- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
529

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Invalideforsørgelse - invasiv - invasiv - Invercargill - Inverell - Inverness - Inverness Shire - Inversionstemperatur - Iola - Ioniseringsspænding - Ioniske Øer - Iorga, N. - Ios - Iowa - Iowa City - Ipek - Ipoh - Ipsen, Bodil - Ipsen, P. A. B.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ydes et Tillæg for svær Skade, stigende fra 120 til 1200 Kr. aarlig, naar Invaliditeten stiger fra 40 til 100 %. I visse Tilfælde kan den aarlige Understøttelse ændres til en Affindelsessum een Gang for alle. Gennem Invalidenævnet ydes der Invaliderne den Sygehjælp, der er fornøden til Behandling af den anerkendte militære Invaliditet. Forsørgelse af de Efterladte falder i 5 Grupper: Krigsenke- og Krigsbørneforsørgelse, Fredsenke- og Fredsbørneforsørgelse samt Forældreforsørgelse. Krigsenkeforsørgelsen udgør aarligt 720 Kr. Krigsbørneforsørgelsen er, naar Moderen lever, 300 Kr. aarligt for det første Barn, 180 Kr. for hvert følgende og for forældreløse Børn 360 Kr. aarligt for hvert Barn. De tilsvarende Takster for Fredsenker og Fredsbørn er henholdsvis 480, 180, 120 og 240 Kr. aarligt. Udgifterne ved de forskellige Understøttelser bæres af Staten. Administrationen varetages af Invalidenævnet i Sønderborg. Nævnet bestaar af 3 Medlemmer, beskikkede af Finansministeren. Nævnets Afgørelse kan dog indbringes for Invalideraadet, der bestaar af 4 Medlemmer, beskikkede af Kongen, og med Sæde i Kjøbenhavn. Ved Lov af 1. Juli 1927 nedsattes de i Lov af 22. Decbr 1919 om I. nævnte Understøttelser med en Fjerdedel. Nedsættelsen gjaldt dog ikke Personer, der havde faaet tillagt en vedvarende Understøttelse. K. V-P. invasiv, se Kræft, S. 805. invasiv, se Svulst, S. 825. Invercargill, (1926) 21849 Indb. Inverell, (1921) 4946 Indb. Inverness, (1927) 19590 Indb. Inverness Shire, (1927) 77236 Indb. Inversionstemperatur, se Thomson-Joule-Effekt. Iola, (1920) 8513 Indb. Ioniseringsspænding, se Katodestraaler, S. 702. Ioniske Øer, 224189 Indb. (1920); de deles i 3 Norner: Korfu eller Kerkyra (med Leukas), der har 422492 Indb., Kefallenia (64215 Indb.) og Zante eller Zakynthos (37482 Indb.). Af de større Byer har Kerkyra 32652 Indb., Zákynthos 13187 Indb. og Leukas 6873 Indb. (1923). W. P. Iorga, N., har 1926 paabegyndt et større Værk: Essai de Synthese de l'histoire de l'humanité (I, Paris 1926). K. S. Ios, 2154 Indb. (1920). Iowa, en af de østlige Præriestater, hørende til de saakaldte West North Central States of U. S. A., har et Areal af 145920,4 km (heraf 1458 km2 Vand) med 2404021 Indb. (1920) eller 16,5 pr. km2. (1928: 2428000 Indb.); i Befolkningstallet er ikke medregnet Indianerne paa Reservationerne (342 [i 1921] paa 1316 km2). Af Befolkningen i 1920 var for hver 100 Kvinder 104,7 Mænd eller henholdsvis 51,2 % og 48,8 %. Der fandtes kun 19005 Negre eller 0,8 %, 529 Indianere og 264 Kinesere og Japanere. Af Befolkningen var 225994 fødte uden for U. S. A.; heraf 70642 Tyskere (31,3 %), 22493 Svenskere (10 %), 18020 Danskere (8 %), 17344 Nordmænd (7,7 %), 13038 Englændere, 12471 Nederlændere og 10686 Irlændere. De vigtigste religiøse Samfund er efter Størrelse det romersk-katolske, det evangelisk-lutherske, Campbellitterne, Presbyterianerne, Baptisterne og Congregationalisterne. — Af Befolkningen kunde i 1920 1,1 % hverken læse eller skrive. Der fandtes 1923—24 3558 offentlige Elementarskoler med 345427 Elever (25933 Lærere). — I 1920 boede 36,4 % af Befolkningen i Byerne. — Agerbrug. I 1925 fandtes 213490 Farme med et Areal paa 33280813 acres (à 0,4047 ha); det dyrkede Areal var 21997675 acres, hvoraf Halvdelen med Kornafgrøder. I 1926 var Udbyttet for de vigtigste Afgrøder følgende: Majs 41,36 Mill. Bushels (à 35,238 l), Hvede 7,86 Mill. Bushels, Havre 19,60 Mill. Bushels, Byg 6,68 Mill. Bushels samt Kartofler 6,08 Mill. Bushels; desuden dyrkedes især Rug, Boghvede og Hør, dette sidste gav 139000 Bushels Frø. Kvægavlen og Mejeridriften er overordentlig betydelig; der fandtes i 1928 1067000 Heste, 5034000 Stkr. Hornkvæg, hvoraf 1314000 Malkekøer. 960000 Faar, 103000 Muldyr og ikke mindre end 10650000 Svin. Udbyttet af Uld var i 1926 5,44 Mill. lbs. (à 0,45 kg). Mejeriprodukterne havde i 1924 en Værdi af 120634166 Dollars. - Udover Kul, hvoraf der i 1926 blev brudt 5069000 shortton (à 907,2 kg), er Mineralproduktionen ikke stor. I Industrien var der i 1926 3270 Virksomheder (hvorunder ogsaa Mejerierne) med 74976 Arbejdere; den samlede Produktion havde en Værdi af 757777477 Dollars, heraf falder alene 213,7 Mill. Dollars paa Kødpakkerierne og 78,1 Mill. Dollars paa Fabrikation af Smør og Ost. — Af Jernbaner fandtes 17377 km, hvorunder dog 1/10 er elektriske Nærbaner og Sporveje. — I.'s Senat har 50 Medlemmer, valgte for 4 Aar, medens de 108 Medlemmer af Repræsentanternes Hus er valgte for 2 Aar. — I. deles i 99 Counties. Hovedstaden er Des Moines med 141500 Indb. (1925). W. P. Iowa City, (1920) 11267 Indb. Ipek, (1921) 14762 Indb. Ipoh, d. s. s. Upas. Ipsen, Bodil, vendte 1922 tilbage til Det kgl. Teater, hvis første kvindelige Kraft hun derefter var. Hendes Repertoire var meget omfattende, men hendes Figurer med enkelte Undtagelser (Elisabeth i »Maria Stuart«) ikke meget forskellige. Fra Aug. 1930 tilhører hun paany Dagmarteatret. R. N.

illustration placeholder Bodil Ipsen.

Ipsen, P. A. B., d. i Kjøbenhavn 20. Novbr 1922.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0553.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free