med Problemet om Variationen i Jordrotationen. J. M. V. H. Innsbruck har 56401 Indb. (1923), indbefattet Forstæderne paa højre Innbred; medregnes ogsaa Forstæderne Hölting og Mühlau, bliver Indbyggertallet 66716 Indb. Byen, der har lidt stærkt under Nedgangsperioden efter Verdenskrigen, er nu atter i Fremgang. — Universitetet har 1650 Studenter (1925), og dets Bibliotek rummede 360000 Bind og 1150 Haandskrifter. — I Novbr 1918 var I. besat af Italienerne. W. P. Innvik, Herred, Fjordane Politidistrikt, (1920) 2925 Indb., 502,3 km². Antagen Formue 1927 var 5,1 Mill. Kr. og Indtægt 1453093 Kr. M. H. Inowrazlaw, (1928) 24277 Indb. Inrigger, se Outrigger. In-Salah, se Tidikelt. Insterburg, (1927) 39311 Indb. * Insula Serpilor, rumænsk Navn for Slangeøen i Sortehavet. * Insulin er et Produkt, fremstillet af Bugspytkirtelen (Pancreas). Det benyttes ved Behandlingen af svære Tilfælde af Sukkersyge. Mehring og Minkovsky havde for en Aarrække siden paavist, at der ved Exsterpation af Pancreas hos Hunde fremkaldes Sukkersyge. Det var herom vist, at der i Pancreas ved intern Sekretion produceredes et Stof, som er nødvendigt for Sukkerets Forbrænding. Der var siden uden Held gjort talrige Forsøg paa ved Indgift af Pancreas eller Extraktionsprodukter af denne Kirtel at finde et Stof, som kunde paavirke Sukkerstofskiftet i Organismen og saaledes bruges ved Behandling af Sukkersyge. Men disse Forsøg følte i mange Aar ikke til et positivt Resultat. Først de senere Aars Forskning har ført os videre. Man fandt, at det virksomme Stof dannes i nogle særlige Cellegrupper i Pancreas (De Langerhan'ske Øer), og at det meget let blev destrueret ved Fermenter, f. Eks. Trypsin, som ogsaa dannes i Pancreas. Paa denne Basis lykkedes det F. G. Banting (s. d. Suppl.) og J. R. Macleod (s. d., Suppl.) (under Bistand af flere Medarbejdere, f. Eks. Best, Collip m. fl.) at fremstille et virksomt Stof, som ved Indsprøjtning hos Dyr kunde bevirke en forøget Forbrænding af Blodsukkeret. Stoffet kaldes I. (paa Grund af dets Oprindelse fra »Øer«). Man kender ikke dets kemiske Konstitution, men da det er ret modstandsdygtigt over for Varme og Syrer, lader det sig fremstille nogenlunde rent. Det destrueres, naar det indgives i Fordøjelseskanalen, af de derværende Fermenter og er derfor kun virksomt ved Indsprøjtning under Huden. Opdagelsen af I. vakte en umaadelig Opsigt, da man straks var klar over, hvilken Betydning det vilde faa for Behandlingen af Sukkersyge. Dets Fabrikation blev optaget i de fleste Lande, saaledes ogsaa paa flere Medicinalfabrikker i Danmark. I. har naturligvis særlig Betydning ved Behandling af svære Tilfælde af Sukkersyge. Ved Sukkersyge hos Yngre, som tidligere ofte meget hurtigt gik til Døden, har I. været livsreddende. Ligeledes ved diabetisk Coma, naar Midlet anvendes tidligt. H. I. B. * Insulinde, Navn for de indiske Øer. Intendantur. I den danske Hær skete der ved Hærloven af 1922 en fuldstændig Omorganisation af Hærens Forplejningskorps. Hærloven, der stærkt reducerede Antallet af Korpsets Tjenestemænd — bl. a. bortfaldt Intendantgraden —, delte dette Personale i to Grupper, nemlig: en Gruppe, bestemt til den overordnede Forplejningstjeneste, og en Gruppe, bestemt til Regnskabsførertjenesten. Den førstnævnte Gruppe bestaar af Generalintendanten, der er Chef for Korpset, 4 Stabsintendanter og 9 Overintendanter. Generalintendantens Tjeneste i Fred kan for Korpsets og Forplejningstjenestens Vedkommende sammenstilles med Generalinspektørens ved de forskellige Vaaben. Ved Inspektioner følger han Forplejningstjenesten i Hæren, Korpsets Personales Uddannelse og foretager Indstillinger om Udnævnelse, Forfremmelser, Ansættelser m. v. Under Krig indgaar han i Overkommandostaben som Overgeneralens faglige Raadgiver paa Forplejningsvæsenets Omraade, og har da Ansvaret for god og tilstrækkelig Forplejning for Mand og Hest. Stabsintendanterne og Overintendanterne er saavel i Krig som i Fred ansatte ved de overordnede Kommandomyndigheder og Forplejningsinstitutioner m. v. Dette Personale rekrutteres med Officerer af Premierløjtnants- eller højere Grad, der, efter at have gennemgaaet en særlig Uddannelse ved Hærens Officersskole, udnævnes til Overintendanter. Generalintendanten, Stabsintendanter og Overintendanter rangerer med henholdsvis Generalmajor, Oberster eller Oberstløjtnanter og Kaptajner. Regnskabsførerpersonalet bestaar dels af Befalingsmænd af Officiantgruppen (af Forplejningkorpset eller af Vaabnene) og dels af værnepligtige Reserveregnskabsførere. De gennemgaar alle ved Forplejningskorpsets Skole en Uddannelse i Bogføring og Regnskabsaflæggelse m. v. og ansættes ved Regimenter, Afdelinger m. fl. som Regnskabsførere og Hjælpere ved Afdelingernes daglige Forplejningstjeneste. Korpsets værnepligtige Personale bestaar — foruden af fornævnte Reserveregnskabsførere — endvidere af Korporaler, Underkorporaler og Menige, der i Hovedsagen anvendes til Tjeneste ved Forplejningsmagasiner og andre Forplejningsinstitutioner samt som Assistenter for Regnskabsførerne. For Søværnets Vedkommende skete der i 1922 ligeledes betydelige Ændringer i Intendanturkorpset; Stabsintendantposten bortfaldt, medens Overintendanterne og Intendanternes Antal forøgedes til henholdsvis 4 og 12. Underintendanterne indgik i Dæksofficersklassen som Proviantmestre af 1., 2. og 3. Grad og i Stillinger som Dæksofficersassistenter. De særlige Stillinger som Intendanturassistenter, Intendanturoverkonstabler og Intendanturkonstabler bortfaldt. Stabsintendant Degen. Intentionister, se Impressionister.