Tisvildeleje-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Höchst, (1927) 31534 Indb. Høeberg, E., d. 27. Febr 1926. * Høffding, Finn, dansk Komponist, f. 10. Marts 1899 i Kjøbenhavn, Student 1917, Cand. phil. 1918. Uddannet i Harmonilære og Kontrapunkt hos Dr. Knud Jeppesen, i Formlære og Komposition hos Joseph Marx i Wien. Af hans