for den Del af Indtægten, som overstiger 1 Mill. Kr. Skattefrihedsgrænsen ligger for Familieforsørgere ved 1600 Kr. i Kjøbenhavn—Frederiksberg, 1400 Kr. i Købstadkommanerne og 1200 Kr. i Sognekommunerne; for andre Skatteydere ved henholdsvis 800, 700 og 600 Kr. Da disse Summer kan fradrages Indtægter indtil 5000 Kr., opnaas herved en jævn Progression for de smaa Indtægter. Fuld Skattepligt indtræder først ved 10000 Kr. Uafhængig af Indtægtens Størrelse gives for hvert Barn under 15 Aar et Skattefrit Fradrag paa henholdsvis 300, 250 og 200 Kr. Ved Statens Beskatning af Aktieselskaber fradrages ved Indtægtens Beregning 5 % af Aktiekapitalen m. m., hvorhos der gives Lempelser for Henlæggelser til Reservefonds, og Skatten er progressiv stigende fra 7 til 20 %, hvilken sidste Sats anvendes paa den Del af Indtægten, der overskrider 50 %. Ogsaa den københavnske I.'s Progression, der indførtes ved Lov af 18. Apr. 1910, er ved den nyere Lovgivning blevet forøget. Skatteprocenten stiger nu fra 1,5 % for de første 800 Kr. til 25 % for den Del af Indtægten, der overstiger 1 Mill. Kr. Indtægter under 800 Kr. er skattefri, og der fradrages i Skatteindtægten 400 Kr. for hvert Barn under 15 Aar. Maa Skatten forøges ud over Grundbeløbet, skal det ske ved samme procentvise Forhøjelse for alle Indtægter. Ogsaa uden for Danmark har I., paavirket af Verdenskrigen, været under stærk Udvidelse. I England er saaledes Skattens Højde fra før Krigen vokset fra 1 sh 2d indtil 6 sh pr. £, men er nu atter aftaget noget og udgør for Tiden 4 sh pr. £. Og den i 1910 indførte Tillægsskat: for de store Indtægter (supertax) er ført længere ned indtil 2000 £ og gjort stærkere progressiv. Arbejdsindtægter faar Lettelser derved, at de i Reglen kun opkræves med 1/10 af den almindelige Skat. I Frankrig var man efter mange Forsøg paa at indføre en I., der gaar helt tilbage til Gambetta's Tid, men som i lange Tider strandede paa Befolkningens Uvillie mod I.'s Inkvisitionsprincip, kort før Verdenskrigen naaet saa vidt, at man i 1914 vedtog en Lov om Indførelse af en saadan Skat, der imidlertid paa Grund af Verdenskrigen maatte udsættes og først traadte i Kraft i 1916 under stærk Forøgelse af Progressionen. Man gaar ud fra en vis Maksimumsprocent, der imidlertid kun opkræves fuldt ud ved en meget høj Indtægtsgrænse (550000 frc.), medens der for de mindre Indtægter gives trinvis stigende Nedsættelse lige ned til 1/25. Lettelser finder desuden Sted under Hensyn til Familiens Størrelse. De første 6000 frc. er fri. I Tyskland opkrævedes I. før Verdenskrigen til Fordel for Enkeltstater og Kommuner; men ved en Lov af 29. Marts 1920 er indført en Rigsindkomstskat, medens Enkeltstaterne og Kommunernes I. er bortfaldet. Til Gengæld er Riget forpligtet til at afstaa en meget væsentlig Del af I.'s Beløb til Enkeltstaterne (efter Lov af 1925 75 %) med Forpligtelse for disse til at lade Kommunerne faa Del i Udbyttet. C. T. Indkvartering. Nye Regler herom er givet ved Lov af 29. Marts 1924, der angaar saavel ordinær som ekstraordinær I., hvilken sidste efter Loven foreligger, naar militære Styrker skal indkvarteres uden for deres Garnison, men efter Omstændighederne dog ogsaa ved I. i Garnisonskommunen, naar I. foranlediges ved Indkaldelse som Følge af Formering af Sikringsstyrke eller Mobilisering. De nye Regler frembyder ikke store principielle Forskelligheder fra de ældre, som afviger fra dem i mange Enkeltheder. Bl. a. er der nu ved ordinær I. kun undtagelsesvis Adgang til at paaligne Beboerne Kvarterer og Staldrum in natura. Kommunernes Ret til Godtgørelse er derhos videregaaende. P. J. J. Indkvarteringskommission. Lov af 29. Marts 1924 (se Indkvartering) har ophævet Købstædernes I. og bestemt, at hvis der ikke opnaas Enighed mellem en Købstads Kommunalraad og Garnisonskommandanten om Kommunens Indkvarteringsydelser, kan Sagen forelægges Indenrigsministeriet, der afgør den efter Forhandling med Krigsministeriet. P. J. J. Indlemmelse. Lov om I. af Landdistrikter i Købstæder af 28. Juni 1920 er paa forskellige Punkter af mere underordnet Betydning ændret ved Lov af 4. Apr. 1928. P. J. J. Indobritiske Rige havde ved Folketællingen 1921 318942480 Indb., 3,8 Millioner flere end i 1911. Følgende Tabel viser Befolkningens Fordeling paa de enkelte Landsdele: <table> <td><td c>km²<td r>Befolkning <td>Birma<td r>597846<td r>13212192 <td>Assam<td r>137303<td r>7606230 <td>Bengal<td r>203822<td r>46695536 <td>Behar og Orissa<td r>215425<td r>34002189 <td>United Provinces<td r>277810<td r>33209145 <td>Pandshab<td r>256974<td r>45375787 <td>Adshmir-Mervara<td r>7021<td r>495271 <td>Bombay<td r>318709<td r>19348219 <td>Nordvestgrænse Prov.<td r>34751<td r>2251340 <td>Central Prov.<td r>258531<td r>13912760 <td>Madras<td r>368619<td r>42318985 <td>Andamaner og Nicobarer<td r>8140<td r>27086 <td>Kurg<td r>4097<td r>163838 <td>Belutshistan<td r>140445<td r>420648 <td>Delhi<td r>1443<td r>488188 <td>Umiddelbare Besiddelser<td r>2830936<td r>247003293 <td 3>Vasalstater i: <td><tab>Assam<td r>21900<td r>384016 <td><tab>Bengal<td r>13967<td r>896926 <td><tab>Behar og Orissa<td r>74195<td r>3959669 <td><tab>United Prov.<td r>15418<td r>1134881 <td><tab>Pandshab<td r>94663<td r>4416036 <td><tab>NV.-Grænse Prov.<td r>65976<td r>2825136 <td><tab>Belutshistan<td r>208253<td r>378977 <td><tab>Centralprovinserne<td r>80737<td r>2066906 <td><tab>Bombay<td r>159343<td r>7409429 <td><tab>Madras<td r>27320<td r>5460312 <td><tab>Sikkim<td r>7298<td r>81721 <td>Kashmir<td r>218670<td r>3320518 <td>Radshputana<td r>334062<td r>9844384 <td>Baroda<td r>21191<td r>2126522 <td>Central India Agency<td r>133565<td r>5997024 <td>Gwalior<td r>68165<td r>3186075 <td>Haidarabad<td r>214179<td r>12471770 <td>Maisur<td r>76337<td r>5978892 <td>Vasalstater<td r>1834339<td r>71939187 <td r>I alt<td r>4665275<td r>318942480 </table>