Intercarpalled, se Haand. Intercolumnium. Rettelse, S. 440, Sp. 2, L. 2 f. n.: Metostylon læs: Mesostylon Interessentskab. Konfirmation paa Interessentskabskontrakter er afskaffet ved Tinglysningsloven af 31. Marts 1926 § 53. De Vedtagelser, som det har været Praksis at søge konfirmeret, vil dog som Regel være gyldige ogsaa uden Konfirmation. Det maa saaledes antages, at den enkelte Interessents Særkreditorer er indskrænkede til at holde sig til hans Nettoandel i Interessentskabsformuen og ikke kan forlange den udbetalt under andre Betingelser end han selv kan. Ligeledes maa der vistnok kunne vedtages Bestemmelser, der regulerer en afdød Interessents Arvingers Ret over for Interessentskabet. I Tilfælde af en Interessents Konkurs har derimod Boet altid samme Ret til at opsige Interessentskabsforholdet eller kræve det ophævet, som Interessenten vilde have haft, hvis han ikke var gaaet fallit. — Ophævelsen af Adgangen til at faa konfirmeret Interessentskabskontrakter har saaledes næppe større Betydning, og dens Ophævelse ses da ogsaa nærmest motiveret med dens Overflødighed. (Litt.: Sindballe, »Dansk Selskabsret«, I [Kjøbenhavn 1928]). A. D. B. * Interfilarmasse, I mange dyriske Celler har man paavist, at Protoplasmaet bestaar af talrige fine Traade, en Filarmasse, hvis Mellemrum udfyldes af en mere flydende I. R. H. S. Interlaken, 3621 overvejende protestantiske og tysktalende Indb. (1920). intermenstruel, se Menstruation. internationale Domstole, se ogsaa Voldgift, S. 351 ff. internationale Unioner, se ogsaa Union. Interpolator, se Telegrafapparater, S. 196. * Interrenallegemer. Medens hos Pattedyr, Fugle, Krybdyr og Padder de saakaldte Binyrer (s. d.) viser sig at bestaa af en Barksubstans og en Marvsubstans, der embryologisk set er af ganske forskellig Oprindelse, træffes derimod hos Fiskene de to Bestanddele liggende hver for sig. Til Barksubstansen svarer her de parret anlagte I., der viser sig som en Cellestreng, der har sin Plads midt imellem Nyrerne, til Marvsubstansen to Rækker af Suprarenallegemer, der ligger mellem I. og Nyrerne. R. H. S. intrapalpebral, se Mallein. Introdium, d. s. s. Introitum. Inuje, T., se Japan, S. 826. Invalidefondet. Af de i Lov af 24. Juli 1894 om Brændevins Salg og Udskænkning nævnte Indtægter (sammenlagt med »Brændevinsfondet«'s Midler) var der indtil 30. Juni 1929 tilfaldet I. i alt 31397326 Kr.; ved samme Tidspunkt var der af indvundne Renter tillagt Fondets Kapital 56332483 Kr. Af Akts. Vinmonopolet er i Henhold til Lov af 16. Septbr 1921 indbetalt 1344434 Kr. Wt. K. Invalideforsikring. Den danske offentlige I., som gør det til Pligt for Medlemmer af anerkendte Sygekasser at forsikre sig mod Invaliditet, er ændret ved Lov af 16. Juli 1927, navnlig med det Formaal at opnaa Besparelser. Saaledes er den faste, aarlige Rente nedsat fra 800 til 540 Kr., dog med lempende Overgangsbestemmelser for de allerede tilkendte Renter. Og ved de sværere Former for Invaliditet (f. Eks. fuldstændig Blindhed) bibeholdes en Rente af 800 Kr., idet Opholdskommunen yder et Tilskud paa 260 Kr. Som Følge af de lavere Renter er ogsaa Bidragene gaaet ned. De udgør nu aarlig for Sygekassemedlemmer fra 4 Kr. 44 Øre til 6 Kr. 84 Øre, for Arbejdsgiverne 4 Kr. 50 Øre for hver hos dem beskæftiget Helaarsarbejder. Resten af Tilskuddene til Invalideforsikringsfonden dækkes for 3/5 af Staten, for 2/5 af Kommunen. Afgørelse af, om Invaliditet foreligger, træffes af Invalideforsikringsraadet, der bestaar af en Formand og 5 andre Medlemmer. Antallet af ubemidlede invalideforsikrede Medlemmer udgjorde pr. 31. Decbr 1927 1390294, og i det nævnte Aar er der i Invaliderenter udbetalt 16780000 Kr. C. T. Invalideforsikringsraad, se Invalideforsikring. Invalideforsørgelse. De nærmere Regler for Ydelsen af Sygehjælp til militære Invalider i de sønderjyske Landsdele, jfr. Lov af 15. Decbr 1920, udformedes ved Indenrigsministeriets Bekendtgørelse af 8. Juni 1921. Herefter kunde Sygehjælpen kun ydes til de militære Invalider, der havde faaet Understøttelse i Henhold til Lov af 1. Decbr 1920, og Sygehjælpen omfattede kun den Hjælp, som var fornøden for at fjerne eller i væsentlig Grad nedsætte den ved Militærtjeneste foraarsagede Invaliditet eller at hindre en Forværrelse af den. Udgifterne afholdtes af Opholdskommunen, men refunderedes denne af Staten. Lovene af 1. og 15. Decbr 1920 ændredes og samarbejdedes dernæst ved Lov af 29. Marts 1924 om Forsørgelse af militære Invalider og saadannes Efterladte i de sønderjyske Landsdele. Herefter ydes der I. til Personer, der før 15. Juni 1920 i Anledning af tysk Værnepligtstjeneste har paadraget sig erhvervsindskrænkende Skade, saafremt de i Henhold til Lov af 5. Septbr 1920 jfr. Lov af 12. Juni 1922 har erhvervet dansk Indfødsret og har fast Ophold i Landet. Efterladteforsørgelse tilstaas Efterladte efter Personer, der før 15. Juni 1920 er dræbt eller dødelig saaret ved Udøvelse af tysk Værnepligtstjeneste, saafremt vedkommende Efterladte har dansk Indfødsret og fast Ophold her i Landet. Som Invalid betragtes den, der i den nævnte Anledning har faaet saadan Legemsbeskadigelse eller Svaghed, at Vedkommendes Evne til at sørge for sit og sin Families Underhold i væsentlig Grad er svækket. En Nedsættelse af Erhvervsevnen med mindre end 10 % giver ikke Adgang til I. Er Invaliditeten erhvervet under Krigsforhold, udgør den aarlige Forsørgelse 120 Kr., naar Erlrvervsindskrænkningen er 10 %, stigende til 1200 Kr., naar Erhvervsindskrænkningen er 100 %. Tidligere værnepligtige Officerer faar 30 % mere. Er Invaliditeten erhvervet under Fredsforhold, udgør Forsørgelsen 2/3 af de nævnte Beløb. For Invaliditetsgrader paa 40 % og derover