- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
525

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indobritiske Rige - indo-kinesisk Sprogæt - Indor - Indravati - Indre - Indre-et-Loire - Indregistrering - Indrien - Indsnøringssygdom - Indsugningsevne - Indtryksprøve - Indtørring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hertil kommer endnu Aden og Protektorater i Arabien, 23000 km2 og c. 100000 Indb., samt Øen Socotra ved Afrika, 3579 Indb. med 12000 Indb. Administrationen af disse Landsdele staar under det indiske Indenrigsministerium, politiske Spørgsmaal hører under Koloniministeriet i London og Forsvaret under det engelske Krigsministerium. 1921 aabnedes en lovgivende Forsamling paa 145 Medlemmer, hvoraf 104 valgte, 41 udnævnte af Regeringen. Landbruget sysselsætter 72 % af Befolkningen, Industri 11 %, Varetransport og Handel 7 %, andre Erhverv 10 %. I de umiddelbare Besiddelser var 1924-25 12 % af Arealet bevokset med Skov, 6 % var vandet, 25 % uvandet Agerland, 7 % Brakmark. 1926—27 avledes 29,6 Mill. t Ris, 8,9 Mill. t Hvede, 3,3 Mill. t Sukkerroer, 2 Mill. t Jordnødder, 5 Mill. Baller Bomuld, 12,1 Mill. Baller Jute, 188,2 Mill. kg Te, 10,4 Mill. kg Kautsjuk. 1924—25 holdtes 120,3 Mill. Okser, 30,6 Mill. Bøfler, 23,2 Mill. Faar, 39,2 Mill. Geder, 1,7 Mill. Heste, 1,4 Mill. Æsler, 0,5 Mill. Kameler. 276 Spinderier og Væverier for Bomuld sysselsætter 332000 Arbejdere, 88 Jutemøller 342000 Arbejdere, 1905 Bomuldspresserier 143000 Arbejdere, 74 Jernbane- og Sporvejsværksteder 74600 Arbejdere, 1226 Rismøller 64600 Arbejdere, 822 Tefaktorier 60800 Arbejdere. Indførselens Værdi var 1926—27 2409,1 Mill. Rupier, Udførselens 3110,5 Mill. Rupier. Der udføres navnlig Bomuld (586 Mill. Rupier), Bomuldsvarer (107 Mill. Rupier), Jutevarer (532 Mill. Rupier), Jute (268 Mill. Rupier), Te (290 Mill. Rupier), Oliefrø (191 Mill. Rupier), Huder, Skind og Læder (14,7 Mill. Rupier). 1926 var der 62478 km Jernbane. Rupien stabiliseredes 1927 til en Værdi af 1 sh 6 d. Statens Budget for 1928 balancerede med 1253 Mill. Rupier, de enkelte Provinsers med tilsammen 3228 Mill. Rupier. 1921 var kun 7 % af Befolkningen i Stand til at læse og skrive, af Mændene 12 %, af Kvinderne 1,8 %. Der findes 14 Universiteter, hvoraf 8 er oprettede 1920 og senere og desuden 1 hinduisk og 1 muhammedansk Universitet samt 2 Universiteter i Vasalstaterne (Haidarabad og Maisur). — Dernæst findes tekniske Skoler, Lovskoler, Lægeskoler, Lærerskoler. Ved Universiteterne studerer 6623 Mænd, i Colleges, knyttede til Universiteterne, 62357 Mænd og 1231 Kvinder, Fagskoler 295741 Mænd og 11528 Kvinder. Mellemskolerne har 1583092 mandlige og 133055 kvindelige Elever, i Folkeskolerne gaar 6884786 Drenge og 914290 Piger. (Litt.: V. Lovett, A History of the Indian Nationalist Movement [London 1920]; I. D. Anderson, British Administration of India [London 1920]; C. Bald, Indian Tea [Calcutta 1922]; S. C. Brown, Indias Mineral Wealth [Bombay 1923]; D. G. Harris, Irrigation in India [Bombay 1923]; I. H. Kelmann, Labour in India [London & New York 1923]; V. Lovell, India [London 1923]; D. R. Gadill, Industrial