allerede nu anselige Produktion skal her nævnes: 3 Symfonier, hvoraf en for Kor og Orkester, 2 Strygekvartetter og 1 Kvartet for Sopran, Obo og 2-stemmigt Klaver, »Karlsvognen« for Soli, Kor og Orkester, samt Operaen »Kejserens nye Klæder«, første Opførelse paa Det kgl. Teater 29. Decbr 1928. A. H. Høffding, H. Senere Værker: »Relation som Kategori« (1921), »Begrebet Analogi« (1923), »Platons Bøger om Staten« (1924), »Erkendelsesteori og Livsopfattelse« (1926), »Religiøse Tanketyper« (1927), »Erindringer« (1928). Höganäs, (1928) 7041 Indb. Jernbanen H.—Mölle er siden 1920 Statsbane. Havnen uddybedes 1923 til 6 m. 1923 produceredes 422000 t Stenkul og 148000 t Ler. S. A. fabrikeredes ved Fabrikkerne i H., Skromberga og Bjuv 52300 t ildfaste Sten, 26000 t Rør, 3,9 Mill. Mursten, 114000 Lerkar, 16000 Stkr. Sanitetsgods, 1225 t Kulelektroder, 2500 t Jernsvamp (Malmen fra Gällivare) og 10300 t Klinker. Ved Hyllingeværket forarbejdedes 6,3 Mill. Mursten og 625000 Tagsten, ved H.-Trollhätteværket 420 t Kiselkarbid, 400 t Alumo (smeltet Lerjord), 560 t Kiseljern. 1923 var Antallet af Arbejdere 3824, hvoraf 2183 ved Gruberne, 1614 ved den øvrige Drift. Ved selve Höganäsværkerne var der 1227 Arbejdere, hvoraf 401 i Gruberne og 826 i Fabrikkerne. M. H-n. * Høgelund, Jernbaneholdeplads, Vojens—Haderslev-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Høgsbro, S. M. Rettelse, L. 3 f. o.: i læs: fra * Høgsgaard i Tyrstrup Herred nær Christiansfeld. Areal 139 ha. N. J. höhere Gewalt, se casus og vis maior. Höhscheid, (1927) 15853 Indb. * højbaaren, se velbyrdig. Højbindere, se Høstemaskine, S. 158. Højbjerg, d. s. s. Højfjeld. Højbjerg, se sønderjyske Landsdele, S. 1044. * Højbogaard i Haderslev Herred, Øst for Haderslev. Areal 79 ha. N. J. Højbord, se Højsæde. Højby, Sogne- og Stationsby, havde 1925 435 Indb. (1921: 392). Der er ogsaa Filial af Banken for Holbæk og Omegn. M. S. * Højby, Stationsby, Odense—Ringe-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). * Højbygaard, Hovedgaard i Fuglse Herred, kendt fra det 15. Aarhundrede, ejedes i det 16. Aarhundrede af Otto Krumpen. 1803 oprettedes af H. og Lungholm et Stamhus, der 1819 ophøjedes til Baroniet Sønderkarle. Gaarden er nu forpagtet af de danske Sukkerfabrikker. N. J. * Højbygaardsvej, Jernbaneholdeplads, Maribo—Rødby-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). * Højen, Stationsby, Frederikshavn—Skagen-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Højer, Flække paa Vestkysten af Sønderjylland, 11 km Vestnordvest for Tønder, har et Areal af 964 ha, og 1929 fandtes her 1158 Indb. (1925: 1136, 1921: 1125, 1910: 1249). I Byen er der en Blanding af store Marskgaarde og smaaborgerlige Huse, som giver den et noget ejendommeligt Præg. Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner skal nævnes: Kirken, oprindelig en senromansk Bygning, som dog efterhaanden er stærkt omdannet, den ligger helt omgivet af høje Træer, og der holdes skiftevis dansk og tysk Gudstjeneste. Kommuneskolen, en stor Bygning, opført 1905—06, har en dansk Afdeling med 2 Klasser og en tysk med 5 Klasser; Teknisk Skole, oprettet 1920, er kun Aftenskole og har Lokaler i Kommuneskolen; et dansk Oplandsbibliotek er installeret i Forsamlingshuset, og der findes ogsaa et tysk Bibliotek. — Sygehuset er nedlagt og Bygningen solgt (nu benyttes Sygehuset i Tønder); Fattighuset (fælles med Landsognet), Banegaarden, Toldbygningen og Postbygningen med Telegraf- og Telefonstation; et dansk Forsamlingshus, indviet 1925; Præstegaarden, en Bygning fra 18. Aarhundrede, men delvis ombygget; Apotek og flere Hoteller. — Der findes en Del gamle Huse fra 18. Aarhundrede, deriblandt nogle smaa med Straatag, men ogsaa store Gaarde af Marsktypen. Erhvervsforhold. Foruden de almindelige Byerhverv spiller Jordbruget en ikke ringe Rolle; 1925 var der saaledes 668 Stkr. Hornkvæg og 669 Faar. Der findes flere større Handelsforetagender, og af Fabrikker og industrielle Virksomheder kan bl. a. nævnes: Vogn- og Karrosserifabrikken, grundlagt 1877 (12 Arbejdere), en Møbelfabrik, oprettet 1896, en Uldvare- og Tæppefabrik med Farveri og Spinderi (12 Arbejdere) og H. Mejeri. Af Pengeinstitutter er der Sparekassen for H. og Omegn samt Filialer af Tønder Landmandsbank og af Kjøbenhavns Privatbank. — I Havnen er Dybden ved Bolværket 2 m, i H. Kanal (uden for Slusen) 3,5 m. Kommunens Indtægter og Udgifter var 1925—26 henholdsvis 88000 og 89000 Kr.; dens Formue og Gæld ved Aarets Slutning henholdsvis 197000 og 93000 Kr. Ved Vurderingen til Ejendomsskyld pr. 1. Jan. 1924 var hele Summen 8,023 Mill. Kr., hvoraf 1,456 Mill. Kr. Grundværdi; s. A. var Bygningsassurancen 3,672 Mill. Kr. Flækken med Landsognet danner et Pastorat i Tønder Provsti (Ribe Stift). I verdslig Henseende hører den under 97. Retskreds (Tønder Købstad med Tønder, Højer og Slogs Herreder) og under 71. Politikreds, Tingsted, Dommer og Politimester i Tønder: endvidere til Tønder Amtslæge- og Lægekreds, 7. Udskrivningskreds de sønderjydske Amters 5. Folketings-Opstillingskreds (Valgsted Tønder), 5. Landstingskreds, Tønder Skatte-, Skyld- og Vurderingskreds. Byraadet bestaar af i alt 11 Medlemmer, iberegnet Borgmesteren som Formand. Historisk. H. var oprindelig en almindelig Landsby, som først fik større Betydning, da Tønder i 16. Aarhundrede paa Grund af Inddigningerne ophørte at være Søstad, saa at H. blev Ladeplads for Købstaden. Allerede i 17. Aarhundrede var dens egen Handel betydelig, skønt Tønder søgte at holde den nede