Evolution of India in Recent Times [London 1924]; A. Howard, Crop Production in India [London 1924]; K. V. Iyer, Indian Railways [Bombay 1924]; Lord Curzon, British Government in India [London 1925]; P. P. Pillai, Economic Conditions in India [London 1925]; Earl of Ronaldshay, India [London 1925]; W. A. J. Archbald, Outlines of Indian Constitutional History [London 1926]; G. Chand, Financial System of India [London 1926]; A. Mayhew, The Education of India [London 1926]; E. A. Smythies, Indian Forest Wealth [London 1926]; E. P. Stebbing, The Forests of India, I—III [London 1922-26]). M. V. indo-kinesisk Sprogæt, se asiatiske Sprog. Indor hører under Central India (Agency), 21762 km2 med 1151578 Indb. (1921). — Hovedstaden I. har 93091 Indb. (1921), heraf 69872 Hinduer, 19723 Muhammedanere og 2868 Jaina'er. W. P. Indravati, se Godavari. Indre, Departement i Midtfrankrig, 255095 Indb. (1926), deles i 3 Arrondissementer: Châteauroux, Le Blanc og La Châtre. (23 Kantoner og 247 Kommuner). W. P. Indre-et-Loire, 334486 Indb. (1926), deles i 2 Arrondissementer: Tours og Chinon. Tidligere Arrondissement Loches er optaget af Tours. W. P. Indregistrering. Ved Lov Nr. 57 af 14. Marts 1924 er der oprettet Folkeregistre i alle Landets Kommuner. Registrene, der er oprettede og holdes à jour ved Hjælp af aarlige Skemaer (nærmest svarende til de tidligere Mandtalslister), som Husejerne skal sørge for cirkulerer blandt Husets Beboere, og som det paahviler enhver Husfader eller selvstændig Lejer behørigt at udfylde, indeholder Oplysning om enhver Beboers Navn, Køn, Stilling, Bopæl, Alder, Fødested, Statsborgerforhold samt ægteskabelige og huslige Stilling. Registrene revideres endvidere paa Grundlag af Folketællingslisterne. Fødsler og Navngivelser skal af Præsterne (i de sønderjydske Landsdele Personregisterførerne) inden 8 Dage og Dødsfald af Skifteretterne inden 3 Dage efter Begivenheden anmeldes for Registret. Flytninger skal meldes inden 15 Dage til vedkommende Kommunes Register, eller hvis Flytning sker til en anden Kommune, til begges Registre. Hvis det er en Medhjælper eller Lærling, der flytter, paahviler Anmeldelsespligten foruden den flyttende tillige Husbonden eller Læremesteren, hos hvem de har haft Bopæl. Flytter en Lejer, paahviler Pligten tillige Værten.— Enhver har Adgang til af Folkeregistret at faa Attestation for, at han selv har boet i Kommunen i et bestemt Tidsrum. Ogsaa andres Adresser vil normalt kunne faas oplyst gennem Registret; men hvis en Person anmoder Registret om ikke at opgive hans Adresse, og anfører rimelige Grunde derfor, vil Adressen ikke blive meddelt andre. Overtrædelser af Lovens Bestemmelser straffes med Bøder. A. D. B. Indrien, se (ogsaa) Halvaber, S. 722. Indsnøringssygdom, se Phoma. Indsugningsevne, Lys', se Absorption (af Straaler). Indtryksprøve, se Haardhed. * Indtørring. Medens de fleste Dyr kun i ringe Grad taaler at udsættes for Udtørring, kender man ikke desto mindre Eksempler paa, at enkelte Dyreformer efter fuldstændig I. atter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0549.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free